
16. april 2025
Vejle - Viborg optakt: Tredje Viborg sejr i sæsonen mod VB?
Vejle tager mod Viborg Skærtorsdag kl. 14.00 i Nørreskoven, hvor hjemmeholdet søger oprejsning efter mandagens nederlag til Sønderjyske. Et nederlag der kostede VB chancen for at kravle ud af nedrykningszonen.
Viborg kommer derimod til Vejle med en dugfrisk sejr over Silkeborg - den fjerde sejr i træk og den femte i seks kampe. Sejren sendte Viborg for ærkerivalerne fra Søhøjlandet og op på syvendepladsen, og nu skal den forsvares med en udesejr i Vejle.
Vejle - Viborg | ||
Kampstart: Torsdag d. 17. april kl. 14:00 |
||
TV: TV3 Sport |
||
Karantæner: Jeppe Grønning (VFF) |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
3.20 | 3.95 | 2.14 |
Spil hos LeoVegas* |
Vejle
Skuffelsen var til at få øje på, da der blev fløjtet af i Haderslev mandag aften efter Vejles hamrende vigtige bundopgør mod Sønderjyske. På måltavlen stod der nemlig 1-0 til Sønderjyske, og dermed forpassede Vejle chancen for at passere Sønderjyske i tabellen og kravle over nedrykningsstregen for første gang i sæsonen.
Det var også en af forårets absolut tammeste præstationer fra Vejle, og det må have ærgret Steffen Kielstrup, at man - efter et eller fremragende forår med masser af point på kontoen - går helt kolde, når det endelig gælder. Men der var ganske enkelt ikke med bid i Vejle i mandags, personificeret af en sløj indsats fra den helt store redningsmand, German Onugkha.
Nu skal Vejle altså rejse sig på ny, og til det har de brug for point her mod Viborg. Gerne tre af slagsen, for der er nu seks point op til stregen.
Viborg
Da Viborg missede Top 6 hævdede nogle onde tunger, at nu havde Viborg ikke andet at se frem til i foråret, end de to kommende pokalsemifinaler mod FC København. Men det var selvfølgelig noget vås. Viborg har stadig masser af kæmpe for i Superligaen i form af den vigtige syvendeplads, som kan give adgang til Europa. Og nu har de den - i hvert fald for en stund.
På to fremragende frisparksmål af tilbagevendte Isak Jensen sikrede Viborg sig nemlig en 2-1 sejr over Silkeborg i sidste weekend, og overhalede dermed Kent Nielsens tropper i toppen af nedrykningsspillet. Det holdt hårdt for Viborg i en åben og tæt affære, hvor Silkeborg måske endda var en tand bedre end værterne på Viborg Stadion.
Det kørte ikke for alvor for Viborgs ellers forrygende offensiv i opgøret, men de fik altså hvad der skulle til, og nu er Viborg i pole position til at køre syvendepladsen i land. Men der venter selvfølgelig stadig masser af fodbold, før det hele er afgjort.
Man må dog bare sige, at med fem sejre og en uafgjort og dermed ubesejret i de sidste seks kampe, ser det rigtig fornuftigt ud for Jakob Poulsens tropper.
Jeppe Grønning er stadig i karantæne til dette opgør.
Vejle vs Viborg spilforslag
De to tidligere opgør mellem Vejle og Viborg i grundspillet er endt med komfortable sejre til Viborg - nemlig med 5-0 her i Vejle og 3-1 i Viborg.
Dette opgør ligger uden tvivl også bedst til Viborg bedømt på de to mandskabers seneste kampe, hvor pilen peger klart mest i den rigtige retning for gæsterne. Der har dog ikke været helt samme kvalitet over Viborg-offensiven i de seneste to kampe, som tidligere på foråret, hvor De Grønne kæmpede mere med tingene ift. at skabe mange gode chancer mod både Sønderjyske og Silkeborg.
Derfor forventer vi også et tæt opgør her, hvor Vejle må komme ud som lyn og torden i et forsøg på at komme tilbage på overlevelsessporet med en sejr. Vi tror den falder ud til Viborgs fordel med en spinkel 2-1 sejr, og derfor spiller vi Viborg til odds 2.14.