
17. maj 2025
Viborg - Vejle optakt: Kan VB holde sig på den rigtige side af stregen?
Viborg tager mod Vejle i et opgør som kan blive sæsonafgørende for begge mandskaber. Viborg har sandsynligvis brug for en sejr, hvis håbet om syvendepladsen skal bestå efter slutfløjtet. Og gæsterne fra Vejle kan potentielt sikre sig overlevelse med en sejr, men også ryge under stregen, hvis de ikke vinder.
Det er Superligaen når det er allerbedst, og der venter os altså et brag af en kamp om ekstremt vigtige point for begge mandskaber. Det er også et opgør mellem to hold, som begge vandt i sidste spillerunde med henholdsvis 3-1 og 2-0 mod AaB og Lyngby.
Hvem får de vigtige point med hjem denne gang?
Viborg - Vejle | ||
Kampstart: Søndag d. 18. maj kl. 14:00 |
||
TV: TV2 Sport |
||
Karantæner: Ingen |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
1.74 | 4.25 | 4.40 |
Spil hos LeoVegas* |
Viborg
Der er mange scenarier i spil i denne næstsidste spillerunde for Viborg - og stort set alle andre klubber i Superligaen. Viborg er med 44 point kun to point efter Silkeborg, som spiller samtidigt med dette opgør i Aalborg mod AaB. Vinder Silkeborg i Aalborg skal Viborg have alle tre point her for at have chancen for at overhale Silkeborg på sidste spilledag, hvor de to lokalrivaler i øvrigt mødes i et midtjysk derby på JYSK Park. Skulle der stadig være to point mellem holdene dér, kan Viborg altså rende med det hele med en sejr i sidste runde.
Senest fik Viborg en vigtig 3-1 sejr i land hjemme mod AaB, hvor Viborg uden tvivl var bedst, men også fik to mål foræret af AaB'erne. Først kom Viborg i front på et nærmest tragikomisk selvmål af Lars Kramer, som spillede en bold tilbage til AaB-keeperen der sparkede et hul i luften, så bolden i stedet røg i mål. Efter AaB's udligning 10 minutter senere i opgøret, var AaB-defensiven igen i gavehumør. Med en kikset aktion fik Arnorsson i AaB-forsvaret lagt bolden til rette for Thomas Jørgensen, som nemt kunne sende Viborg i front med 2-1, og lidt senere i opgøret afgjorde Radic så løjerne til Viborgs fordel. En fortjent 3-1 sejr trods alt, men også med en hjælpende hånd fra gæsterne.
Det var samtidig den 11. Superliga-kamp i træk uden nederlag for Viborg, men også den første sejr i fem kampe efter Viborg havde spillet de fire foregående kampe uafgjort. Derudover tabte Viborg selvfølgelig de to pokalsemifinaler mod FCK, hvor man ellers ydede glimrende modstand og måske også havde fortjent mere end man fik over to kampe.
Der er ingen tvivl om, at Viborg er et stærkt mandskab p.t., og nu er spørgsmålet om de kan gøre det til to sejre i træk mod Vejle, som Viborg slog med 3-1 sidst vejlenserne var på besøg i grundspillet.
Vejle
Vejle fik en hamrende vigtig 2-0 sejr i sidste rundes mandagskamp hjemme mod Lyngby. Her tog Vejle føringen allerede efter seks minutters spil, da Anders "AK" Jacobsen flot lobbede en bold over den fremstormende Lyngby-keeper. Kampen bølgede frem og tilbage hele opgøret, og nogen skøn fodboldkamp blev det aldrig. Men de mange tilskuere på Vejle Stadion blev vidner til et intenst bundopgør, som havde alt den nerve og intensitet et opgør med så meget på spil, bør have. Til sidst kunne de 9221 tilskuere også ånde lettede op, da Vejle erobrede en bold højt på banen og fik spillet Juwara helt fri til en afgørende 2-0 scoring i overtiden.
Sejren var den anden i tre kampe for Vejle, og den tredje i slutspillet, og den fine pointhøst i slutspillet betyder, at Vejle nu for første gang i sæsonen er over stregen. Det dufter altså af overlevelse i Vejle, men arbejdet skal gøres færdigt i de kommende to kampe mod Viborg og Sønderjyske.
Skulle Vejle tabe her i Viborg, kan de ryge under stregen igen, hvis enten AaB vinder over Silkeborg eller Lyngby får bare ét point mod Sønderjyske (da Lyngby har en markant bedre målscore). Får Vejle derimod bare ét point med hjem, SKAL Lyngby slå Sønderjyske for at overhale Vejle inden sidste spilledag, hvor Lyngby møder AaB og Vejle møder Sønderjyske.
Skulle Vejle være under stregen før sidste spilledag, skal de altså selv slå Sønderjyske og samtidig skele til Lyngby Stadion og håbe på et resultat dér, som går deres vej.
Meget kan altså ske endnu for Vejle, men de har bragt sig i en gunstig position nu ift. overlevelse, og hvem havde troet det, da Superligaen gik på vinterferie tilbage i december?
Viborg vs Vejle spilforslag
Vejle kommer søndag til at kigge mod både Aalborg og senere Haderslev for resultaterne af AaB vs Silkeborg og Sønderjyske vs Lyngby spiller en afgørende rolle for Vejle. Men de kan reelt selv afgøre, hvorvidt de skal spille Superliga i næste sæson eller ej. De skal såmænd "bare" vinde de to sidste kampe - så er den sag afgjort. Den kan måske også afgøres med en sejr her i Viborg, såfremt både AaB og Lyngby taber søndag.
Så Vejle bør gå efter alle tre point. Et enkelt point kan selvfølgelig også bruges til noget, hvis de andre resultater flasker sig, men ret beset er det kun de tre point der tæller for gæsterne. Ellers kan Lyngby nemlig overhale dem med en sejr i Haderslev senere på dagen.
Men Viborg skal også frem og vinde kampen, og de har som nævnt i optakten ikke tabt i 11 Superliga-kampe i træk. Så det bliver svært for Vejle at komme herfra med alle tre point.
Vi tror - desværre for Vejle - at Viborg viser sig for stærke her. Viborgenserne har mange stærke måltrusler i truppen, og på hjemmebane finder de som regel vejen til mange gode chancer og som oftest også målet.
Men vi forventer også, at Vejle kommer på tavlen, for Viborg har ikke holdt tavlen ren på hjemmebane i Superligaen siden d. 10. november, hvor man slog FC Midtjylland med 1-0.
Vi byder på en 2-1 sejr til Viborg og spiller Viborg + Begge Hold Scorer til odds 2.95.