23. december 2023
West Ham - Manchester United: Lørdag d. 23. december
West Ham og Manchester United tørner sammen på London Stadium Lillejuleaften kl. 13.30 i et møde mellem Premier Leagues nr. 9 og nr. 7.
Kampen kan ses på TV3 Max og Viaplay, og der er lagt op til en tæt affære. Hos bookmakeren bet365 er der odds 2.60 på West Ham, 3.60 på uafgjort og 2.60 på Manchester United.
Spilforslag: West Ham vs Manchester United
Manchester United stoppede stimen af nederlag i sidste runde med 0-0 på Anfield, og det var et vigtigt point for De Røde Djævle som man nu skal forsøge at bygge videre på i London mod The Hammers. West Ham slap mindre heldigt fra deres besøg på Anfield i midtugen, hvor de blev rundbarberet med hele 1-5 i EFL Cuppen.
West Ham kan dog se tilbage på december med mere positive briller end gæsterne fra Manchester. Godt nok var der en svipser, hvor The Hammers blev hamret (no pun intended) af Fulham med 0-5 på Craven Cottage, men man har også vundet et derby ude mod Spurs med 2-1, og de sidste to hjemmekampe er vundet med 2-0 over Freiburg og 3-0 over Wolves. Så var der afklapsningen i Liverpool i midtugen, men det var i EFL Cuppen, og West Ham har vel også nok at se til i Premier League, FA Cuppen og ikke mindst Europa League, hvor de regerende Conference League-mestre med 2-0 sejren over Freiburg er sikkert videre som gruppevindere.
I Manchester United er det sværere at få øje på solstrålehistorierne for tiden. Og det har det reelt været længe. De blev som bekendt for nyligt ekspederet ud af Europa af Bayern, FCK og Galatasaray, og United er også ude af EFL Cuppen, da de i begyndelsen af november tabte med hele 0-3 hjemme til Newcastle.
I Premier League har Manchester United også kun vundet 9 ud af 17 kampe, og med hele syv af disse tabt, er det ikke kun ude i Europa at United har skuffet. Skuffelser har der også været nok af hjemme i England.
Manchester United har også kun vundet én af deres sidste seks kampe på tværs af alle turneringer, hvilket var en 2-1 hjemmesejr over Chelsea d. 6. december, så der er ingen tvivl om, at de godt kan bruge at slutte 2023 af med et par sejre. Inden nytår venter også formstærke Aston Villa på Boxing Day inden De Røde Djævle slutter året af i Nottingham.
Men spørgsmålet er om Man United kan få skovlen under et West Ham-mandskab, som har gjort det godt på eget græs i de seneste kampe med to clean sheet sejre i træk. Sidste De Røde Djævle vandt her, var i øvrigt for over to år siden - nemlig d. 19. september 2021 - hvor Ole Gunnar Solskjær stod ved roret og Cristiano Ronaldo og Jesse Lingard kom på tavlen i en 2-1 sejr for United.
De to mandskaber har ikke spillet uafgjort siden juli 2020, da deres ni seneste indbyrdes kampe har fundet en vinder. Vi tror heller ikke det ender uafgjort denne gang, for United har ikke haft for vane at spille mange uafgjorte kampe i denne sæson (kun én ud af 17 i Premier League), og begge hold har reelt ikke noget at bruge et point til. Det er reelt kun sejren der tæller her, hvis ligesom på Boxing Day d. 26., er der tradition for, at man rigtig, rigtig gerne vil vinde de her kampe omkring juletid både for holdets og fansenes skyld. Vi forventer derfor to hold, som kommer til at gå efter de tre point.
Det er positivt for ten Haag, at Bruno Fernandes vender tilbage fra karantæne, men til gengæld er Diogo Dalot ny mand i skammekrogen da han så rødt på Anfield i sidste runde. Og generelt har Manchester United stadig et hav af spillere på skadeslisten. Christian Eriksen er tilbage i træning, men nok stadig tvivlsom til kampen.
West Ham bør kun mangle Michail Antonio, og ellers bør The Hammers kunne stille i stærkeste.
Det er et svært opgør at spå om, men vi har klart mest fidus til hjemmeholdet. West Ham har spillet nogle gode kampe på eget græs her i de seneste uger, og det var også med en alternativt startopstilling, at West Ham tabte med 1-5 i midtugen i Liverpool. Vi forventer en startopstilling som ligner den mod Wolves i sidste spillerunde, hvor West Ham sejrede med 3-0 her på London Stadium.
Vi byder ind på en 2-1 sejr til West Ham spiller 1-tallet til odds 2.60 hos bet365.