AaB - Silkeborg IF optakt

15. december 2024

AaB - Silkeborg optakt: Uafgjort pokalkvartfinale i Nordens Paris?

Det første opgør på JYSK Park sluttede 2-2 mellem Silkeborg og AaB, og derfor er alt åben når de to jyske klubber tørner sammen i slaget om en billet til pokalsemifinalerne i foråret. Kan de forsvarende pokalmestre fra Silkeborg fortsætte deres titelforsvar, eller bliver det Superliga-oprykkerne fra Aalborg som booker billetten?

AaB - Silkeborg

Kampstart:
Søndag d. 15. december kl. 19:00
TV / Stream
Viaplay Sport News
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
3.20 3.60 2.10
Spil hos LeoVegas*

 

AaB

AaB stod senest i pokalfinalen for to sæsoner siden, i 2023, hvor de tabte til FCK i Parken og endte med at rykke ned. Men nu er AaB både tilbage i det bedste selskab i Superligaen og med i kampen om en ny pokalfinale, som vil være klubbens 14. gennem tiderne.

AaB har nemlig rekorden for flest pokalfinaler i historien sammen med FCK og AGF der også har 13 styks. Men med kun 3 vundne pokalfinaler i 13 forsøg har AaB også en af de dårligste statistikker ift. pokalfinalerne. Kun 23% af deres finaler har de vundet, og kun KB har en dårligere statistik end dette med en sejr i seks finaler (17%).

Nu skal AaB først og fremmest spille sig videre her, før man kan tale om endnu en pokalfinale. Men mulighederne er bestemt til stede. De er kommet godt efter det i Superligaen og betragtes ikke længere som et bundhold og direkte nedrykningskandidat efter de kun har tabt tre af de sidste ni Superliga-kampe. Her har AaB fået én sejr og fem uafgjorte, så selv om det stadig kniber lidt med at vinde kampe, er de trods alt også blevet sværere at slå i de seneste måneder.

 

Silkeborg

Det er ikke kun AaB som har spillet mange uafgjorte kampe i den seneste tid. Det samme gælder for Silkeborg, som satte ny Superliga-rekord for flest uafgjorte kampe i træk (i alt syv) fra midten af september og til midten af november. Her fik Silkeborg efter syv pointdelinger omsider en sejr med 1-0 over Randers, hvorefter de tabte til FCM og spillede uafgjort igen mod AGF.

I alt er det blevet til ét nederlag i de sidste 13 kampe på tværs af Superliga og pokalen, så det er altså også et hold som ikke har tabt meget de seneste måneder.

De mange uafgjorte, og manglen på sejre, har dog set Silkeborg droppe lidt i tabellen. De overvintrer lige nøjagtigt indenfor Top 6 på en bedre målscore end FCN, men faktum er, at det placeringsmæssigt er gået ned af bakke for Silkeborg i anden halvdel af Superliga-efteråret.

Kan de runde af på en god note med avancement i pokalen, er de forsvarende pokalmestre nok stadig klar til at kalde første halvdel af 2024/25 sæsonen for godkendt.

 

AaB vs Silkeborg spilforslag

To hold som har spillet et hav af uafgjorte kampe de seneste måneder, og som "selvfølgelig" også spillede uafgjort i den første kvartfinale, tørner sammen her. Og det er svært at pege på en oplagt favorit før kampen. Silkeborg har bookmakernes tiltro, men det bliver formentlig tæt. Den kan svinge begge veje, men med de to klubbers statistik for mange uafgjorte kampe, tror vi også den her ender i forlænget spilletid - og måske straffe.

Vi spiller uafgjort til odds 3.60 og skyder på 1-1 i ordinær spilletid.

Spil hos LeoVegas*