FCM - BIF odds: Spilforslag til DBU Pokalfinalen i 2019

10. maj 2021

Pokalfinale 2021: Randers FC - SønderjyskE optakt

Pokalfinalen anno 2021 står mellem Randers FC og SønderjyskE på Ceres Park i Aarhus, torsdag d. 13. maj kl. 15.00. Begge klubber jagter deres anden pokaltriumf i historien. Læs pokalfinale-optakten her, hvor vi ser på odds og spilforslag til årets pokalfinale.

Randers FC - SønderjyskE
Pokalfinalen 2021
Kampstart:
Torsdag d. 13. maj kl 15.00
Spillested:
Ceres Park
TV:
DR1
Odds fra Oddset
1 X 2
2.30 3.30 3.20
Løfter trofæet (inkl. forlænget/straffe)
1.60 - 2.20
Over/Under 2,5 mål
2.05 - 1.78
Spil hos Oddset*

 

Pokalfinale 2021: Spilforslag til odds

Både Randers FC og SønderjyskE fik en skidt optakt til pokalfinalen 2021, da de tabte deres respektive kampe i weekendens Superliga. Randers måtte fortjent strække våben overfor ærkerivalerne fra AGF, da De Hvide fortjent slog Hestene for anden gang i træk i Superligaen. Særligt den første halve time var Randers overhovedet ikke til stede mentalt eller fysisk, og der stod AGF på det hele. Efter en times spil kunne - og burde - AGF havde været foran med flere mål, men Randers fik sluttet kampen fint af, og efterlod et positivt indtryk i den sidste halve time.

SønderjyskE tabte også i et derby på Vejle Stadion, men de havde noget mere at komme med i opgøret end Randers. SønderjyskE kom bl.a. på tavlen to gange, men de lukkede altså også hele fire mål ind.

De to holds generalprøver før pokalfinalen skal dog tages med en gran salt, for det ligger helt fast, at fokus var på denne pokalfinale i begge lejre. Derfor blev der også sparet på profilerne og kræfterne i kampene. 

Ser vi på Randers og SønderjyskEs indbyrdes kampe i indeværende sæson, har begge hold vundet én af de to holds indbyrdes opgør. SønderjyskE vandt 2-1 i Randers, og Hestene vandt 1-0 i Haderslev. I begge kampe fik SønderjyskE vist en spiller ud. Vi forventer også det bliver en jævnbyrdig pokalfinale, som nok vil blive præget af stærke defensive præstationer i begge lejre. Derfor forventer vi både at det bliver målfattigt, men også at kampen har gode chancer for at ende uafgjort og må i forlænget - og måske endda straffe - for at finde årets pokalmestre.

Vi spiller Under 2,5 mål til odds 1.78, uafgjort til odds 3.30 og så det frække: Randers FC vinder i straffekonkurrence til odds 12.00. Se masser af odds på pokalfinalen hos Oddset, hvor vi har fundet vores spilforslag til pokalfinalen 2021 mellem Randers og SønderjyskE.

Spil hos Oddset*

 

Startopstillinger i pokalfinalen 2021

Her ses startopstillingerne i pokalfinalen 2021 mellem Randers og SønderjyskE. Indledningsvist er der tale om vores forventede startopstillinger baseret på landenes seneste kampe. De endelige startopstillinger i Randers FC vs SønderjyskE bliver bekræftet og opdateret forneden ca. en time før kampstart.

Randers FC
(Bekræftet)
SønderjyskE
(Bekræftet)
P. Carlgren L. Thomas
Kallesøe S. Gartenmann
S. Piesinger P. Banggaard
E. Marxen P. Kanstrup
J. Lauridsen M. Dal Hende
T. Kehinde J. Eskesen
L. Berg Johnsen R. Hassan
F. Lauenborg V. Mpindi
M. Greve J. Simonsen
V. Hammershøy Mistrati H. Wright
M. Egho A. K. Jacobsen
Bænken
J. Dakir N. Flø
S. Graves M. Albæk
K. Høgh P. Christiansen
T. Klysner B. Finne
J. Lauridsen E. Frederiksen
M. Mileusnic E. Holm
M. Nielsen P. Schmiedl

 

Randers FC

Randers FC logo

Randers FCs fem seneste kampe:

  • Randers - FC Midtjylland: 0-0
  • AGF - Randers: 2-0
  • Brøndby - Randers: 2-0
  • Randers - Brøndby: 4-2
  • Randers - AGF: 0-1

Ser man på Randers' seneste fem kampe isoleret set, er der måske lidt grund til bekymring forud for denne pokalfinale. Det er nemlig kun lykkedes Randers at komme på måltavlen i én af de sidste fem kampe, men her sparkede Hestene så til gengæld også fire bolde i kassen mod et af Danmarks bedste fodboldhold. 

Senest måtte Randers igen gå målløse fra banen, da de hjemme tog mod ærkerivalerne fra AGF søndag eftermiddag og tabte 0-1 hjemme. Det var en kamp, hvor Thomas Thomasberg sparede flere spillere forud for pokalfinalen, og det kunne ses. Der stod AGF på det hele i den første time af kampen, og Randers kunne nemt have været bagud med to-tre mål ved pausen. Thomasberg skiftede flere normale startere ind i slutfasen af kampen, hvor Randers også kom bedre med. De sluttede opgøret af med et positivt indtryk, og kunne også have fået det ene point i slutminutter, trods en dårlig første time af opgøret.

Selv om Thomas Thomasberg tydeligvis havde forventet mere af sit mandskab i generalprøven før pokalfinalen, var han dog ikke bekymret efter kampen:

"Præstationen her var totalt uafhængig af, hvordan det kommer til at gå på torsdag. Om vi så havde spillet fem kampe uden at levere op til, så ville alle spillere stadig vide, at på torsdag gælder det noget helt andet", sagde Randers FC cheftræneren til ritzau.

 

SønderjyskE

SønderjyskE logo

SønderjyskEs fem seneste kampe:

  • OB - SønderjyskE: 1-1
  • Lyngby - SønderjyskE: 0-1
  • SønderjyskE - Lyngby: 1-0
  • SønderjyskE - OB: 2-0
  • Vejle - SønderjyskE: 4-2

SønderjyskE fik også en dårlig optakt til pokalfinalen, omend deres præstation i weekenden var bedre end Randers' et langt stykke henad vejen. SønderjyskE tabte nemlig også i deres generalprøve med 4-2 til Vejle, men de fik dog skabt langt mere i kampen, end Randers gjorde mod AGF, og kom altså også på tavlen to gange. Først var det Emil Holm som stensikkert udlignede til 1-1 på et straffespark, og Stefan Gartenmann kom også på tavlen til 2-2 undervejs i kampen.

Efterfølgende var Glen Riddersholm heller ikke bekymret ovenpå nederlaget:

"Vi viste, at vi kan levere en god præstation, men vi må også bare erkende, at vi ikke fik forvaltet kampen på en god nok måde", sagde Riddersholm til ritzau og fortsatte:

"Vi må erkende, at Vejle var skarpere, end vi var. Selv om det var en helt lige kamp, kunne vi have forvaltet den lidt bedre".

SønderjyskE fik også en dårlig optakt til Vejle-kampen, da der var Corona-udbrud i klubben, og derfor måtte de helt aflyse en træning torsdag. Riddersholm slog dog fast, at det ikke skulle bruges som en undskyldning for nederlaget i Vejle, selv om Corona-problemer selvfølgelig kom på et ubelejligt tidspunkt.

Ligesom Randers FC fandt SønderjyskE også mulighed til at spare enkelte profiler i weekendens kamp. Bl.a. sad sidste års pokalfighter og dobbelte målscorer i pokalfinalen 2020, Anders K. Jacobsen, helt over. Haji Wright var også - sammen med bl.a. Rilwan Hassan og helten fra semifinalen mod FC Midtjylland, Jeppe Simonsen - bænket fra start, men denne trio kom alle på banen undervejs i kampen i Vejle.

Spil hos Oddset*

 

Randers FC vs SønderjyskE statistik og pokalfinale-historik

Randers og SønderjyskE mødte også hinanden i kvartfinalen sidste sæsons pokalturnering. Dengang blev kvartfinalen afviklet over ét opgør, som SønderjyskE vandt med 2-1 i Randers. Mathias Greve (5') bragte Randers i front, men efter pausen fik SønderjyskEs Anders K. Jacobsen (66') og Emil Frederiksen (89') ændret på slutresultatet til de senere pokalvinderes fordel.

SønderjyskE vandt deres første trofæ i dansk fodbold i sidste sæson, da de slog AaB med 2-0 i pokalfinalen i Esbjerg på to mål af finalens pokalfighter, Anders K. Jacobsen (38', 56'). Anders K. Jacobsen kom også på måltavlen i semifinalen, hvor Sønderjyske slog AC Horsens med 2-1. Han lavede fire mål i alt i pokalen i sidste sæson, og disse fire mål kom altså i kvartfinalen, semifinalen og finalen.

SønderjyskE har nu chancen for at genvinde pokalturneringen i år. Det er ikke noget der sker ofte, at et hold vinder pokalen to år i træk. Randers FC har på sin vis også gjort det, men det var i en anden forklædning. Nemlig da Randers' fornemste fodboldhold stadig hed Randers Freja, og vi skal tilbage til 1967 og 1968. Det seneste hold som har vundet pokalen mindst to år i træk var FC København, som i 2015, 2016 og 2017 vandt DBU Pokalen tre år i træk. 

Som Randers Freja vandt Randers i alt tre pokalfinaler. Den sidste i 1973. Under navnet Randers FC har randrusianerne vundet en pokalfinale, nemlig i 2006 med en 1-0 sejr i forlænget spilletid over Esbjerg. Målhelten for Randers blev Karsten Johansen, mens Carsten Fredgaard blev pokalfighter. I 2013 var Randers FC i pokalfinalen for anden gang i klubbens historie, hvor de igen mødte Esbjerg. Denne gang var det esbjergenserne som trak sig ud af pokalfinalen med en 1-0 sejr i ordinær spilletid.

Randers og SønderjyskE har i denne sæson mødt hinanden to gange i Superliga Grundspillet. Begge gange blev kampen vundet af udeholdet. D. 25. oktober vandt SønderjyskE med 2-1 i Randers, hvor Anders K. Jacobsen (6') og Haji Wright (42') scorede for gæsterne, mens Mathias Greve (8') scorede for værterne. SønderjyskE fik Victor Ekani (27') udvist efter to gule kort på to minutter. SønderjyskE vandt dog kampen til trods for at være en mand i undertal.

Da Randers gæstede SønderjyskE d. 20. december, fik SønderjyskE igen en mand udvist for to gule kort. Denne gang tilfaldt den tvivlsomme ære Haji Wright (45'). Randers vandt kampen 1-0 på et mål af Mathias Greve (71').

Mathias Greve har scoret i de tre seneste kampe mellem Randers og SønderjyskE, mens Anders K. Jacobsen har scoret i to af de sidste tre. Hos Oddset er der odds 4.60 på Mathias Greve som målscorer i pokalfinalen, mens Anders K. Jacobsen giver odds 3.10 for et mål i kampen.

Spil hos Oddset*