Randers FC vs AGF logo

13. april 2021

Randers FC - AGF: Anden pokalsemifinale 2020/21

Randers FC - AGF
Kampstart:
Torsdag d. 15. april kl 19:00
TV:
3+
Odds
Betting Partner: Oddset.dk
1 X 2
2.60 3.60 2.60
Spil hos Oddset*

 

Randers FC vs AGF optakt

AGFs problemer mod Randers FC fortsatte i sidste uges pokalsemifinale i Aarhus, hvor De Hvide tabte med 0-2 til Hestene. AGF er nu oppe på 15 kampe i træk mod Randers FC uden en sejr. Derfor er der heller ikke meget der tyder på, at det skal blive til en pokalfinale på hjemmebane for AGF i denne sæson, hvor pokalfinalen ellers er henlagt til Ceres Park i Aarhus.

Den første semifinale var fra start en tæt affære, men i anden halvleg blæste Randers FC ganske enkelt AGF'erne omkuld, og dominerede opgøret totalt i de sidste 45 minutter. Det var en 100% fortjent sejr til Randers, og AGF'erne skabte så lidt offensivt i kampen, at man ikke engang kan føle man var tæt på at få et resultat.

Det skal der naturligvis laves om på i returkampen på Cepheus Park i Randers, hvis AGF vil spille pokalfinale på eget græs i denne sæson.

Randers FC

Randers FC rundbarberede altså AGF sidste torsdag, da de vandt med 2-0 på mål af Vito Hammershøy-Mistrati og Marvin Egho (straffe). Der blev dog ikke fulgt op på den gode præstation i weekenden - i hvert fald ikke defensivt - da Randers FC indkasserede hele fire mål i hjemmekampen mod FC Nordsjælland. Til gengæld fik Randers selv scoret tre gange i 3-4 nederlaget, så man kunne stadig tage noget positivt med fra kampen, selv om det ikke blev til tre point.

Randers er nu sidst i Mesterskabsspillet på en sjetteplads, og kan ende med at slutte uden for de europæiske pladser. Der er selvfølgelig kun tre point op til FCN, og intet er afgjort endnu, men alligevel er pokalturneringen nu endnu vigtigere for Randers, for udover en titel, kan en sejr i finalen også sikre dem europæisk deltagelse i næste sæson. Endvidere vil Randers elske at spænde ben for "storebror" AGF og deres forhåbninger om en pokalfinale på hjemmebane. Det lagde Erik Marxen heller ikke skjul på i sit pre-match interview før første pokalsemifinale.

Dette er en af sæsonens største kampe for Randers, og man må forvente at de komme bragende ud i jagten på endnu en sejr over deres ærkefjender fra Aarhus.

Alhaji Kamara, Randers FCs topscorer, sad på bænken i den første semifinale og kom omsider tilbage fra skade i sidste kamp mod FCN, hvor han blev skiftet ind med godt 20 minutter tilbage på uret. Han kan altså være i spil her til en plads i startopstillingen.

AGF

AGF har spillet en fin sæson, hvor de længe har ligget godt til i toppen af tabellen. De fleste fodboldeksperter så AGF som en seriøs medaljekandidat, og der var endda også tale om, hvorvidt AGF kunne blande sig i kampen om mesterskabet i år. De seneste runder i Superligaen har dog pillet glansen af De Hvide, som kun har fået én sejr i de sidste syv Superliga-kampe. Den kom på udebane mod FC Midtjylland med 1-0, men ellers har der ikke været tale om den helt store pointhøst det sidste stykke tid.

AGFs problemer er nærmest udelukkende i offensiven, hvor holdet har store problemer med at tilspille sig store åbne målchancer. Det har faktisk været et problem hele foråret, og mens man i de første runder i 2021 gav tvivlsomme græstæpper en del af skylden, bl.a. i Vejle, må man nu kigge indad for at finde årsagen til de manglende mål. Det er nemlig kun Patrick Mortensen som for alvor er farlig hos De Hvide, og når man kun har én reel måltrussel på holdet, bliver det tilsyneladende for nemt at lukke ned for hos modstanderne.

I de seneste kampe har AGF spillet forkrampet fodbold med masser af fejlafleveringer, og midtbanen har slet ikke været i stand til at holde fast i kuglen og sætte Patrick Mortensen i spil ofte nok. Endvidere har det set skidt ud på de to fløje, for uanset hvem man har bragt i spil på kanterne - Gift Links, Jon Dagur Thorsteinsson eller Milan Jevtovic - har ingen af dem for alvor knækket koden ift. at komme frem til gode indlæg eller målchancer.

Alt dette er en af de store årsager til, at AGF kun har scoret seks mål i de sidste otte kampe i alle turneringer. Det er altså inkl. 2-1 nederlaget i kvartfinalen til B 93, hvor AGF'erne også måtte kæmpe sig videre mod 2. divisions-mandskabet.

AGF har været plaget af skader og karantæner på det seneste, men kunne glæde sig over at have Niklas Backman tilbage mod FCM. Han fik også spilletid, da han blev skiftet ind i anden halvleg. Nicolai Poulsen var stadig ude med skade, hvilket ser ud til at koste dyrt for AGF på midtbanen. Spørgsmålet er, om den forhenværende Randers FC anfører bliver klar til pokalderbyet. Det samme gælder Kevin Diks, som både var syg og havde karantæne mod FCM, og keeperen Kamil Grabara som også var blevet syg før FCM-kampen. 

Frederik Tingager, Daniel Arzani, Mathias Jørgensen, Zach Duncan og Søren Tengstedt er formentlig også stadig skadet og som minimum langt fra kampform.

Spilforslag

Der er helt sikkert noget at snakke om for tiden på Fredensvang, og spørgsmålet er, om David Nielsen kan trække sit hold op til en præstation, som kan få den første sejr mod Randers siden august 2015. Det skal samtidigt være en sejr på mindst to mål.

Det virker som Mission Impossible for AGF at tage til Randers og vinde med mindst 2-0, når man tænker på, at AGF ikke har slået Randers siden 2015 og ydermere er i en slags spillemæssig krise i øjeblikket. AGF'erne har ikke skabt mange chancer i de sidste mange kampe, og nu døjer de ovenikøbet med adskillige skader og sygdom i truppen.

Umiddelbart synes vi den ligger lige til højrebenet for Hestene, som plejer at have krammet på AGF i de indbyrdes opgør. Odds 2.60 på en Randers-sejr virker rigtig godt betalt, og derfor går vi med hjemmesejren i torsdagens pokalsemifinale.

Spil hos Oddset*