SønderjyskE vs FC Midtjylland logo

13. april 2021

SønderjyskE - FC Midtjylland: Anden pokalsemifinale i 2020/21

SønderjyskE - FC Midtjylland
Kampstart:
Torsdag d. 15. april kl 16:30
TV:
DR1
Odds
Betting Partner: Oddset.dk
1 X 2
5.00 4.20 1.65
Spil hos Oddset*

 

SønderjyskE vs FC Midtjylland optakt

SønderjyskE slog FC Midtjylland i begge indbyrdes kampe i Superligaens Grundspil, hvor det d. 11. september 2020 blev til en 2-0 sejr på Sydbank Park og d. 4. februar 2021 en 2-1 sejr i Herning. SønderjyskE er derfor det eneste hold, som har slået FC Midtjylland to gange i indeværende sæson.

Til gengæld vandt FCM den første af disse to pokalsemifinaler med 1-0 på hjemmebane i torsdags, og kommer derfor ind til returopgøret med det bedste udgangspunkt. SønderjyskE skal dog ikke afskrives på forhånd, for de regerende pokalmestre har allerede vist to gange i denne sæson, at de kan score to mål på 90 minutter mod de danske mestre.

I den første kamp i Herning var der ingen af holdene der strålede offensivt, og det var en lidt chancefattig affære, hvor FCM dog havde mest at byde på. Derfor var det også fortjent at Sory Kaba kunne bringe FCM efter 48 minutters spil, hvilket altså endte med at blive kampens eneste scoring.

SønderjyskE

SønderjyskE er i krise. Det behøver man som læser af denne artikel ikke tage vores ord for. Glen Riddersholm har selv kaldt en spade for en spade, og udtalt at klubben befinder sig i en krise i øjeblikket. Man behøver også kun læse et par interviews med flere af SønderjyskE-spillerne for at konstatere, at stemningen i spillertruppen i øjeblikket ikke er den bedste. 

I weekenden tabte SønderjyskE med 2-3 hjemme til AC Horsens efter at have været foran 2-0 ved pausen. I anden halvleg faldt SønderjyskE fuldstændigt sammen, og bundholdet leverede altså et imponerende comeback og hev alle tre point. Det betyder, at SønderjyskE nu er i alvorlig fare for at blive involveret i nedrykningskampen, da der kun er seks point ned til Lyngby. Det kunne meget nemt have været fire point, hvis Lyngby havde formået at holde deres 2-1 føring over AaB i mandagskampen. 

Ikke desto mindre har SønderjyskE nu en hamrende vigtig kamp på søndag mod OB i Odense, hvor der skal point på kontoen. Selv om der her er tale om en pokalsemifinale, hvor man altså også forsvarer pokaltitlen i sidste sæson, vil SønderjyskE måske have tankerne lidt på problemerne i Superligaen. 

SønderjyskE har i hvert fald tabt otte af de sidste 10 kampe, hvor det kun er blevet til fire point ud af 30 mulige.

I den omvendte kamp sad anfører Pierre Kanstrup over, da han netop var blevet far. Han startede også på bænken mod Horsens, men kom ind ved stillingen 2-2. Spørgsmålet er om det igen bliver Stefan Gartenmann og Patrick Banggaard i det centrale forsvar, eller om Riddersholm igen bringer sin normale anfører i spil fra start.

SønderjyskE har ingen spillere i karantæne.

FC Midtjylland

FC Midtjylland spillede en flot kamp i Aarhus i søndags, da de slog AGF med hele 4-1. Her viste Ulvene fra Herning et gear i angrebsspillet, som vi ikke har set meget til i en lang periode, og samtidig formåede de at holde AGF fra de helt store chancer. AGF scorede faktisk kun på en dødbold, hvor Jonas Lössl måske skulle have gjort mere ved Casper Højers frispark som kun blev halvklaret lige i fødderne på Patrick Mortensen.

Ellers var der ikke en finger at sætte på FCMs præstation i Aarhus, og de danske mestre kan glæde sig over at have slået et hul ned til Brøndby i toppen af tabellen på fire point. Samtidig spiller de altså med her om pokalen, og The Double er helt klart en målsætning for FC Midtjylland. Derfor må man forvente, at de også kommer topmotiveret til Haderslev med en intention om at fortsætte det gode spil fra i søndags.

Frank "The Tank" Onyeka og Paulinho måtte udgå med skader i kampen mod AGF, og kommer formentlig ikke i spil her. Det er en god mulighed for Brian Priske til at se nærmere på nogle af de normale bænkvarmere, som f.eks. Ailton, Mikael Anderson, Pione Sisto, Gustav Isaksen og Junior Brumado. Hvordan Priske ender med at blande kortene her, må tiden vise, men der venter i hvert fald endnu en hård udekamp allerede på mandag i Randers. Det kan i øvrigt meget vel blive en forsmag på dette års pokalfinale, hvis både FCM og Randers som forventet spiller sig i finalen torsdag aften.

FCM har ingen spillere i karantæne.

Spilforslag

FC Midtjylland var i et voldsomt gear i søndags, og det var SønderjyskE bestemt ikke. Umiddelbart er det ikke svært at forstå, hvorfor Ulvene er favoritter her. Godt nok har de tabt to gange til SønderjyskE i denne sæson, men Riddersholms mandskab er p.t. i en dyb krise, mens FCM ser ud til at blive bedre og bedre som foråret skrider frem.

Vi tror på en stensikker FC Midtjylland sejr og spiller FCM -1 mål til odds 2.65 hos Oddset.

Spil hos Oddset*