21. september 2021

EFL Cup spilforslag: De store PL-klubber træder ind i turneringen tirsdag og onsdag

3. runde af EFL Cup 2021/22 er programsat til tirsdag og onsdag d. 21/22 september. 16 kampe er på programmet, hvor alle de store hold som Manchester City, Manchester United, Liverpool og Chelsea træder ind i turneringen. 

Mens de højest rangerede klubber fra den engelske Premier League har siddet over i de to første runder af den traditionsrige engelske pokalturnering EFL Cup, der også går under navnet Carabao Cup, så træder de sidste hold ind i turneringens 3. runde. En runde, der spilles henover tirsdag og onsdag, hvor ikke færre end 16 kampe er på programmet med flere interessante opgør.

Her venter der de største klubber fra Premier League nogle på papiret vidt forskellige udfordringer for at spille sig videre til 1/8 finalerne. Forneden er vi klar med spilforslag til udvalgte pokalkampe fra 1/16 finalerne i EFL Cup 2021/22. Odds til spilforslagene er fundet hos bookmakeren bet365.dk, som også viser EFL Cup livestream til udvalgte kampe

Spil hos Bet365*

Program for 1/16 finalerne i EFL Cup:

Tirs. 21/9 - 20:45 Brentford - Oldham
Tirs. 21/9 - 20:45 Burnley - Rochdale
Tirs. 21/9 - 20:45 Fulham - Leeds
Tirs. 21/9 - 20:45 Manchester City - Wycombe
Tirs. 21/9 - 20:45 Norwich - Liverpool
Tirs. 21/9 - 20:45 Preston - Cheltenham
Tirs. 21/9 - 20:45 QPR - Everton
Tirs. 21/9 - 20:45 Sheffield Utd - Southampton
Tirs. 21/9 - 20:45 Watford - Stoke
Tirs. 21/9 - 20:45 Wigan - Sunderland
Ons. 21/9 - 20:30 Brighton - Swansea
Ons. 21/9 - 20:45 Arsenal - Wimbledon 
Ons. 21/9 - 20:45 Chelsea - Aston Villa 
Ons. 21/9 - 20:45 Manchester United - West Ham
Ons. 21/9 - 20:45 Millwall - Leicester 
Ons. 21/9 - 20:45 Wolves - Tottenham 

 

Fulham - Leeds 

TV: ViaPlay
Spilforslag:

Fulham skal forsøge at fortsætte den gode start på sæsonen, der har budt på 16 point efter otte kampe i Championship. Det rækker til en andenplads i den næstbedste engelske række, hvor målsætningen er en hurtig oprykning tilbage til Premier League, efter en nedrykning i sidste sæson. 

Spillet har set solidt ud for The Cottagers, der især offensivt har været godt kørende. Med 18 scoringer er man det mest scorende hold i rækken, hvor Aleksandar Mitrovic har været en stor faktor med seks scoringer. Den serbiske angriber sad ude i Fulhams kamp mod Birmingham i seneste runde, men forventes at være i spil til en startplads i aften. 

På den anden side af kridtstregerne finder vi Leeds, der ikke har fået den ønskede start i Premier League med nul sejre efter fem kampe. Defensiven har set svag ud med 12 indkasserede mål, mens det i den anden ende kun er blevet til fem mål. Mod Fulham må man undvære både Koch, Llorente og Struijk, hvor sidstnævnte normalt er en vigtig skikkelse i forsvaret. Det betyder, at gæsterne godt kan få det svært, selvom de på papiret og hos bookmakerne er favoritter til at vinde opgøret. 

Der bør være gode chancer for at netmaskerne kan blafre på Craven Cottage i London tirsdag aften. Fulham har indtil videre spillet ni kampe i sæsonen, hvor der i otte af dem er faldet mindst to mål. Samtidig er man det hold, der har produceret flest afslutning i Championship med 16,63 skud pr kamp. Imod et Leeds mandskab, der notorisk er kendt for at spille offensivt og målrigt under Marcelo Bielsa, så har vi svært ved at forestille os få mål i denne kamp. Det har da heller ikke været kedeligt i de seneste H2H møder, hvor der er faldet mindst tre mål de seneste fire gange. Tre af gangene er begge hold kommet på tavlen. Derfor virker odds 2.00 på BHS (Ja) + O2 mål hos bet365.dk som et flot spil. 

Spil hos Bet365*

 

Manchester City - Wycombe 

TV: TV3 Sport & ViaPlay
Spilforslag:

Efter et par flotte kampe fra Manchester Citys side, faldt tingene til jorden i weekenden, hvor det kun blev til 0-0 hjemme mod Southampton. Det var ikke kun resultatet der var skuffende for The Citizens, også spillet var i lange perioder på et niveau, der bør give panderynker hos Pep Guardiola. Med pointtabet befinder Manchester City sig allerede tre point efter både Chelsea, Manchester United og Liverpool, der ligner de tre hold, som de skal kæmpe med mesterskabet om. 

Med mange kampe på programmet og udsigt til en modstander fra League One, så må det forventes at de lyseblå kommer til at rotere kraftigt i truppen til tirsdagens møde. Gæsterne, var i sidste sæson at finde i Championship, men røg ud på den yderste mandat i sidste spillerunde.

I denne sæson har Wycombe hentet 14 point i syv kampe, hvilket placerer dem på en 5. plads i League One. Holdet har på papiret en trup, der bør spille med om oprykning, derfor skal det også blive interessant at se, om de kommer til at stille i stærkeste opstilling mod Manchester City, hvor chancen for et videre avancement i procent vel kan tælles på en hånd. 

Selvom det forventes at Pep Guardiola kommer til at skifte 11 spillere, i forhold til det hold der startede på banen mod Southampton, så skal der være klasseforskel på de to mandskaber. Manchester City har vundet turneringen de seneste fire sæsoner, og vi spår fine chancer for, at de kan spille sig foran i første halvleg og køre sejren hjem, uden det nødvendigvis bliver til en afklapsning for Wycombe. I sidste sæson faldt der kun mere end fire mål i én af Citys fem kampe i turneringen. Et spilforslag på Manchester City HT/FT + U5 mål står til odds 2.40 hos bet365.dk, hvilket virker rigtig flot i vores øjne. 

Spil hos Bet365*

 

Norwich - Liverpool 

TV: 6'eren & ViaPlay 
Spilforslag:

Norwich har fået en rædderlig start på Premier League med fem nederlag, nul point og en målscore på 2-14. Derfor ser det også svært ud på papiret, når de skal op imod Liverpool, der aktuelt ligger nummer to i Premier League a point med Chelsea på førstepladsen. 

Det vil dog ikke ligne den tyske træner Jürgen Klopp at komme med stærkeste startopstilling så tidligt i EFL cuppen. Der vil med næsten statsgaranti blive givet en pause til nogle af de normale startere, mens de spillere, som normalt kæmper om spilletid vil få chancen. Man så i sidste sæson, hvordan denne turnering blev prioriteret nederst i hierakiet for The Reds, der gav flere af U23 spillerne spilletid i møderne mod Lincoln og Arsenal. I tre af de seneste fire sæsoner har Liverpool sågar røget ud af turneringen i første eller anden runde, så det ligner på forhånd en kamp, hvor Norwich godt kan overraske, hvis de rammer deres topniveau. 

På trods af reservespillere, så har gæsterne stadig rutinerede navne på bænken, der gør at de stadig skal være favoritter til og løbe afsted med sejren. Odds 1.57 på en udesejr er dog ikke noget der frister på redaktionen. Vi mener i stedet, at et spil på mål i begge ender ser interessant ud.

Liverpool stillede i sidste sæson med reserveholdet i første runde mod upåagtede Lincoln, der planmæssigt blev besejret 7-2. Defensivt så det dog skrøbeligt ud, og med et lignende forsvar mod Norwich, med spillere der ikke har fået meget spilletid på førsteholdet, så bør Norwich stå med fine chancer for at finde vej til netmaskerne. Kanariefuglene vil formentlig se gode muligheder for at søge noget oprejsning ovenpå en skuffende sæsonstart, og derfor bør det også være et motiveret hjemmehold vi ser træde ind på banen. 

Pokalkampe i det engelske er historisk ikke kendt for at byde på mange advarsler og slet ikke i de tidlige runder, hvor dommerne plejer at holde kortene i lommen. I 1/16 finalerne af EFL cuppen sidste sæson faldt der kun mere end tre advarsler i en af de i alt 16 kampe. Derfor går vores spilforslag på BHS (ja) + U4 kort til odds 2.00 hos Bet365. Spilforslaget er fundet under "byg-væddemål" til opgøret. 

Spil hos Bet365*

 

Chelsea - Aston Villa

TV: TV3 Max & ViaPlay
Spilforslag:

Onsdagens program i EFL cuppen byder på flere interessante opgør. En af disse spilles på Stamford Bridge, når Chelsea får besøg af en anden London klub, nemlig Aston Villa. Her står den på en gentagelse af 4. spillerunde fra Premier League for bare 11 dage siden, hvor Chelsea hentede en knusende sikker 3-0 sejr. Til dette møde er man hos bookmakerne store favoritter til at hente en sejr på ny, selvom det må forventes at Thomas Tuchel kommer til at sende reserverne i spil. 

Chelsea er ligesom de andre tophold i Premier League inde i et tæt kampprogram med kampe i Europa, ligaen og pokalturneringen. Derfor bliver det formentlig ikke EFL cuppen der bliver prioriteret højest hos den tyske manager, der forventes at give et hvil til spillere som Lukaku, Thiago Silva og Jorginho. B-holdet, om man vil, ser dog stadig stærk ud hos Chelsea, der har en bred trup, og derfor stadig kan stille et hold, som bør kunne gøre arbejdet færdigt mod et Aston Villa mandskab, der kæmper med skader. 

Cash, Targett, Trezeguet, Chukwuemeka, McGinn, Bailey og Davis er alle meldt ude eller tvivlsomme til opgøret og det tvinger gæsterne til at stille med noget der minder om et halvt B-hold, selvom turneringen givetvis bliver prioriteret højere hos Dean Smith. Godt nok hentede man en flot 3-0 sejr over Everton i weekenden, men Stamford Bridge bør blive en anden størrelse. Vi forsøger os med et spilforslag på en Chelsea sejr + U4 mål i kampen til odds 2.10. Spilforslaget er fundet under "byg-væddemål" til opgøret hos bet365.dk. 

Spil hos Bet365*

 

Manchester United - West Ham

TV: TV3+ & ViaPlay
Spilforslag:

Knap nok har Manchester United forladt London og Olympic Stadium, før de står overfor West Ham på ny. Denne gang foregår det dog i Manchester og på Old Trafford, når de to hold tørner sammen i 1/16 finalerne af EFL Cup. Weekendens opgør endte med en dramatisk 2-1 sejr til The Red Devils efter David de Gea blev den store helt i overtiden med hans straffesparksredning mod Mark Noble. Sejren sender Manchester United op på en delt førsteplads i Premier League med 13 point for fem kampe.  

Det er på ny et Manchester United mandskab der er favoritter, når de løber på banen onsdag aften. Det forventes at Ole Gunnar Solskjær kommer til at rotere og give et hvil til bl.a. Cristiano Ronaldo og Bruno Fernandes. Truppen er dog bred og med spillere som Sancho, Lingaard og Martial i truppen, så kan det sagtens blive et slagkraftigt hjemmehold, vi ser på banen. Også hos The Hammers er det forventet, at der kommer til og blive roteret i startopstillingen i forhold til weekendens opgør, og her vil kvaliteten givetvis dale mere end hos Manchester United.

Til gengæld kan gæsterne glæde sig over at Michael Antonio er tilbage i truppen efter endt karantæne i weekenden. Antonio har været gæsternes farligste mand igennem flere sæsoner og med en pause i weekenden, vil den tidligere United træner David Moyes formentlig starte med ham inde. Det kan blive et farligt våben mod et United forsvar, der ikke har holdt nullet i fem af de seneste seks kampe.

West Ham har det normalt svært på Old Trafford, hvor de ikke har vundet siden 2007. De seneste 17 indbyrdes møder på banen har ikke kastet en udebanesejr af sig, og spørgsmålet er, om der bliver lavet om på den statistik onsdag. Vi har vores tvivl, hertil ser Manchester United for stærke ud.

Det bør dog ikke afholde gæsterne fra at have gode chancer for at og finde vej til netmaskerne. Vi spår en underholdene affære, og forsøger os med et spilforslag på Manchester United + BHS (Ja) til odds 3.25 hos bet365.dk. Spilforslaget er som de tidligere spilforslag fundet under "byg-væddemål" hos bookmakeren. 

Spil hos Bet365*

 

Wolves - Tottenham

TV: 6'eren & ViaPlay
Spilforslag:

Wolverhampton og Tottenham mødes onsdag aften på Molineux Stadium, hvor den står på pokalfodbold i Carabao Cuppen. En kamp hvor den tidligere Wolves manager Nuno Santo for anden gang på kort tid står overfor sin tidligere klub med Tottenham. Sidst det skete var i 2. spillerunde af Premier League, hvor Spurs hentede en 1-0 sejr her på banen efter et tidligt mål på straffespark af Dele Alli. 

Kan portugiseren igen blive en kæp i hjulet på sin tidligere klub? Hos bookmakerne er gæsterne underdogs til mødet, hvilket formentlig hænger sammen med den dårlige formkurve hos Tottenham, hvor man er uden sejr i de seneste tre kampe. I Premier League er det blevet til til 2x 3-0 nederlag til hhv. Crystal Palace og Chelsea, mens det kun blev til 2-2 mod Rennes i Conference League efter en sen scoring af Pierre Emile Højbjerg. Stimen kommer ovenpå en flot sæsonstart, der bød på tre sejre i de første tre kampe, derfor bør de røde alarmklokker heller ikke ringe endnu for Tottenham, men et nederlag mod Wolverhampton kan hurtigt sætte gang i krisesnakken. 

Tottenham er inde i et tæt kampprogram og i weekenden venter The North Derby mod rivalerne fra Arsenal. Derfor er det også forventet at gæsterne kommer til opgøret med en reservetrup. Spurs har rigeligt at se til i Premier League og Conference League, hvilket gør at gæsterne næppe er 100% motiveret i denne turnering, så længe vi er på et tidligt stadie. 

Wolverhampton på den anden side kan også sagtens tænkes at rotere. Ligesom Tottenham har klubben andre bekymringer end Carabao Cuppen, efter de første fem kampe i Premier League har kastet fire nederlag af sig. Senest i weekenden mod Thomas Frank og Brentford, hvilket har sendt klubben ned på en 16. plads. Selvom det er tidligt i sæsonen, så bør portugisiske Bruno Lage lægge alt hans energi på Premier League, hvilket igen sparker bolden over mod gæsterne, hvor det ventes at både Son og Kane får lov til at starte i angrebet. 

Motivationen kan blive en afgørende faktor for, hvem der trækker sig sejrsrigt ud af opgøret. På papiret ligner det et tæt opgør mellem to hold, der kæmper med tingene i disse uger. I en 50/50 kamp ligner det at værdien er størst at finde hos gæsterne. I hvert fald virker odds 3.20 på en Tottenham sejr en smule for højt sat, hvilket gør det til vores spilforslag til mødet mellem Wolverhampton og Tottenham. 

Spil hos Bet365*