25. oktober 2021
Tirsdag d. 26/10: Chelsea vs Southampton og Arsenal vs Leeds i Carabao Cup
Tirsdag d. 26. oktober byder på pokalbold i Sydbank Pokalen, men også i England hvor tre Carabao Cup kampe løber af stablen i London. To af Carabao Cup-kampene er rendyrkede Premier League-opgør, da Chelsea tager imod Southampton på Stamford Bridge og Arsenal kan byde Leeds United velkommen på Emirates Stadium. Dagens tredje Carabao Cup kampe i London finder sted på Loftus Road, hvor QPR fra Championship møder Sunderland fra League One.
To af kampene i pokalturneringen i England vises i dansk TV, og her er der ikke overraskende tale om de to opgør på Stamford Bridge og Emirates Stadium. Forneden er vi klar med vores spilforslag til kampene tirsdag d. 26. oktober i English Football League Cup - også kendt som Carabao Cup - hvor vi er nået til 4. runde (1/8-finalerne).
I EFL Cuppen går kampene (undtaget finalen) direkte i straffe, hvis der ikke er fundet en vinder efter 90 minutter.
Chelsea vs Southampton
Kampstart: Tirsdag d. 26. oktober kl. 20:45
TV: TV3 Sport
Spilforslag: Uafgjort - odds 4.50 @ bet365*
Som der er tradition for i de største klubber i England, stillede Chelsea senest med et reservespækket mandskab i 3. runde, hvor de slog Aston Villa ud i straffe efter 1-1 ordinær spilletid. Det var Chelseas første kamp i turneringen i år, da de først trådte ind i 3. runde.
Southampton startede allerede i 2. runde med at slå Newport County med 8-0 på udebane. I 3. runde var de på besøg hos Sheffield United, hvor The Saints også stillede med enkelte reserver. Der var dog mere førsteholds-opstilling over Southampton i 3. runde, end der var hos Chelsea. Southampton måtte dog også ud i straffe for at avancere til 4. runde, da kampen på Bramall Lane mod The Blades endte 2-2.
Vi kommer formentlig til at se reserver på banen hos begge mandskaber her. Hvor meget der spares på profilerne er svært at spå om, men vi forventer at se Chelsea med adskillige bænkevarmere i startopstillingen. Det åbner op for en meget tæt kamp, og selv om Chelsea selvfølgelig gerne vil vinde dette trofæ også, vil det nok ikke være jordens undergang, hvis de ryger ud. De topper Premier League efter 9. spillerunde og har også Champions League-deltagelsen at fokusere på.
Southampton har derimod ikke så meget på tallerkenen. FA Cuppen venter senere på sæsonen, men lige nu har de kun PL og Carabao Cup at tage sig af. De vil nok stille tættere på stærkeste opstilling end The Blues.
Er det så nok for Southampton til at overraske her mod Chelsea? Chelsea er storfavoritter til odds 1.44, mens The Saints giver odds 7.00. Chelsea har da også holdt tre clean sheets i træk, og i de to seneste kampe har de slået Malmø 4-0 og Norwich 7-0 her på Stamford. Vi skal også kun tilbage til d. 2. oktober for at finde seneste Southampton-besøg her på Stamford, og det vandt Chelsea også med 3-1.
Southampton har også kun vundet én kamp i de første ni spillerunder i Premier League. Til gengæld har de spillet uafgjort i fem af de ni. Det ligger lidt i kortene, at Chelsea skal vinde dette opgør, men vi tror de kommer til at stille med mange reserver, og at Southampton kommer til at matche dem fint i 90 minutter. Derfor ser vi god værdi i, at spille på uafgjort til odds 4.50. Som det også var tilfældet i tredje runde for begge klubber, satser vi altså på at de igen må til pletten for at få afgjort, om de skal videre i EFL Cuppen i år.
Arsenal vs Leeds United
Kampstart: Tirsdag d. 26. oktober kl. 20:45
TV: TV3 Max
Spilforslag: Arsenal -1,5 mål AH - odds 2.50 @ bet365*
The Gunners startede sæsonen med tre nederlag i træk i Premier League, og dermed var der lagt op til endnu en forfærdelig sæson for Arsenals fans. Men de er kommet efter det siden, og er nu ubesejret i de sidste seks PL-kampe, hvoraf fire er vundet. Hjemme på Emirates er Arsenal V3-U1-T1 for sæsonen, og med de 10 point hjemmekampene har kastet af sig, er Arsenal faktisk Premier Leagues tredjebedste hjemmehold i sæsonen indtil nu. Det hører dog med til den statistik, at adskillige klubber kun har spillet fire kampe på hjemmebane indtil nu.
Hvorom alting er, har Arsenal gjort det fint i de seneste mange runder. I weekenden slog de også Aston Villa med 3-1 hjemme, og de to hjemmekampe inden da endte 2-2 vs Crystal Palace og 3-1 over Spurs i North London Derby. Arsenal er nået her til 4. runde via 6-0 over West Brom i 2. runde og 3-0 over AFC Wimbledon i 3. runde.
I den seneste kamp i tredje runde brugte Arsenal også flere reserver i opgøret, men i og med de ikke spiller med i Europa i år, var der også plads til enkelte af de normale spillere omkring den foretrukne startopstilling. Blandt andre spillede Alexandre Lacazette og Gabriel Martinelli fra start. Hvor mange reserver Arsenal bringer her, når modstanderen er fra Premier League, må tiden vise. Men vi forventer at der vil være adskillige normale førsteholdsspillere på banen fra start, for Arsenal skal selvfølgelig gå hårdt efter at vinde dette trofæ i år, når de ikke er med i Europa.
Leeds United har kun fået én sejr i Premier League i år. Den kom med 1-0 hjemme mod Watford d. 2. oktober. Ellers har Leeds haft det svært, og de øvrige otte kampe i sæsonen i PL har kastet fire uafgjorte og fire nederlag af sig. Samlet målscore er 8-16. De er nu det hold, som har lukket fjerde flest mål ind i sæsonen i PL.
I 2. runde af Carabao Cup slog Leeds sikkert Crewe Alexandra ud med 3-0, men i 3. runde måtte de ud i straffe for at få bugt med Fulham. Kampen på Craven Cottage endte målløst, og herefter sejrede Leeds 6-5 i straffe.
Siden sejren over Fulham har Leeds tabt to mod West Ham og Southampton, spillet en uafgjort mod Wolves og vundet over Watford. Den seneste kamp var den uafgjorte mod Wolverhampton her i weekenden, som endte 1-1. Her var The Whites nede med 0-1 på Elland Road indtil de sidste minutter, hvor Rodrigo fik udlignet for Leeds på et sent straffe.
I de sidste otte kampe Leeds har spillet, har de kun scoret fem mål i alt. Leeds ligner et hold, som kommer til at slås for at undgå nedrykning i denne sæson, og derfor vil det måske ikke være katastrofalt at sige farvel til EFL Cuppen på nuværende tidspunkt. De kommer også ind til denne kamp med mange skader, så der er lagt op til et reservespækket udehold. Robin Koch, Luke Ayling, Patrick Bamford og Raphinha skulle alle være meldt ude af kampen, mens Kalvin Phillips og Junior Firpo er tvivlsomme.
Vi tror Arsenal kommer til at vinde dette opgør hjemme på Emirates, og de er da også favoritter til odds 1.60. Vi tror dog de kan vinde med mere end ét mål, og derfor spiller vi Arsenal -1,5 mål AH til odds 2.50 hos bet365. Vi gætter på The Gunners vinder opgøret med 3-0.
Queens Park Rangers vs Sunderland
Kampstart: Tirsdag d. 26. oktober kl. 20:45
Spilforslag: X/1 HT/FT - odds 5.00 @ bet365*
QPR og Sunderland havde engang begge hjemme i den bedste række i England, men i de senere år har de fristet en tilværelse i de næstbedste rækker.
QPR vandt faktisk Liga Cuppen i England tilbage i 1966/67 og nåede også finalen i 1985/86. I modsætning til QPR har Sunderland aldrig vundet EFL Cuppen, men de har også stået i to finaler, som altså begge blev tabt. Det var i 1984/85 og senest i 2013/14, hvor de tabte 3-1 til Man City i finalen efter at være kommet foran 1-0 efter 10 minutters spil ved Fabio Borini foran små 85.000 tilskuere på Wembley.
QPR var senest i Premier League i 2013/14 og har siden været i Championship, hvor deres bedste placering kom i sidste sæson med en 9. plads. De har altså typisk ligget til i den tunge ende af den næstbedste række de sidste seks sæsoner. I denne sæson er QPR lige nu på syvenpladsen, á point med Luton og Middlesbrough på pladserne lige over i tabellen. QPR er altså en udfordrer til en plads i playoffs og potentielt til at rykke op i Premier League i næste sæson.
Ser man på de sidste otte kampe, er gassen dog gået lidt af ballonen for The Hoops. De har tabt fem af de sidste otte, men har vundet de tre som ikke blev tabt. De er dog uden sejre på udebane i de sidste fem udekampe, og 14 af de 21 point er hentet her på Loftus Road. Rangers har også vundet deres tre seneste hjemmekampe på tværs af alle turneringer, og de har scoret præcist to mål i fem af deres sidste otte hjemmekampe. I alt har QPR kun tabt én hjemmekamp hele sæsonen, og de har scoret 16 mål i deres ni hjemmekampe. De plejer altså at komme frem til noget på eget græs, og de slog også Everton ud i sidste runde af Carabao Cup her på banen i straffekonkurrence.
Sunderland var fra 2007/08 til 2015/16 et klassisk midterhold i Premier League, men rykkede ned i 2016/17 som bundhold. Året efter rykkede igen ned fra Championship til League One ved igen at slutte sidst i tabellen som nr. 24. De seneste tre sæsoner har de ligget til i subtoppen i League One, hvor de har været tæt på oprykning to gange i playoffs. Igen i år er de med i kampen om oprykning på nuværende tidspunkt, kun to point efter de to tophold fra Plymouth og Wycombe.
Sunderland går efter at returnere til den næstbedste række i denne sæson, og de har også været inde i en god stime på det seneste. For nyligt har de slået Gillingham 2-1 og Crewe Alexandre 4-0 på udebane, men tabte så med 0-1 hjemme til Charlton i weekenden.
Ser man på den indbyrdes statistik, har Sunderland tabt tre af deres fire sidste kampe ude mod QPR. De har altså ikke den bedste statistik på Loftus Road i nyere tid. Men Sunderland kommer nærmest med sikkerhed til at give QPR kamp til stregen tirsdag aften. QPR har haft deres problemer på udebane, men kommer ind til kampen med fire hjemmesejre i træk, hvoraf den første var i straffe over Everton i sidste runde af Carabao Cuppen. Siden har de slået Birmingham 2-0, Preston 3-2 og Blackburn 1-0 her på banen.
Vi tror QPR fortsætter den gode stime på Loftus Road, men det bliver nok en tæt kamp. Derfor prøver vi med et lidt satset spil på uafgjort ved pausen og QPR sejr i anden halvleg. X/1 på HT/FT står til odds 5.00 hos bet365.