2. september 2019

Gibraltar: Hvem er Danmarks næste modstander i EM 2020-kvalifikationen

Danmark møder torsdag d. 5. september 2019 Gibraltar på udebane i EM 2020-kvalifikationen. Men hvem er vores kommende modstandere og hvad venter der Danmark på Gibraltar? Læs mere om Gibraltars landshold her!

Gibraltars fodboldforbund blev stiftet i 1895 men blev først endegyldigt indlemmet i UEFA i 2013, og deltog for første gang i en kvalifikation til EM i 2016. Siden Gibraltar deltog i en kvalifikationsturnering for første gang (til EM 2016), har deres landshold kun formået at score 10 mål i kvalifikationskampene.

Der er tale om en af de absolut mindste nationer i UEFA-regi, og Gibraltar har faktisk kun vundet fire landskampe, siden man blev en UEFA-nation. To af disse sejre kom i venskabskampe mod Malta og Letland, og de to seneste sejre kom i UEFA Nations League Liga D i efteråret 2018. Her slog Gibraltar først Armenien med 0-1 i Jerevan og senere Liechtenstein med 2-1 på Gibraltar. Gibraltar har aldrig før mødt Danmark i en landskamp af betydning, så der bliver tale om fodboldhistorie for begge nationer her.

Hjemmekampene spilles på Victoria Stadium på Gibraltar, som har kunstgræs og kan huse op til 5000 tilskuere. Stadion ligger på Winston Churchill Avenue, blot et stenkast fra lufthavnen og grænsen til Spanien.
Tidligere var Victoria Stadium kun godkendt til venskabskampe, og Gibraltar spillede derfor kvalifikationskampe på hjemmebane i Faro i Portugal - kun fire timer væk fra Gibraltar. I de senere år har det lille stadion dog bl.a. fået nyt lysanlæg og kunstgræs, og i marts 2020 blev Victoria Stadium godkendt til at være hjemmebane for Gibraltar i EM 2020-kvalifikationen.

Artiklen fortsættes forneden...

Victoria Stadium og Gibraltar set fra luften
Victoria Stadium ligger ikke langt fra lufthavnen og grænsen til Spanien (Foto: shutterstock.com)

Gibraltars landshold og startopstilling mod Danmark

I EM-kvalifikationen har Gibraltar indtil videre spillet tre kampe og tabt dem alle. Uden at score et mål. Den første kamp var på hjemmebane mod Irland, som vandt 0-1 på Victoria Stadium, og siden har Gibraltar spillet på udebane mod Georgien og Irland og tabt med 3-0 og 2-0 i hhv. Tbilisi og Dublin. I hjemmekampen mod Irland var Gibraltar bedre med i opgøret end de fleste havde forventet. I udekampene i Georgien og Irland var der dog stort set kun tale om spil til ét mål. 

Vores kendskab til Gibraltars landshold strækker ærligt talt ikke meget længere end hvad vi har set i EM-kvalifikationen indtil videre, og kaster man et blik på Gibraltars spillertrup, vrimler det heller ikke just med velkendte navne og profiler. Størstedelen af spillerne gør sig til dagligt i lokale klubber som Lincoln Red Imps, Bruno's Magpies, Europa F.C. og St. Joseph's F.C.

På holdet finder man også et 19-årigt Blackburn Rovers-talent i form af forsvarsspiller Annesley, som har været fast man i de første tre kampe. Herudover figurerer et par "spanske" angribere i truppen i form af bl.a. Tjay De Barr som til dagligt spiller for Real Oviedos B-hold. De Barr står allerede for ét af Gibraltars kun 10 mål i UEFA-turneringer gennem tiderne. Han scorede nemlig til 1-0 i Gibraltars 2-6 nederlag til Armenien i Nations League.

Senest Gibraltar var i kamp var i 2-0 nederlaget ude mod Irland i juni. Her stillede Gibraltar med følgende startopstilling i en 5-3-2 formation:

Goldwin - Sergeant - Chipolina - Chipolina - Annesley - Olivero - T. De Barr - Hernandez - Pons - Walker - Casciaro.

Det er stort set den samme startopstilling som har været i kamp i alle tre EM 2020-kval-kampe indtil nu. Mens forsvaret nok næppe bliver genstand for ændringer, kommer der dog helt sikkert ændringer i front. Hverken 37-årige Lee Casciaro eller 31-årige Liam Walker, som har dannet angreb i de sidste to kampe, er nemlig med i truppen denne gang. Tjay De Barr, Jamie Coombes eller Reece Styche ligner de bedste bud på nye startere i front.

Herunder ses Gibraltars trup, som blev udtaget den uruguayanske landstræner for Gibraltar, Julio César Ribas, til kampene mod Danmark og Schweiz.

Spiller Klub
Målmænd
Kyle Goldwin Lincoln Red Imps
Matt Cafer Bruno's Magpies
Dayle Coleing Europa F.C.
Forsvar
Joseph Chipolina Lincold Red Imps
Roy Chipolina (Anfører) Lincoln Red Imps
Jean-Carlos Garcia Bruno's Magpies
Jack Sergeant Europa F.C.
Jayce Olivero Europa F.C.
Erin Barnett Boca Gibraltar
Louie Annesley Blackburn Rovers
Jason Pusey Europa F.C.
Aymen Moulhi St. Joseph's F.C.
Ethan Britto Lincoln Red Imps
Ethan Jolley Europa F.C.
Jared Buhagiar Bruno's Magpies
Brad Power Lynx F.C.
Jamie Serra St. Joseph's F.C.
Ethan Santos Mons Calpe S.C.
Ethan T.-Llambias Lincold Red Imps
Midtbane
Liam Walker Europa F.C.
Anthony Hernandez Lincoln Red Imps
Alain Pons St. Joseph's F.C.
Andrew Herhandez St. Joseph's F.C.
Jaydan Parody Lynx F.C.
James Parkinson Lions Gibraltar
Angreb
Jamie Coombes Lincoln Red Imps
Tjay De Barr Real Oviedo B
Reece Styche Hereford United
Ayoub Al Hmidi Mons Calpe S.C.
Dylan Peacock Algeciras

Danmark er naturligvis store favoritter før kampen mod Gibraltar, og du kan læse mere om odds og spilforslag til Gibraltar - Danmark her. Vi anbefaler Danske Spils Oddset som bookmaker til spil på kampen, da Oddset er klar med masser af markeder på kampen allerede nu.

Der er kick off på Victoria Stadium torsdag d. 5. september 2019 kl. 18.00, og kampen kan ses på Kanal 5 og EuroSport Player for livestream.

Spil hos Oddset