
18. november 2019
Irland - Danmark: Optakt til afgørelsen i Dublin i EM 2020 kvalifikationen
I aften, mandag d. 18/11-2019 kl. 20.45, er det afgørelsens time i EM 2020 kvalifikationen, når Danmark gæster Irland i Dublin. Danmark er på en mission som hedder, at vi blot skal undgå et nederlag til irerne - dermed er EM 2020-kvalifikationen en realitet. Taber Danmark derimod til Irland, må vi formentlig sætte vores lid til EM Playoffs i slutningen af marts 2020. Hvem Danmark kommer til at møde her, i tilfælde af et nederlag i aften i Irland, kan du læse mere om forneden.
Missionen er altså klar: Danmark skal blot have ét point - eller en sejr - i Irland i aften for at være EM 2020 klar. Dog kan Danmark potentielt også kvalificere sig til EM med et nederlag på højest et mål (f.eks. 1-0 eller 2-1), men det vil kræve, at Gibraltar får uafgjort mod Schweiz. Vinder Gibraltar over Schweiz, er Danmark EM klar uanset resultatet af aftenens kamp.
Danmark kvalificerer sig altså med A) en sejr B) uafgjort C) et nederlag OG Schweiz taber eller D) et nederlag på højest et mål OG Schweiz spiller uafgjort.
Ser vi på odds på Irland - Danmark hos bookmakeren bet365, er der p.t. odds 1.33 på Danmark eller Uafgjort på dobbeltchancen, så der er altså klare forventninger om, at Danmark kommer fra Dublin uden et nederlag. Irsk sejr giver p.t. odds 3.30, og det samme gør uafgjort på 1X2-markedet. Danmark giver odds 2.37 for en sejr, men er altså ikke tvunget til at vinde kampen for at komme videre til EM.
Hvem kan Danmark møde i EM 2020 Playoffs?
Skulle Danmark tabe til Irland i aften, vil det betyde, at Danmark formentlig ikke kvalificerer sig direkte til EM 2020 via den normale gruppekvalifikation, da vi antager af Schweiz henter tre point ude mod Gibraltar. I stedet skal Danmark ud i EM 2020 Playoffs, hvor vi har sikret os en plads med gruppesejren i Nations League i efteråret 2018.
EM 2020 Playoffs er inddelt i fire ligaer; A, B, C og D, hvor Danmark er at finde i Liga B. Iflg. vores oplysninger skulle Danmark være "fredet" mod en oprykning til Liga A-playoffs, da vi vandt vores Nations League gruppe, og derfor er fredet mod oprykning til kampe mod - på papiret - sværere modstandere.
I Liga B er Bosnien-Hercegovina allerede bekræftet som det første af de fire hold, mens de sidste tre hold bliver enten Danmark/Irland samt Ungarn/Slovakiet/Wales/Nordirland.
Iflg. UEFA.com ser EM 2020 Playoffs lige nu således ud, inden afgørelsen på de sidste EM 2020 kvalifikations kampe:
Liga A: Island, Bulgarien/Israel/Rumænien, Wales/Slovakiet/Irland/Nordirland
Liga B: Bosnien-Hercegovina, Wales/Slovakiet/Irland/Nordirland
Liga C: Skotland, Norge, Serbien, Bulgarien/Israel/Rumænien
Liga D: Georgien, Nordmakedonien, Kosovo og Hviderusland
Bemærk at Irland står til at skulle spille EM 2020 Playoffs, da Danmark før aftenens kamp står til at kvalificere sig til EM 2020 via gruppespillet. Lande med fed skrift er 100% sikre på at skulle spille EM 2020 Playoffs.
Mens der stadig er en masse tvivl om holdene i Liga A, Liga B og delvist Liga C, er det altså endegyldigt bekræftet, at Liga D playoffs til EM kommer til at stå mellem Georgien, Nordmakedonien, Kosovo og Hviderusland. I alle lag mødes de fire lande i semifinaler og en finale om hvem der skal have en billet til EM 2020. Det betyder altså, at enten Georgien, Nordmakedonien, Kosovo eller Hviderusland kommer med til EM 2020 fra Liga D.
I Liga C er Skotland, Norge og Serbien nu sikre på at skulle spille semifinaler i Liga C, mens det sidste af de i alt fire hold her bliver enten Bulgarien, Israel eller Rumænien. Dette afgøres ved lodtrækning, hvor dem der trækker det korteste strå i stedet rykkes op og skal spille semifinaler mod - på papiret - sværere hold i Liga A semifinalerne.
Irland - Danmark optakt
Danmark har mødt Irland 18 gange tidligere i historien i landskampe mellem nationerne, og Danmark har vundet fire, Irland fem og ni er endt uafgjort. Målscoren er 22-22, så der i den grad tale om et tæt indbyrdes regnskab mellem Danmark og Irland.
Den omvendte kamp i Parken d. 7. juni i år sluttede da også 1-1, hvor Pierre-Emile Højbjerg bragte Danmark på 1-0 efter 76. minutter og Shane Duffy udlignede for Irland i det 85. minut.
Danmark og Irland mødtes også i VM 2018-playoffs samt i 2018/19 Nations League. Af de fire landskampe mellem Danmark og Irland i de to turneringer sluttede tre 0-0. Undtagelsen her var selvfølgelig Danmarks 1-5 sejr i Dublin i returkampen i playoffs til VM 2018, hvor Christian Eriksen scorede et hattrick.
Irland har ikke slået Danmark i de sidste ni indbyrdes opgør af betydning, hvor seks er endnu uafgjort og tre sejre til Danmark. Sidste Irland slog Danmark var i en 2-0 hjemmesejr i Dublin d. 2. maj 1979. Irland vandt dog en venskabskamp mod Danmark i Dublin i 2002 med 3-0, som var den irske landstræner Mick McCarthys første opgave som landstræner for Irland.
Danmark er ubesejret i de seneste 10 udekampe (V6-U4-T0), og har holdt fem clean sheets i træk. Holder Danmark et clean sheet i aften mod Irland vil det første gang nogensinde, at Danmark holder seks clean sheets i træk.
Danmark kan kvalificere sig til EM for niende gang i historien og for første gang siden 2012.
Spilforslag til odds på Irland - Danmark
Irlands styrker ligger uden tvivl i det defensive. Kun seks mål har Irland scoret i de første 7 kampe, og det er altså inkl. to kampe mod Gibraltar og to kampe mod Georgien. Men i aften skal Irland frem og vinde kampen, hvis man vil gøre sig forhåbning om at kvalificere sig til EM 2020 i kampen mod Danmark. Det betyder, at Irland er tvunget til at kaste den normale forsigtighed og defensive udgangspunkt over bord, og i stedet angribe kampen i forsøget på at gå efter alle tre point.
Irland er dog ikke et hold som umiddelbart kan angribe og dominere en kamp, uden at det også koster bagude i forsvaret. Skal Irland frem over banen og jagte mål, så bør det give plads til det danske angreb i den anden ende af banen. Danmark har derimod holdt fem clean sheets i træk, og står generelt godt defensivt, så Irland får svært ved at lave mål, selv hvis de kaster alle mand frem i et forsøg på at knække det danske forsvar.
Vi forventer en kamp, hvor Irland kommer ud af startboksen som lyn og torden i et forsøg på at score et hurtigt mål, og derefter grave sig ned i et forsøg på at holde føringen kampen ud. Jo længere tid der går, hvor Irland ikke får scoret, bliver de nødt til at satse mere og mere, og det må alt andet lige give chancer til Danmark. Kommer Danmark først foran, er Irland tvunget til at score mindst to gange, og da de kun har scoret seks mål i syv kampe (et snit på 0,85 mål pr. kamp) hidtil i kvalifikationen, er det svært at se hvordan de skal score to eller flere mål på Kasper Schmeichel og Co. i den danske jerndefensiv.
Danmark kan nøjes med uafgjort her, men det vil være meget risikabelt at stille sig tilbage og forsøge at forsvare ét point hjem. Danmark skal helst bringe sig foran, så vi ikke risikerer at et irsk mål i de sidste sekunder koster os EM-billetten. Vi tror Danmark kommer til at angribe med en vis forsigtighed, men der bør komme gode chancer for omstillinger til Danmark, når Irland er tvunget frem af banen.
Vi tror Danmark kommer foran i kampen, og når Irland derefter skal satse butikken i jagten på en sejr, kommer Danmark til at score flere gange. Det bliver nok ikke en gentagelse af 1-5 sejren i Dublin sidst vi spillede Playoff til VM 2018 i Dublin, men vi tror der er gode chancer for en forholdvis sikker dansk sejr i aften. Spilforslaget til odds på Irland - Danmark bliver derfor en dansk sejr til odds 2.37 hos bet365.