Danmark vs Færøerne

26. marts 2024

Danmark - Færøerne optakt: Bliver det dansk storsejr i Brøndby?

Danmark tager i mod Færøerne på Brøndby Stadion tirsdag d. 26. marts 2024 kl. 20.15 i en venskabskamp som forberedelse til EM 2024.

Det var ikke nogen sindsoprivende fodboldkamp, vi blev vidner til lørdag aften i Parken, da Danmark spillede 0-0 mod Schweiz. Man kan håbe på mere her mod Færøerne fra det danske landsholds side, for man skylder efterhånden nogle mål, og mod Færøerne bør der blive flere muligheder.

Optakt
Danmark - Færøerne

Kampstart:
Tirsdag d. 26. marts kl 20:15
TV:
TV2
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
1.08 9.50 19.00
Spil hos LeoVegas*

 

Spilforslag: Den danske offensiv kommer i gang

Vi bød ind på uafgjort og en halvkedelig affære mellem Danmark og Schweiz som vores spilforslag til kampen, og det fik vi (desværre) ret i. Den danske defensiv var forholdsvis solid, men offensivt haltede det som forudsagt, og det var meget småt med store danske målchancer i kampen. Hjemmepublikummet i Parken, som ellers var mødt talstærkt op, fik ganske lidt at varme sig på, og der var også mange som ved slutfløjtet udtrykte deres utilfredshed med det danske holds præstation.

Man kan håbe på mere her mod miniput-nationen Færøerne, men med det danske landsholds offensive kvaler in mente, og det faktum at Danmark kun vandt med 1-0 og 3-1 sidst vi mødte Færøerne i VM 2022-kvalifikationen, står det ikke skrevet i stjernerne, at Danmark bare udraderer Færøerne på Brøndby Stadion i aften.

Vi tror dog, at det danske landshold slipper håndbremsen her og blæser til angreb, for man skylder efterhånden at levere en ordentlig gang underholdende fodbold til de danske roligans, og hvis ikke man kan dét på hjemmebane mod Færøerne - hvornår kan man så?

Vi forventer at se en del rotation i startopstillingen og det giver også muligheder til offensive spillere, som skal ind og vise noget. Vi forventer at se Dreyer, Daramy og Dolberg i front fra start, og det bør være en trio som kan skabe noget mod Færøerne. Generelt må de spillere som får chancen i aften være motiveret for at vise noget, for "den gamle garde" som startede inde mod Schweiz, kan efterhånden ikke være sikre valg på holdkortet, når det går løs ved EM til sommer. I hvert fald ikke hvis andre byder sig til i de kommende testkampe.

Vi har et godt øje til Over 3,5 mål til Danmark til odds 2.63, men det taler imod spilforslaget at Danmark har haft store problemer offensivt gennem en længere periode, og at Færøerne faktisk plejer at slippe meget godt fra de fleste kampe uden at blive blæst ud af banen. De kommer nok også til Brøndby Stadion med det eneste formål at "parkere bussen" og slå det danske angrebsspil i stykker. Det er måske ikke så svært, som man kunne ønske sig.

Men vi tager klaphatten på i aften og håber på, at det danske landshold modbeviser kritikerne med en flot offensiv indsats der udmunder i lidt af en målfest. Vi skyder på at Danmark scorer mindst fire gange og derfor spiller vi Over 3,5 total antal mål til Danmark til odds 2.63 hos LeoVegas.

Man kan også overveje Danmark -3 mål handicap til et lidt pænere odds 3.10, men Færøerne scorede sidst mod Danmark (3-1), og måske gør de det igen. Sker dét, skal Danmark op og score fem gange for at -3 handicap går hjem. 

Spil hos LeoVegas*

 

Danmarks trup

Oprindeligt havde landstræner Kasper Hjulmand udtaget Andreas Skov Olsen, Alexander Bah, Christian Nørgaard og Anders Christensen, men de har alle meldt afbud grundet skader. I stedet gled Gustav Isaksen, Mads Roerslev, Jacob Rasmussen og Matt O'Riley ind i Danmarks trup til kampen mod Schweiz.

Senere har Kasper Schmeichel, Simon Kjær, Thomas Delaney og Jonas Wind også forladt den danske lejr. Ikke alle er blevet erstattet med nye indkaldelser, men Hjulmand har dog indkaldt FCN-keeperen Andreas Hansen i stedet for Kasper Schmeichel.

Målmænd:

Andreas Hansen (FC Nordsjælland)
Mads Hermansen (Leicester)
Frederik Rønnow (Union Berlin)

Forsvar:

Joachim Andersen (Crystal Palace)
Mads Roerslev Rasmussen (Brentford)
Elias Jelert (FCK)
Joakim Mæhle (Wolfsburg)
Victor Kristiansen (Bologna)
Jannik Vestergaard (Leicester)
Jacob Rasmussen (Brøndby IF)
Victor Nelsson (Galatasaray)

Midtbane:

Christian Eriksen (Manchester United)
Gustav Isaksen (Lazio)
Mikkel Damsgaard (Brentford)
Mathias Jensen (Brentford)
Morten Hjulmand (Sporting CP)
Pierre-Emile Højbjerg (Tottenham)
Matthew O’Riley (Celtic)

Angreb:

Anders Dreyer (Anderlecht)
Kasper Dolberg (Anderlecht)
Mohamed Daramy (Reims)
Rasmus Højlund (Manchester United)
Yussuf Poulsen (RB Leipzig)

 

Danmark vs Færøerne statistik og historie

Danmark mødte første gang Færøerne tilbage i 1990 i forbindelse med kvalifikationen til EM 1992. Det var dengang "ham med tophuen" - Jens Martin Knudsen - vogtede stængerne for Færøerne. Danmark sejrede i Idrætsparken i København med 4-1, men der stod faktisk 1-1 undervejs i opgøret, da Allan Mørkøre i det 22. minut fik passeret Peter Schmeichel i Danmarks mål og udlignet Michael Laudrups føringsmål fra det 8. minut.

Senere i kampen sikrede Lars Elstrup, Michael Laudrup og Flemming Povlsen den danske sejr med yderligere tre danske mål. Den omvendte kamp i EM 1992 kvalifikationen i Torshavn sluttede med en 4-0 sejr til Danmark på mål af Kim Christofte (str.), "Turbo" Bent Christensen, Frank Pingel og Kim Vilfort.

Færøernes mål mod Danmark i 1990 var det første men ikke det eneste i de i alt seks kampe mellem landene. Sidenhen har vi nemlig spillet to venskabskampe mod Færøerne, på udebane i år 2000 (2-0 til Danmark) og 2020 i Herning (4-0 til Danmark), samt to kampe i VM 2022-kvalifikationen, hvor Danmark sejrede med 1-0 i Torshavn og senere 3-1 i Parken.

4-0 sejren i Herning sidste sommer i august, var en af de første kampe med Kasper Hjulmand som landstræner for Danmark, og her scorede Andreas Skov Olsen, Christian Eriksen (str.), Joakim Mæhle og Andreas Cornelius de fire danske mål, som blev sat ind fra det 22. til det 45. minut i første halvleg. 

I alt har Danmark altså en målscore mod Færøerne på 18-2 over seks kampe, og i tre ud af seks opgør mod færingerne har vi scoret præcist fire mål. De fleste forventer nok endnu en storsejr tirsdag aften, men faktum er dog, at vi kun har vundet med ét og to mål i de sidste to indbyrdes opgør mod Færøerne.

Spil hos LeoVegas*