17. november 2023
Danmark - Slovenien optakt: Sikrer Danmark EM 2024 billetten?
Danmark tager mod Slovenien i en gruppefinale i Parken fredag d. 17. november kl. 20.45 i EM 2024 kvalifikationen. Se Danmark vs Slovenien spilforslag i optakten her.
Danmark og Slovenien tørner sammen i et opgør, hvor vinderen sikrer sig endegyldig kvalifikationen til EM 2024. Danmark og Slovenien ligger nemlig side om side i toppen med 19 point og en tæt på identisk målscore. Samtidig er de to lande helt ens i H2H som er første tiebreaker i tilfælde af pointlighed i toppen, da de to lande spillede 1-1 tidligere i gruppespillet i Slovenien.
Vinderen her vil altså være bedst indbyrdes og bringe sig tre point foran i toppen, og derfor endegyldigt også sikre sig førstepladsen. Taberne kan derimod stadig nå at blive overhalet af tredjepladsen Kasakhstan, som haler fire point efter. Kasakhstan møder kl. 16.00 San Marino på hjemmebane, og får de tre forventede point der, vil de kun være ét point efter det tabende hold på sidste spilledag. Her skal Danmark til Nordirland, mens Slovenien tager mod netop Kasakhstan. Vinder både Kasakhstan og Danmark i dag, venter der altså en voldsomt spændende afgørelse for slovenerne og kasakherne.
Danmark vs Slovenien |
||
Kampstart: Fredag d. 17. november kl. 20:45 TV TV2 Dommer: José Sanchez (Spanien) |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
1.55 | 4.00 | 6.85 |
Spil hos LeoVegas* |
Danmark
Der har været masser af kritik omkring det danske landshold, og i øvrigt med rette, ovenpå indsatserne her i EM kvalifikationen indtil nu. Og det føles lidt underligt at skrive, når man tænker på at Danmark nu er ubesejret i syv kampe i træk.
Realiteterne er bare, at udover Danmark tabte i Kasakhstan og havde brug for sene mål i begge kampe mod Finland for at vinde, fik Danmark også "hjælp" fra VAR til at sikre en spinkel sejr i Parken over Nordirland. Senest var det så "tæt på" at gå galt mod miniputterne fra San Marino i en mildest talt forfærdeligt skuffende dansk 2-1 sejr.
Når alt kommer til alt har Danmark dog heldigvis fået de 19 point som gør, at landsholdet højest sandsynligt kvalificerer sig til EM 2024 - og ovenikøbet kan gøre det som gruppevindere.
Arbejdet skal dog gøres færdigt, men bliver det ikke det, får Danmark endnu en chance via playoffs takket været vores placering i Nations League.
Kasper Hjulmand har peget på følgende trup til Danmarks kampe mod Slovenien og Nordirland:
Frederik Rønnow, 1. FC Union Berlin
Kasper Schmeichel, RSC Anderlecht
Mads Hermansen, Leicester City FC
Andreas Christensen, FC Barcelona
Jannik Vestergaard, Leicester City FC
Jens Stryger Larsen, Trabzonspor
Joachim Andersen, Crystal Palace
Joakim Mæhle, VfL Wolfsburg
Rasmus Nissen Kristensen, AS Roma
Victor Kristiansen, Bologna
Victor Nelsson, Galatasaray
Christian Nørgaard, Brentford FC
Jesper Lindstrøm, Napoli
Mathias Jensen, Brentford FC
Matthew O'Riley, Celtic FC
Morten Hjulmand, Sporting Lissabon
Pierre Emile Højbjerg, Tottenham Hotspur FC
Thomas Delaney, RSC Anderlecht
Anders Dreyer, RSC Anderlecht
Jonas Older Wind, VfL Wolfsburg
Kasper Dolberg, RSC Anderlecht
Mohamed Daramy, Stade de Reims
Yussuf Yurary Poulsen, RB Leipzig
Slovenien
Slovenien er modsat Danmark ikke sikre på at få et ekstra skud i bøssen i EM kvalifikationen, skulle det hele gå galt her i gruppen. Slovenien er nemlig ikke højt nok placeret i Nations League regnskabet til at de kan vide sig 100% sikre på en playoff plads. Og med to svære kampe tilbage mod Danmark og Kasakhstan, kan det hele meget vel stadig nå at gå galt for slovenerne.
Men meget skal dog også gå galt. En sejr mod enten Danmark eller Kasakhstan gør arbejdet færdigt for slovenerne, og skulle Slovenien tabe i København, skal de blot undgå at tabe hjemme til Kasakhstan i den sidste.
Derfor kan Slovenien egentlig også betragte dette opgør som et gratis skud i bøssen ift. at sikre sig kvalifikationen. De kan nemlig snildt afgøre det hjemme i sidste runde. Og de kommer også til Danmark med god form, da de har vundet de fire sidste kampe. Her har de blandt andet slået Finland med 3-0 i noget mere overbevisende stil end Danmark formåede, og de har også hentet en 1-0 sejr på en svær udebane i Nordirland.
Ser vi tilbage til juni 2022 har Slovenien kun tabt en enkelt ud af 14 kampe, og sådan en imponerende formkurve fortjener vel en plads ved EM i fodbold - bare ikke på bekostning af Danmark, selvfølgelig.
Sloveniens trup ringer nok ikke med voldsomt mange kendte navne hos den menige danske fodboldfan, men de har f.eks. en regulær verdensstjerne i målet i form af Jan Oblak fra Atletico Madrid. En virkelig klassekeeper, som hører til blandt verdens bedste. Derudover er der flere spillere som til dagligt gør sig i italiensk, tyrkisk og græsk fodbold. Kun tre af de slovenske spillere tørner ud for klubber i hjemlandet.
Sloveniens trup til kampene mod Danmark og Kasakhstan:
Jan Oblak, Atlético Madrid
Vid Belec, APOEL
Martin Turk, Parma
Petar Stojanović, Sampdoria
Jaka Bijol, Udinese
Jure Balkovec, Alanyaspor
Miha Blažič, Lech Poznan
Žan Karničnik, Celje
Erik Janža, Górnik Zabrze
Vanja Drkušić, Sochi
David Zec, Celje
Jasmin Kurtić, Universitatea Craiova
Benjamin Verbič, Panathinaikos
Miha Zajc, Fenerbahce
Sandi Lovrić, Udinese
Adam Gnezda Čerin, Panathinaikos
Jon Gorenc Stanković, Sturm Graz
Timi Max Elšnik, Olimpija Ljubljana
Nino Žugelj, Bodø/Glimt
Andraž Šporar, Panathinaikos
Benjamin Šeško, RB Leipzig
Luka Zahović, Pogoń Szczecin
Jan Mlakar, Pisa
Žan Celar, Lugano
Žan Vipotnik, Bordeaux
Odds: Danmark - Slovenien spilforslag
Her på redaktionen banker hjertet selvfølgelig også for Danmark. Vi er trods alt danskere og patrioter. Men når det er sagt, er vi også realister. Og faktum er bare, at Danmark virkelig ikke har ramt et højt niveau i rigtig, rigtig lang tid. Den spillemæssige nedtur startede vel reelt med det nærmest fadæseagtige VM i Qatar, og siden har det været alt andet end underholdende at se det danske landshold spille fodbold.
Vi håber selvfølgelig at Danmark kvalificerer sig til EM 2024, og at A-landsholdet kan nå at spise nogle forvandlingskugler inden næste sommer, når det går løs i Tyskland.
Lige nu er vi bare nødt til at forholde os til, at Danmark reelt nok ikke er meget bedre end Slovenien. Derfor ser vi heller ikke nogen stor værdi i et spil på Danmark til odds 1.55. Vi tror faktisk at kampen meget vel kan blive helt tæt og ende uafgjort igen, som det skete i Slovenien. 1-1 virker igen som et godt bud på resultatet, og der er et flot odds 4.00 på uafgjort hos LeoVegas som bliver vores spilforslag.
Tror man, i modsætning til os, at Danmark blæser Slovenien ud af Parken og vinder sikkert med flere mål, kan man overveje Danmark med -1 mål handicap til odds 2.60 hos LeoVegas.