24. juni 2024
Frankrig - Polen spilforslag: Fransk dominans mod slagne polakkere
Frankrig jagter en sejr og førstepladsen i Gruppe D, når de skal op mod allerede eliminerede Polen. Frankrig har altså alt at spille for, mens polakkerne blot skal vise flaget en sidste gang, inden turen går hjemad på sommerferie.
Frankrig - Polen |
||
Kampstart: Tirsdag d. 25. juni kl. 18:00 TV / Stream DR1 Stadion: Signal Iduna Park, Dortmund Dommer: Marco Guida, Italien |
||
Betting Partner: bet365 | ||
1 | X | 2 |
1.28 | 5.75 | 10.00 |
Spil hos bet365* |
Frankrig
Selv om Les Bleus står med gode kort på hånden ift. at booke billetten til næste runde med deres fire point fra 1-0 over Østrig og 0-0 mod Holland, må man også sige at det har været skuffende fra fransk side indtil nu. Det er faktisk ikke lykkedes for Frankrig at score et mål over de første 180 minutter plus det løse, for det var kun via et selvmål af Østrig, at Frankrig er kommet på tavlen.
Ikke desto mindre har ét mål givet fire point, og dermed er vejen banet for en plads i 1/8-finalerne. Spørgsmålet nu synes kun at være, om Frankrig skal ankomme i knockout-fasen som gruppevindere, hvilket selvfølgelig er at foretrække, da det vil give nemmere modstand på vejen mod en evt. finale. En finale Frankrig stadig er favoritter til at nå sammen med Tyskland.
Landstræner Didier Deschamps har været under beskydning i de senere år, fordi mange kritikere i Frankrig mener at det stjernespækkede landshold underpræsterer. De to seneste kampe har bestemt ikke givet kritikerne mindre ammunition at skyde med, og det faktum at Mbappé ikke var med mod Holland grundet en brækket næse, har ikke været nogen større formidlende omstændighed.
Der er store forventninger i Frankrig til en fransk sejr her, og selv om franskmændene har skuffet i de to første kampe, har der selvfølgelig også været positive ting at tage med. To clean sheets bl.a. og derudover har enkelte spillere også gjort fin figur af sig. Men de har brug for at ramme en rigtig god holdpræstation for at få gang i løjerne, og det virker som en oplagt mulighed for dette her mod de slagne polakkere.
Polen
Polen har nul point efter nederlag til både Holland og Østrig i deres to første kampe. Det betyder, at selv om Polen kan slutte á point med Østrig på tredjepladsen, hvis Østrig taber til Holland og Polen slår Frankrig, vil det være en forgæves sejr. Østrig vil nemlig være bedst indbyrdes takket været 3-1 sejren over polakkerne i fredags.
Med en fjerdeplads sikret er Lewandowski og Co. altså på vej hjem fra EM. Der venter nu blot denne kamp mod Les Bleus, og det vil selvfølgelig være en fin skalp at slutte af med, hvis polakkerne kan besejre fodbold-stormagten Frankrig.
Polen kunne også godt bruge et flot punktum for slutrunden, for de er nemlig med deres exit sikre på at fortsætte en stime af skuffende præstationer ved de store slutrunder. Siden 1986 er det kun lykkedes én gang for Polen at spille sig til en kvartfinale ved EM eller VM, og det var for otte år siden i Frankrig. Ved de sidste fem EM-turneringer er Polen røget ud i gruppespillet i fire af dem.
Spørgsmålet er om Lewandowski får meget mere spilletid ved dette EM. Han blev sparet helt mod Holland, og mod Østrig kom han ind fra bænken efter en times spil uden at gøre megen væsen af sig. Nu hvor Polen er ude, giver det måske ikke mening at udfordre den målfarlige angribers skadesproblem.
Frankrig - Polen spilforslag
Det er nu Frankrig kommer i gang. Det skal de ganske enkelt mod et polsk hold, som har lukket hele fem mål ind i deres to første kampe. Det forventes også at Mbappe er tilbage her, og det kommer til at gøre en forskel. Selv om han blev sparet mod Holland spillede han med i en træningskamp mod Paderborns U21-hold bag lukkede døre, hvor han angiveligt skulle have scoret to mål og lavet to assists.
Vi forventer at Mbappe leder Frankrig til en sikker sejr her, og det skulle ikke undre os hvis det blev en festlig aften for Les Bleus med dominans fra start til slut. Vi forventer Frankrig tager en tidlig føring og bygger på med flere mål undervejs. Derfor spiller vi Frankrig/Frankrig ved halvleg/fuldtid til odds 1.90.