Den officielle EM 2020 sang

21. maj 2021

Hør den officielle EM 2020 sang med Martin Garrix feat. Bono og The Edge

Kom i stemning til EM i fodbold og hør den officielle EM 2020 sang med Martin Garrix feat. Bono og The Edge her.

EM i fodbold nærmer dig med hastige skridt i kalenderen, og mens vi stadig venter på en officiel dansk EM 2020 sang med Landsholdet, er den officielle EM 2020 sang til gengæld udkommet. Den blev offentliggjort d. 14. maj 2021, og hedder "We Are The People".

Bag den officielle EM 2020 sang står DJ/Producer Martin Garrix, som er teamet op med Bono og The Edge. Den officielle EM sang er skrevet for at fejre festivitassen omkring en af verdens største fodboldbegivenheder, og det er en sang som alle kan synge med på, uanset nationalitet og tilhørsforhold. Den har da også til formål at samle hele Europa, og samtidig at reflektere den positivitet, håb og dedikation som kræves af ethvert hold for at få succes ved en EM slutrunde i fodbold.

Du kan høre den officielle EM 2020 sang forneden, og selv bedømme om Martin Garrix med Bono og The Edge sparker bolden lige i kassen eller langt forbi målet med den officielle EM 2020 sang: We Are The People.

Hør den officielle EM 2020 sang her

I skrivende stund har We Are The People små 3,4 mio. afspilninger, 110.000 syntes godt om og kun 3100 "dislikes" fra fodboldfans over hele kloden. Giv videoen en afspilning mere foroven, og se om du kommer i EM-stemning til tonerne fra Martin Garrix feat. Bono og The Edge.

Imens venter vi stadig på den officielle danske EM 2020 sang, som skulle være lige på trapperne. Der er dog ikke kommet konkrete nyheder ud om Danmarks EM 2020 sang, og den skal vel snart på gaden, hvis den skal nå det inden starten på EM i fodbold d. 11. juni. 

Ved VM 2018 i fodbold var det Kongen af Aarhus, den mangeårige AGF-fan, Thomas Helmig som lavede den danske VM sang med titlen "Hele Danmark Op At Stå".

Hør eller genhør Thomas Helmigs VM-sang, Hele Danmark Op At Stå her: