23. juni 2021
Portugal - Frankrig optakt: Gruppe F kamp ved EM 2020 i fodbold
Portugal og Frankrig tørner sammen i sidste kamp i Gruppe F ved EM 2020 onsdag d. 23. juni kl. 21.00 på Puskas Arena i Budapest. Læs Portugal vs Frankrig optakt med startopstillinger, odds og spilforslag samt mere om A Seleçãos historik mod Les Bleus før EM 2020 i fodbold.
Det er fem år siden, at Portugal snød Frankrig for en EM-triumf på hjemmebanen Stade de France i Paris. I en kopi af EM finalen anno 2016 mødes europamestrene Portugal og verdensmestrene Frankrig i en afgørende kamp ved EM 2020 i fodbold. Denne kamp skal slaget stå i Budapest, og det gælder ikke EM-guldet, men derimod avancement fra Dødens Gruppe F.
Hverken Portugal eller Frankrig er endnu sikret en plads i 1/8-finalerne, men Les Bleus er godt på vej med fire point. De forsvarende mestre fra Portugal er derimod alvorligt i farezonen for at ryge ud af EM, hvis de taber denne kamp. Det er nemlig langtfra sikkert, i skrivende stund, at tre point vil være nok til at avancere som en af de bedste 3'ere i grupperne. Samtidig byder Tyskland ind på førstepladsen i Gruppe F, hvis de som forventet vinder over Ungarn i München. Så både Frankrig - og særligt Portugal - skal helst have point ud af denne kamp. Et point vil formentlig gøre Portugal tilfredse, men for Frankrig vil det nok betyde, at førstepladsen i Gruppe F går til tyskerne.
Læs mere om kampen mellem Portugal og Frankrig i optakten forneden.
Portugal - Frankrig optakt
- Odds og spilforslag
- Startopstillinger
- Portugal optakt
- Frankrig optakt
- TV og Livestream
- Statistik og Historik
Odds på Portugal - Frankrig
Portugal - Frankrig EM 2020 - Gruppe F |
||
Kampstart: Onsdag d. 23. juni kl 21:00 |
||
Spillested: Puskás Aréna, Budapest |
||
TV/Streaming: DR1 / DR.dk / Viaplay.dk |
||
Odds fra bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
3.80 | 2.90 | 2.25 |
Over/Under 2,5 mål | ||
2.20 | - | 1.66 |
Spil hos bet365* |
Spilforslag: De bedste odds på Portugal - Frankrig
Cristiano Ronaldo er on fire ved EM 2020, hvor han er kommet på tavlen i Portugals to første kampe. Han er nu EM-historiens mest scorende spiller, men han har faktisk skudt med løst krudt i de seks kampe han har spillet mod Frankrig i karrieren. Hvis han kan bryde måltørken mod Les Bleus denne gang, vil han score sit mål nr. 20 ved EM-/VM-slutrunderne i karrieren, og dermed overhale Miroslav Klose som den mest scorende spiller i de to store slutrunder tilsammen.
Spørgsmålet er dog, om Ronaldo får brudt den måltørke mod Frankrig. Defensivt er franskmændene solide, men alle på kloden kender selvfølgelig også Ronaldos kvaliteter. Og samtidig vil det nok også være CR7 som skal konvertere et evt. straffespark til Portugal.
Vi forventer under alle omstændigheder en kamp, hvor Frankrig vil gå mest efter sejren, mens Portugal formentlig vil forsøge at spille på det kryds som kan sende dem sikkert videre fra Dødens Gruppe ved EM. Men Portugals forsvar viste mod Tyskland at de er til at tale med, da de lukkede hele fire mål ind, og med Benzema, Mbappé og Griezmann i front, bør franskmændene også kunne true Portugals mål mange gange i kampen.
Vi tror det ender med en fransk sejr, og at Portugal må sætte deres lid til at avancere som en af de bedste 3'ere i grupperne med kun tre point. Præcist som det var tilfældet ved EM 2016. Vi spiller derfor Frankrig til odds 2.25 som vores spilforslag til odds på Portugal vs Frankrig.
Startopstillinger: Portugal vs Frankrig
Her ses startopstillingerne i Portugal - Frankrig. Indledningsvist er der tale om vores forventede startopstillinger baseret på landenes seneste kampe. De endelige startopstillinger i Portugal vs Frankrig bliver bekræftet og opdateret forneden ca. en time før kampstart.
Portugal (bekræftet) | Frankrig (bekræftet) |
Rui Patricio | Hugo Lloris |
Nelson Semedo | Jules Koundé |
Pepe | Raphaël Varane |
Ruben Dias | Presnel Kimpembe |
Raphael Guerreiro | Lucas Hernandez |
Danilo Pereira | Paul Pogba |
João Moutinho | N'Golo Kanté |
Renato Sanches | Corentin Tolisso |
Bernardo Silva | Antoine Griezmann |
Cristiano Ronaldo | Kylian Mbappé |
Diogo Jota | Karim Benzema |
Se Portugals EM-trup og odds | Se Frankrigs EM-trup og odds |
Portugal optakt
Cristiano Ronaldo satte sig på rekorden som den mest scorende spiller nogensinde ved EM-slutrunderne med sine to mål mod Ungarn, og allerede fire dage senere mod Tyskland var han på spil igen med endnu en scoring og en assist. Det hjalp dog ikke Portugal til point, da Tyskland som bekendt udspillede portugiserne og sejrede med 4-2. Dermed blev Portugal de første europamestre i historien til at lukke fire mål ind i én kamp i deres titelforsvar.
Tysklands sejr blev hjulpet godt på vej af to portugisiske selvmål indenfor kun fire minutter mod slutningen af 1. halvleg af Ruben Dias og Raphael Guerreiro, efter Ronaldo havde bragt Portugal i front efter et kvarters spil. Derfor var stillingen 2-1 til tyskerne ved pausen, og Die Mannschaft vandt 2. halvleg med samme cifre.
Portugal står nu i samme situation som ved EM i 2016. Dengang skrabede de sig videre som en af de bedste 3'ere i grupperne, og igen står de på 3. kampdag i gruppespillet uden en sikker billet til 1/8-finalerne. Ved EM for fem år siden vandt Portugal ikke en eneste af deres kampe i gruppespillet, men denne gang har de allerede sikret tre point inden tredje runde med 3-0 sejren over Ungarn. Et enkelt point mod Frankrig vil sende Portugal på fire point og dermed videre i turneringen. En sejr over Frankrig kan derimod potentielt sikre sejren i Gruppe F, men det vil til gengæld også kræve, at Ungarn tager point fra tyskerne i den anden kamp.
Portugal har aldrig prøvet at ryge ud i gruppespillet før ved EM. De har været med i alt syv gange tidligere, og hver gang har de altså indløst billet til knockout-kampene. Det bør de også gøre denne gang, da de ligger lunt i svinget til at avancere - selv hvis de skulle tabe til Frankrig. De er nemlig lige nu på tredjepladsen over de bedste 3'ere i grupperne, og der skal formentlig et meget stort nederlag til Frankrig til at ændre på den stilling.
Hos portugiserne er João Felix og Nuno Mendes formentlig stadig ude med skader. Samtidig har landstræner Santos ikke afvist at foretage ændringer i Portugals startopstilling efter nederlaget til Tyskland. Det kan betyde, at folk som Renato Sanches og Rafa Silva måske kan se noget spilletid fra start.
Frankrig optakt
Frankrig slog fortjent Tyskland med 1-0 i åbningskampen ved EM 2020, og kunne derfor sikre seks point og avancement i kampen mod Ungarn i 2. runde. Men stik mod spil og chancer var det Ungarns Attila Fiola som bragte værterne foran i Budapest og sendte Puskas Arena i ekstase, og Frankrig måtte stille sig tilfredse med det ene point som Antoine Griezmann sikrede med sin udligning i det 66. spilleminut. Både Mbappé, Benzema og Griezmann måtte formentlig tilbage på træningsbanen og øve afslutninger, for de misbrugte tilsammen adskillige store chancer for Frankrig, som burde have slået Ungarn eftertrykkeligt.
At kun få et point mod det hold, som alle forventede ville blive prygelknabe i Dødens Gruppe var selvfølgelig et chok, men Frankrig har dog nu fire point, og sidder stadig på toppen af Gruppe F. Med en sejr over Portugal vil de avancere som gruppevindere, og selv med et nederlag til portugiserne, som i EM finalen på Stade de France for fem år siden, vil Frankrig alligevel gå videre som enten 2'er eller - mere sandsynligt - 3'er i gruppen.
Ousmane Dembele fik endelig spilletid for Frankrig ved EM 2020, da han kom ind efter en lille time mod Ungarn. Han havde været skadet indtil nu, og desværre for Barcelona-angriberen måtte han igen udgå med en knæskade. Han kommer derfor ikke i spil mere ved EM 2020.
Ellers råder Didier Deschamps over alle mand i den franske trup, og der kan muligvis blive foretaget flere ændringer i startopstillingen ift. Ungarn-kampen. Der er forlydender om, at Adrian Rabiot måske bliver bænket til fordel for Corentin Tolisso, og Lucas Hernandez måske også kommer tilbage på venstre back, efter Lucas Digne overraskende startede inde på positionen mod Ungarn.
TV og Livestream: Se Portugal mod Frankrig gratis på nettet
Kampen i Gruppe F mellem Portugal og Frankrig vises i dansk TV på DR1. Kampen spilles samtidig med Tyskland vs Ungarn som vises på DR2. Det betyder, at begge afgørende kampe i Gruppe F kan ses med gratis livestream hos DR.
Alt du skal gøre for at se Portugal mod Frankrig gratis på nettet er, at besøge DR.dk og klikke på Live TV, eller downloade DRs TV app i App Store eller Google Play. Dermed er der gratis adgang til at live streame Portugal vs Frankrig samt Tyskland vs Ungarn.
Alle EM-kampene kan også ses med livestream hos Viaplay.dk. Mere herom via linket forneden.
Klik her for mere information om EM 2020 livestream
Portugal vs Frankrig statistik og historie
Portugal og Frankrig har mødt hinanden 27 gange i historien, og man kan roligt sige franskmændene har overtaget i den indbyrdes statistik: 19 sejre til Frankrig, to uafgjorte og seks sejre til Portugal.
Det første opgør blev spillet tilbage i 1926, og blev vundet af Frankrig med 4-2. Frem til og med 1983 blev der spillet yderligere 15 venskabskampe mellem de to nationer, hvori Portugal hentede fem af deres i alt seks sejre over Frankrig. Siden 1983 har Portugal kun slået Frankrig én gang, men det var til gengæld også da det gjaldt, nemlig i EM 2016 finalen. Den vender vi tilbage til forneden.
Første gang de to nationer stod overfor hinanden i en kamp af betydning var ved EM 1984. Her sejrede Frankrig med 3-2 i forlænget spilletid i EM semifinalen på Stade Velodrome i Marseille. Jean-Francois Domergue bragte Frankrig i front efter 25 minutter, men Jordão fik udlignet et kvarter før tid. I den forlængede spilletid gjorde Jordão det også til 2-1 til Portugal, men Domergue scorede sit andet mål i kampen til 2-2 i det 115. minut inden Michel Platini afgjorde løjerne med en scoring i det 119. minut og sendte Les Bleus i EM finalen på hjemmebane. Her slog de Spanien med 2-0, hvor Platini i øvrigt lavede målet til 1-0.
Ved EM 2000 mødtes Frankrig og Portugal igen i semifinalen, som denne gang blev spillet i Bruxelles. Nuno Gomes (19') bragte Portugal foran 1-0, men Thierry Henry (51') udlignede for Les Bleus kort efter pausen. Kampen måtte i forlænget spilletid, hvor Frankrig til sidst sejrede på et Golden Goal sat ind på straffespark af Zinedine Zidane i det 117. minut. Igen var Frankrig EM-finaleklar på bekostning af Portugal, og igen vandt Frankrig den efterfølgende EM finale. Her mødte franskmændene Italien, som blev besejret 2-1 på endnu et Golden Goal i forlænget spilletid af David Trezeguet.
De to nationer stod igen overfor hinanden i en semifinale i 2006, denne gang ved VM i Tyskland. Og igen trak Frankrig det længste strå med en 1-0 sejr og spillede sig i VM-finalen. Den franske matchvinder var såmænd også igen Zinedine Zidane på staffe. Til gengæld tabte Frankrig så endelig en finale efter at have slået Portugal ud i semifinalerne. Og det var såmænd Italien som fik hævn for EM-finalenederlaget seks år tidligere med en sejr i straffekonkurrence om verdensmesterskabet.
Herefter springer vi så til EM-finalen i 2016, hvor de to nationer mødtes igen i en kamp af betydning. Der var spillet et par venskabskampe i 2014 og 2015, som Frankrig begge vandt, men det var som bekendt Portugal der trak det længste strå i EM finalen på Stade de France for fem år siden. Efter 0-0 i ordinær tid gik EM-finalen i forlænget spilletid, og her var det portugisiske Eder som stjal billedet på Stade de France med kampens eneste mål. Portugal vandt dermed deres første Europamesterskab i historien, efter de 12 år forinden var kommet tæt på med sølvmedaljerne på hjemmebane i Portugal ved EM 2004.
Siden den dramatiske EM-finale i Frankrig for fem år siden, har Portugal og Frankrig mødt hinanden to gange i Nations League. De to kampe blev spillet så sent som i efteråret 2020, og sluttede 0-0 i Frankrig og 1-0 til Les Bleus i Portugal. N'Golo Kanté scorede sejrsmålet for Frankrig i de to landes seneste opgør.