Slovakiet vs Spanien ved EM 2020 i fodbold

23. juni 2021

Slovakiet - Spanien optakt: Gruppe E kamp ved EM 2020 i fodbold

Slovakiet og Spanien tørner sammen i Gruppe E ved EM i fodbold onsdag d. 23. juni kl. 18:00 i Sevilla. Læs Slovakiet vs Spanien optakt med startopstillinger, odds og spilforslag samt mere om slovakkernes og spaniernes afgørende kamp i gruppespillet ved EM 2020 i fodbold.

Stillingen i Gruppe E ved EM 2020 i fodbold er stadig helt åben inden sidste runde i gruppespillet, og her skal Slovakiet forsøge at forsvare andenpladsen på deres visit hos Spanien i Sevilla. Det kommer til at holde hårdt for Slovakiet, for Spanien ryger ud af EM 2020, hvis de ikke vinder denne kamp. 

Presset er altså på hjemmeholdet, men Slovakiet er også i risikozonen for at ryge ud af EM, hvis de taber. Deres tre point ser nemlig ud til ikke at være nok til at blive placeret som en af de fire bedste 3'ere i EM-grupperne. Flere lande ser ud til at blive nr. 3 i grupperne med fire point, og et nederlag til Spanien vil efterlade Slovakiet med tre point og en negativ målscore. Slovakiet er altså også nødt til at få noget med hjem fra Sevilla, men oddsene er i den grad mod dem. Lige nu er der odds 1.20 på Spanien, 6.50 på uafgjort og odds 15.00 på Slovakiet.

Spanierne forventes at give spilletid til anfører Sergio Busquets, som har siddet ude indtil nu ved EM grundet den positive Corona-test før slutrunden. Læs mere om kampen mellem Slovakiet og Spanien i optakten forneden.

Slovakiet - Spanien optakt

 

Odds på Slovakiet - Spanien

Slovakiet - Spanien
EM 2020 - Gruppe E
Kampstart:
Onsdag d. 23. juni kl 18:00
Spillested:
La Cartuja, Sevilla
TV/Streaming:
TV3 Sport / Viaplay.dk
Odds fra bet365.dk
1 X 2
15.00 6.50 1.20
Over/Under 2,5 mål
1.72 - 2.10
Spil hos bet365*

 

Spilforslag: De bedste odds på Slovakiet vs Spanien

Slovakiet var store underdogs i denne gruppe før starten på EM, men de kommer nu ind til den sidste og afgørende kamp med muligheden for at spille sig videre til 1/8-finalerne. Det kræver dog formentlig mindst et point mod Spanien i Sevilla, og oddsene er i den grad imod slovakkerne.

Spanien har dog ikke scoret mange mål i deres seneste kampe. Godt nok slog de Litauen 4-0 i en testkamp før EM, men det var faktisk deres Corona-vikarierende U21-landshold som hev storsejren i land. A-landsholdet har kun scoret ét mål i de sidste tre kampe mod Portugal (testkamp), Sverige og Polen, hvor Spanien altså heller ikke har vundet. Når det så er sagt, så har La Roja haft mere end rigeligt med spil og chancer i de to første kampe ved EM til at afgøre løjerne til deres fordel. Det er dog ikke sket, og nu er Spanien på en must win opgave i den tredje og sidste kamp.

Vi har stor tiltro til, at Spanien viser klassen nu, hvor det for alvor gælder. Det er dog langtfra sikkert, at Spanien vinder stort, og Slovakiet kan måske gøre det besværligt for hjemmeholdet i Sevilla. De har trods alt også alt at spille for, og vi forventer de går hårdt til opgaven. Det kan også resultere i en del advarsler til Slovakiet, eftersom Spanien nok vil være klart med på bolden. 

Vores spilforslag bliver derfor Slovakiet -0,5 kort Asian Handicap til odds 1.80, hvor der er gevinst hvis Slovakiet får mindst ét kort mere end Spanien. Samtidig prøver vi med Spanien + Begge Hold Scorer (Nej) til odds 1.72, da vi tror Spanien vinder med et clean sheet. Spørgsmålet er bare om det bliver 1-0, 2-0 eller bedre.

Spil hos bet365*

 

Startopstillinger: Slovakiet vs Spanien

Her ses startopstillingerne i Slovakiet - Spanien. Indledningsvist er der tale om vores forventede startopstillinger baseret på landenes seneste kampe. De endelige startopstillinger i Slovakiet vs Spanien bliver bekræftet og opdateret forneden ca. en time før kampstart.

Slovakiet (bekræftet) Spanien (bekræftet)
Martin Dubravka Unai Simon
Peter Pekarik Cesar Azpilicueta
Milan Skriniar Aymeric Laporte
Lubomir Satka Eric Garcia
Tomas Hubocan Jordi Alba
Juraj Kucka Koke
Jakub Hromada Busquets
Lukas Haraslin Pedri
Marek Hamsik Gerard Moreno
Robert Mak Alvaro Morata
Ondrej Duda Pablo Sarabia
Se Slovakiets EM-trup og odds Se Spaniens EM-trup og odds

 

TV og Livestream: Se Slovakiet mod Spanien på nettet

Kampen mellem Slovakiet og Spanien vises i dansk TV på TV3 Sport. Kampen spilles samtidigt med Sverige vs Polen som vises på 3+. 

Det betyder, at det kun er muligt at livestreame de to Gruppe E-kampe med et abonnement hos Viaplay, da alle EM-kampene kan ses med ethvert abonnement hos Viaplay.dk. Mere herom via linket forneden.

Klik her for mere information om EM 2020 livestream

 

Slovakiet optakt

Slovakiet EM 2020 i fodbold

Slovakiet fik en flyvende start på EM 2020 med en sejr over Polen, hvor alt gik Slovakiets vej. Bl.a. fik polakkerne et rødt kort i det opgør, hvilket bidrog kraftigt til at Slovakiet hentede alle tre point. De kom til gengæld ned på jorden igen mod Sverige i kamp nr. 2, som svenskerne vandt fortjent med 1-0. Dermed overhalede Sverige også Slovakiet i stillingen, og slovakkerne kan nu potentielt ryge ud af EM med et nederlag her. Tre point ser nemlig ikke ud til at være nok til en plads blandt de fire bedste 3'ere i grupperne, specielt ikke med en negativ målscore. Lige nu har Slovakiet en 2-2 målscore, men den forværres til det negative, hvis de taber til Spanien.

Den slovakiske landstræner, Tarkovic, har også medgivet, at Slovakiet skal levere et mirakel i Sevilla, hvis landet skal med i 1/8-finalerne for anden gang i træk ved EM. Et mirakel er dog måske så meget sagt, for alt det kræver er et uafgjort resultat som vil sende Slovakiet på fire point. Dermed vil de være godt på vej mod en ny 1/8-finale. Eftersom både Sverige og Polen har taget point fra Spanien i Sevilla, er det måske ikke helt usandsynligt.

Slovakiets Denis Vavro er tilsyneladende stadig i selvisolation ovenpå en positiv Corona-test, og ser ud til at misse kampe. Det samme gør Ivan Schranz som er skadet. Men Tarkovic bør kunne stille med samme hold som mod Sverige, hvis han ønsker det. Vi tror dog, at både Hromada og Haraslin vender tilbage til startopstillingen som i kampen mod Polen på bekostning af Hrosovsky og Koscelnik.

 

Spanien optakt

Spanien EM 2020 Fodbold

Spanien har kun fået to point mod Sverige og Polen, men spillet har været til mere. Spanierne er rendt ind i to stærke forsvarspræstationer fra svenskerne og polakkerne, og en kombination af dette og dårlige afslutninger fra spaniernes angribere, har altså resulteret i en tvivlsom pointhøst. Bl.a. missede Gerard Moreno et straffespark mod Polen ved stillingen 1-1, som - hvis eksekveret succesfuldt - havde givet spanierne tre vigtige point.

Nu står Spanien på tærsklen til at blive elimineret allerede i gruppespillet, hvis de ikke slår Slovakiet. Uafgjort her, og dermed tre point i gruppen, kan måske være nok for Spanien, men det er ikke givet. Fem point er det eneste sikre avancement, og det skal selvfølgelig sikres. Exit allerede nu vil være en katastrofe for Spanien, særligt set i lyset af, at de har haft hjemmebane i Sevilla i alle tre pujlekampe.

Det er dog ikke gået helt galt endnu, og en sejr her mod Slovakiet vil sende Spanien videre - potentielt som gruppevindere. Det afhænger af Sveriges resultat mod Polen, men taber svenskerne det opgør, vil Spanien kunne sætte sig på førstepladsen med en sejr. Spanien har også været det bedste hold mod både Sverige og Polen, så der er umiddelbart god grund til at tro på tres puntos mod Slovakiet.

Spanien fik en skidt optakt til EM med Corona-udbrud i truppen. Det betød, at Sergio Busquets, La Rojas anfører, har siddet ude i de første to kampe. Barcelona-spilleren er dog tilbage i træning nu med resten af den spanske trup, og bør være en sikker start mod Slovakiet. Derfor forventes det også at Rodri må indtage bænken, da han så gult kort mod Polen. Han kan ryge i karantæne med endnu en advarsel, så at starte Busquets virker som Luis Enriques eneste valg.

Samtidig er det også et åbent spørgsmål, om Enrique vælger at gå med straffesparks-synderen Moreno fra start, eller om Ferran Torres får plads i startopstillingen. 

 

Slovakiet vs Spanien statistik og historie

Spanien har mødt Slovakiet seks gange i historien, og statistikken er ikke overraskende på spaniernes side. Fire sejre til Spanien, en uafgjort og en enkelt slovakisk sejr er det blevet til.

De første fire møder mellem landene fandt sted i VM-kvalifikationsregi. Først var før VM 1998, hvor Spanien vandt 4-1 hjemme og 2-1 ude. Derefter stod den på VM-kval forud for VM 2006, hvor Spanien vandt 5-1 hjemme og spillede 1-1 ude. 

De to seneste opgør blev spillet i kvalifikationen til EM 2016, hvor Slovakiet hentede deres eneste sejr over Spanien med en 2-1 sejr i Zilina, bl.a. takket været et mål af Juraj Kucka som stadig spiller for Slovakiet i dag. Spanien vandt den omvendte kamp med 2-0 på Carlos Tartiere i Oviedo, og også her kom en spiller på tavlen, som meget vel kan være med i onsdagens brag ved EM 2020 - nemlig Jordi Alba.

Spil hos bet365*