EM i fodbold

14. juli 2024

Spanien - England spilforslag: EM 2024 finalen

EM 2024 finalen står mellem Spanien og England søndag aften i Berlin, og her er La Roja tippet af de fleste til at forhindre fodbolden i at komme hjem igen. Vejen til finalen har da også haft langt flere bump og skarpe sving for englænderne, end for spanierne som har været ganske overbevisende på deres færd mod Berlin.

Men bliver det alligevel en historisk aften, hvor trofæhungrende England og Harry Kane omsider vinder deres første Henri Delaunay trofæ, eller løber de spanske favoritter med den nye purunge superstjerne Lamine Yamal med det hele?

Spil hos bet365*

Spanien - England

Kampstart:
Søndag d. 14. juli kl. 21:00
TV / Stream
DR1
Stadion:
Olympiastadion, Berlin
Dommer:
François Letexier, Frankrig
Betting Partner: bet365
1 X 2
2.45 2.80 3.40
Spil hos bet365*

 

Spanien

I den spanske lejr var der før starten på EM lidt utilfredshed med, at La Roja var blevet holdt ude af favorit-snakken af de fleste fodboldeksperter og oddssættere, som i stedet kiggede mere mod England, Frankrig og Tyskland end mod Spanien, når der skulle peges på en aftager af EM trofæet anno 2024. Man mente i hvert fald selv, at man hørte til blandt de største favoritter, og det har spanierne bevist på grønsværen at de i den grad også gjorde. 

Med forrygende flot fodbold har Spanien mere eller mindre kørt over alt modstand indtil nu, og kun mod Tyskland måtte Spanien ud i forlænget spilletid, for at spille sig videre. Ellers har man vundet samtlige kampe i ordinær spilletid mod Kroatien, Italien, Albanien, Georgien og senest Frankrig.

Ved EM for tre år siden røg de ud i straffe mod de senere vindere fra i Italien i semifinalen, men nu er de altså klar til den første EM finale i 12 år. Sejre over de forsvarende mestre fra Italien, værterne fra Tyskland samt Mbappé og Frankrig beviser i den grad også, at Spanien fortjener at stå i EM finalen for første gang siden de gyldne år i 2008 og 2012, hvor Spanien vandt EM to gange i træk.

Den helt store oplevelse hos Spanien har selvfølgelig været den purunge Lamine Yamal som ved dette EM er blevet både den yngste spiller og den yngste målscorer ved en EM slutrunde. Målet var ydermere et af de smukkeste vi har set ved EM i år, og så kom det på det vigtigste tidspunkt overhovedet, nemlig da Spanien var nede med 0-1 mod Frankrig i en EM-semifinale. Hvilket tidspunkt at hamre et langskud helt op i krogen.

Generelt er det et spansk mandskab som er hamrende solidt. Holdet fungerer som en enhed både offensivt og defensivt, og samtidig er der individualisterne som Yamal og Williams på kanterne som kan afgøre kampe på egen hånd. 

I kvartfinalen mod tyskerne røg både Robin Le Normand og Dani Carvajal i karantæne, men de er nu med igen her til finalen.

 

England

Mens Spaniens vej til EM finalen har været ganske overbevisende, har ruten til Berlin budt på langt flere problemer for England. The Three Lions er nærmest kommet snublende til Berlin. Trods på papiret, for England, overkommelig modstand i nationer som Serbien, Danmark, Slovenien, Slovakiet, Schweiz og Holland, er det ikke lykkedes England at vinde en eneste kamp på overbevisende maner. 

Gruppespillet bød kun på en spinkel 1-0 sejr over Serbien og to uafgjorte mod Danmark og Slovenien, hvor England i den grad ikke imponerede. I knockout-fasen fortsatte det dårlige spil mod Slovakiet og Schweiz, hvor England var få sekunder fra at ryge ud mod Slovakiet, og mod Schweiz igen måtte komme fra 0-1 til 1-1 og helt ud i straffe for at spille sig videre til semifinalen. 

Den bedste præstation fik vi uden tvivl sidst. Mod Holland dominerede England stort i de første 45 minutter, men alligevel var det Oranje som bragte sig foran 1-0 efter syv minutter, inden Harry Kane i det 18. minut fik udlignet fra pletten på hvad mange mente var et lidt tyndt straffe. I anden halvleg fik Holland justeret og den engelske dominans forsvandt igen. Derfor måtte vi igen helt ind i dommerens tillægstid, før England ved den indskiftede Aston Villa-spiller Ollie Watkins kunne sende The Three Lions på vej mod deres anden EM finale i træk.

Så nu er de her. Igen. De stod her for tre år siden på Wembley ved EM 2020 og missede deres første EM trofæ i straffekonkurrence mod Italien. Men bliver 2024 virkelig året, hvor fodbolden omsider kommer hjem til England igen?

 

Spanien - England spilforslag

Selv om La Roja selvfølgelig også kan mærke presset i en EM finale, vil englænderne nok have større tendens til gummiben. De har ikke vundet noget siden VM 1966 og tabte finalen for tre år siden, og så behøver vi vel ikke komme omkring deres anfører og all-time topscorer, Harry Kane, som stadig jagter karrierens første trofæ?

Spanien har også imponeret os mest, men England har vist sig svære at besejre. Den engelske defensiv har været solid, og det har den nok også været på bekostning af offensiven. Faktum er dog, at selv om England er kommet bagud i både 1/8-finalen, kvartfinalen og semifinalen, har de hver gang slået tilbage og skrabet sejren i hus til sidst. På den ene eller anden måde.

Den tror vi dog ikke går længere her mod Spanien. Spanien har nøglerne til at kunne åbne den solide engelske defensiv, og selv om La Roja heller ikke er helt usårbare i den anden ende, har de alligevel formået at holde tre clean sheets i gruppespillet, og holde både den tyske og franske angrebsmaskine på hver kun ét mål i kvart- og semifinalerne.

Vi tror ikke Spanien kommer til at give englænderne mere end højest et mål her. Men til gengæld forventer vi at Spanien, som har været fremragende offensivt indtil nu, nok skal komme til deres chancer og mål. 

Vi siger 3-1 til Spanien og spiller Spanien til odds 2.45 hos bet365.

Spil hos bet365*