Spanien vs Sverige ved EM 2020 i fodbold

14. juni 2021

Spanien - Sverige optakt: Gruppe E kamp ved EM 2020 i fodbold

Spanien møder Sverige ved EM 2020 mandag d. 14. juni 2021 i den sene kamp kl. 21:00 i Gruppe E på La Cartuja i Sevilla. Det er Spaniens og Sveriges første kamp ved EM 2020, og det er samtidig et møde mellem to lande, som har været ramt af Coronavirus i optakten til EM 2020. Læs optakt til Spanien mod Sverige her, hvor vi ser på startopstillinger, statistik, livestream muligheder og spilforslag til odds på Spanien vs Sverige.

Spanien og Sverige blev begge sat tilbage i deres EM-forberedelser, da der blev konstateret Corona-smitte i begge lejre. Hos Spanien var det Sergio Busquets og Diego Llorente som blev testet positive, men sidstnævnte viste sig heldigvis at være en falsk-positiv. Dermed er det kun Sergio Busquets som er i farezonen for at misse EM i fodbold hos Spanien. Han er dog stadig med i truppen, men kommer med sikkerhed ikke med i første kamp mod Sverige.

I den svenske EM-lejr testede Dejan Kulusevski og Mattias Svanberg positive for Corona, men heldigvis har det været muligt for Sverige at inddæmme udbruddet, så der ikke er yderligere spillere smittede. Til gengæld er Sveriges FCM-midt, Jens Lys Cajuste, blevet skadet under træning med en forstuvet ankel, og det ser ud til at FC Midtjylland-spilleren måske ikke bliver klar til at spille for Sverige ved EM.

Læs mere om Spanien vs Sverige ved EM 2020 i optakten forneden. I vores Spanien vs Sverige optakt ser vi nærmere på odds, spilforslag og startopstillinger, samt Spaniens og Sveriges indbyrdes statistik og historie.

Spanien - Sverige optakt

 

Odds på Spanien - Sverige

Spanien - Sverige
EM 2020 - Gruppe E
Kampstart:
Mandag d. 14. juni kl 21.00
Spillested:
La Cartuja, Sevilla
TV/Streaming:
DR 1 / DR.dk / Viaplay.dk
Odds fra bet365.dk
1 X 2
1.33 4.75 11.00
Over/Under 2,5 mål
1.90 - 1.90
Spil hos bet365*

 

Spanien - Sverige odds- og spilforslag

Det er i dag, d. 14. juni, præcist 13 år siden, at Spanien og Sverige sidst mødtes ved en EM slutrunde. Det var ved EM 2008 i Østrig/Schweiz, hvor Spanien vandt med 2-1 på denne dato foran 30.000 tilskuere på Tivoli Neu Stadion i Innsbruck. Der kommer ikke 30.000 på lægterne til dette opgør, grundet Corona, men der vil dog være 18.000 på tribunerne til aftenens kamp.

Spanien og Sverige kommer begge ind til EM 2020 ovenpå en masse Corona-ballade i truppen. Det har altså ikke været den bedste optakt for nogen af landene, men Spanien har dog formentlig nok haft den sværeste optakt. Det spanske landshold har måtte træne individuelt, og Spanien valgte endda at sende deres U21-landshold i kamp i deres sidste EM 2020-testkamp. På alle leder og kanter har det været en dårlig optakt for Spanien, men man kan argumentere for, at den måske var dårligere ved VM i Rusland for tre år siden, hvor man fyrede Lopetegui dagen før starten på VM.

Spanien kommer altså til at undvære anfører Sergio Busquets til denne først kamp mod Sverige, men det spanske mandskab nyder dog godt af hjemmebanefordelen. Det er også Spanien som er storfavoritter her, men vi tror alligevel Sverige kommer til at byde dem op til dans.

Sverige har godt nok ikke fået Zlatan med til EM alligevel, men i Marcus Berg og Alexander Isak har Sverige stadig en yderst kompetent måltrussel. De to har spillet rigtig godt sammen i Sveriges angreb, og generelt er det et stærkt svensk kollektiv, som har vundet alle fem kampe i 2021 og kun har lukket ét mål ind i disse opgør.

Spanien bør være det bedste hold, selv om de ikke har en trup spækket med superstjerner som ved tidligere slutrunder. La Roja er stadig et rigtig stærkt hold, men den dårlige optakt kan måske spille ind her. Samtidig er Sverige godt kørende, og bør kunne bide fra sig overfor Spanien.

Da de to lande mødtes for præcist 13 år siden i dag, endte det 2-1 til Spanien ved EM 2008. Det gætter vi på bliver resultatet igen her. Vi spiller 2-1 til Spanien til odds 9.50. Samtidig spiller vi på Over 2,5 mål og Begge Hold Scorer til odds 2.75. Begge spilforslag er fundet hos bet365.dk.

Spil hos bet365*

 

Startopstillinger: Spanien - Sverige

Her ses startopstillingerne i Spanien - Sverige. Indledningsvist er der tale om vores forventede startopstillinger baseret på landenes seneste kampe. De endelige startopstillinger i Spanien vs Sverige bliver bekræftet og opdateret forneden ca. en time før kampstart.

Spanien
(4-3-3)
Sverige
(4-4-2)
Unai Simon Robin Olsen
Marcos Llorente Mikael Lustig
Pau Torres Victor Lindelöf
Aymeric Laporte Marcus Danielson
Jordi Alba Ludwig Augustinsson
Rodri Sebastian Larsson
Koke Albin Ekdal
Pedri Kristoffer Olsson
Ferran Torres Emil Forsberg
Dani Olmo Marcus Berg
Alvaro Morata Alexander Isak
Bænken
- -
Se Spaniens EM-trup Se Sveriges EM-trup

 

TV og Livestream: Se Spanien mod Sverige gratis på nettet

Der er mulighed for at se Spanien mod Sverige livestream gratis på nettet, når det går løs mellem spanierne og svenskerne i Gruppe E ved EM 2020 i fodbold. Det er nemlig DR som viser Spanien mod Sverige i TV, og det betyder også, at Spanien - Sverige kan livestreames gratis på DR.dk.

Alt der kræves for at live streame Spanien - Sverige er adgang til internettet, hvorefter du gratis kan se Gruppe E-opgøret på nettet hos DR.

Livestream hos DR.dk kan ses via computer, tablet eller smartphone, så du kan tune ind og se Spaniens og Sveriges åbningskamp ved EM 2020 i fodbold, uanset hvor du befinder dig.

Alle EM 2020-kampene også ses med livestream hos Viaplay.dk. Mere herom via linket forneden.

Klik her for mere information om EM 2020 livestream

 

Spanien optakt

Spanien EM 2020 Fodbold

Spanien har vundet EM i fodbold tre gange gennem tiderne; 1964, 2008 og 2012. Ved det seneste EM i 2016 røg Spanien allerede ud i 1/8-finalerne, så spanierne håber selvfølgelig på et markant bedre resultat denne gang. Det er måske ikke det stærkeste spanske landshold vi har set i mange år, som skal gøre det for La Roja ved EM 2020, men Spanien er som altid blandt favoritterne med god grund.

Spanien har dog ikke haft den bedste optakt til EM, da Sergio Busquets blev testet positiv for Coronavirus. Alle spillerne har trænet individuelt, og det er selvfølgelig ikke optimalt. Det er heller ikke noget, som falder i god jord hos de spanske spiller.

"Vi er i godt humør og er i god form. Efter alt, hvad der er sket, så ser vi virkelig frem til i morgen. Træningerne har været, som de nu måtte være, men det er mere kedeligt at træne individuelt. Vi alle ser frem til, at Sergio Busquets kommer tilbage så hurtigt som muligt, både grundet hans kvaliteter på fodboldbanen, men også det menneskelige", sagde den erfarne back Jordi Alba ifølge AS.

Det er anden slutrunde i træk, hvor Spanien får en mildest talt lunken optakt til slutrunden. Ved VM 2018 valgte det spanske fodboldforbund at fyre landstræner Julen Lopetegui få dage før slutrunden i Rusland, og afløseren Fernando Hierro fik ikke forløst potentialet med det spanske hold. Ligesom ved EM to år tidligere røg Spanien allerede ud i 1/8-finalerne.

Ser vi på Spaniens resultater siden VM 2018, vandt de først og fremmest deres kvalifikationsgruppe her til EM 2020 i sikker stil. Det skete med otte sejre og to uafgjorte i de 10 EM-kvalkampe, og en samlet målscore på 31-5. De var i øvrigt i EM-kvalgruppe med Sverige, som Spanien fik fire point med. Læs mere herom forneden i afsnittet om indbyrdes historik.

Efter EM kvalifikationen vandt Spanien også deres Nations League gruppe foran Tyskland, Schweiz og Ukraine. Det var et tæt løb om førstepladsen med Tyskland, men da de to lande mødtes i en afgørende "finale" om puljesejren i sidste runde, smadrede Spanien Tyskland med hele 6-0. Dermed er Spanien klar til Nations League finalerne i Italien senere på året.

I 2021 har Spanien indtil nu spillet fem kampe. De tre VM 2022-kvalkampe bød på skuffende 1-1 hjemme mod Grækenland, hvorefter Spanien slog Georgien 2-1 ude og Kosovo 3-1 hjemme tilbage i marts. I de to EM 2020-testkampe har Spanien spillet 0-0 mod Portugal og slået Litauen 4-0.

 

Sverige optakt

Sverige EM 2020 Fodbold

Dette bliver Sveriges syvende EM-slutrunde og den sjette i træk. De debuterede i EM-regi på hjemmebane i 1992, hvor de nåede til semifinalerne og tabte til Tyskland. Siden EM 2000 har Sverige været med hver gang, men i fire af de fem EM-slutrunder siden da, har Sverige ikke formået at spille sig videre fra gruppespillet. Deres bedste resultat i de seneste fem EM-slutrunder var at nå kvartfinalerne ved EM 2004 i Portugal.

Sverige kvalificerede sig via en andenplads i EM-kvalifikationsgruppen efter Spanien. Med fire point flere end Norge, og syv flere end Rumænien, var det en forholdsvis sikker vej til EM 2020. Optakten til slutrunden har været præget af Coronasmitte, da både Mattias Svanberg og Dejan Kulusevski er ude med Corona, men generelt har svenskerne ikke været nær så påvirket af Corona-situationen, som Spanien f.eks. har. Sverige har i hvert fald trænet forholdsvist almindeligt, selv om der bl.a. har været skåret ned på sociale arrangementer i EM-lejren.

Sverige var også med ved VM i 2018, hvor de nåede til kvartfinalerne. Det var en flot præstation af svenskerne, som de håber at bygge videre på her. 

Siden VM for tre år siden har Sverige været i aktion i Nations League A, hvor de endte med at slutte sidst i en gruppe med Frankrig, Portugal og Kroatien. Det blev kun til én sejr, 2-1 hjemme mod Kroatien, og fem nederlag. Intet stort Nations League for svenskerne.

Til gengæld har det været rigtig fint fra Sveriges side her i 2021. De har spillet fem kampe og vundet dem alle med en samlet målscore på 10-1. I marts slog Sverige Georgien med 1-0 hjemme og Kosovo 3-0 ude i VM 2022-kvalifikationen. Og i de tre EM 2020-testkampe i de seneste uger har Sverige slået Estland 1-0, Finland 2-0 og Armenien 3-1.

 

Spanien vs Sverige statistik og historie

Spanien og Sverige har mødt hinanden 14 gange gennem tiderne. Spanien har vundet seks, fem er endt uafgjort og Sverige har vundet tre. De mødtes første gang ved VM 1950 i Brasilien, hvor Sverige vandt 3-1. Herefter mødtes de fire gange i venskabskampe inden de igen tørnede sammen ved VM 1978 i Argentina. Denne gang sejrede Spanien med 1-0.

Efter VM i 1978 mødtes Spanien og Sverige igen i tre venskabskampe, inden de stod overfor hinanden i EM 2008-kvalifikationen. Sverige vandt hjemme med 2-0 i 2006, mens Spanien vandt 3-0 på Bernabeu i 2007.

Som det også er tilfældet denne gang ved EM 2020, skulle Spanien og Sverige også op mod hinanden ved slutrunden i 2008 efter at have været i samme kvalifikationspulje til slutrunden. I EM-gruppekampen vandt Spanien med 2-1 d. 14. juni 2008 - for præcist 13 år siden på dagen for denne kamp ved EM 2020. Fernando Torres (15') skød Spanien i front, Zlatan Ibrahimovic (34') udlignede for Sverige og David Villa (90') sikrede Spaniens sejr i kampens sidste minutter. 

De seneste kampe mellem Spanien og Sverige fandt sted i 2019 i kvalifikationen til dette EM. Spanien vandt først 3-0 på Bernabeu, hvor Sergio Ramos (64') og Alvaro Morata (85') scorede de to første mål for Spanien på straffespark. Mikel Oyarzabal (87') cementerede sejren med målet til 3-0. 

I den omvendte EM 2020-kvalkamp i Sverige blev det 1-1. Marcus Berg (50') bragte Sverige foran, men Rodrigo (90') fik udlignet for Spanien til sidst.

Spil hos bet365*