Spilforslag og odds til EM 2020/2021

Spilforslag til odds på EM 2020 i fodbold

Se odds på EM 2020 i fodbold og få inspiration til dine EM odds-kuponer vores spilforslag til EM i fodbold her på Oddsforum.dk.

EM i fodbold begynder om få dage, og det er på tide at præsentere vores spilforslag til odds på EM 2020 i fodbold. I denne artikel løfter vi sløret for vores spilforslag til vinderspil på EM 2020, hvilket vil sige langtidsvæddemål på EM-vinderen, -grupperne og andre odds på EM i fodbold.

Spilforslag til EM-kampene finder du nemmest ved at tilgå Dagens Spilforslag her på Oddsforum.dk, hvor vi altid lister vores optakter med spilforslag i kronologisk rækkefølge efter spilletidspunkt. I Dagens Spilforslag vil du altså altid kunne finde spilforslag til de kommende EM 2020 kampe.

Herunder drejer det sig primært om spilforslag til hvem der vinder EM, hvem der bliver EMs topscorer, hvem der vinder grupperne og mere til. Vi har anvendt flere forskellige bookmakere til at strikke vores liste af EM 2020 spilforslag sammen, og ved hvert enkelt EM-spilforslag fremgår det, hvilket bookmaker vi har fundet oddset hos. Husk på, at odds er genstand for ændringer, og vi kan altså ikke garantere at oddset på vores EM 2020 spilforslag ikke har ændret sig.

Du kan anvende hurtig-links herunder til at springe direkte til et EM 2020 spilforslag forneden, eller scrolle for at læse alle spilforslag til EM i fodbold.

Spilforslag til odds på EM 2020 i fodbold

 

EM tilbud hos bookmakeren

Det bedste forslag til at spille på EM i fodbold er reelt, at holde øje med de mange gode tilbud bookmakerne disker op med i anledningen af EM 2020. De fleste bookmakere er klar med diverse særlige EM-kampagner, konkurrencer og tilbud til både eksisterende og nye kunder.

Herunder ses de bedste EM tilbud som i øjeblikket kan hentes hos bookmakerne:

 

Spilforslag: Hvem vinder EM 2020 i fodbold? 

Italien vinder EM 2020

Der er masser af gode bud på vinderen af EM 2020, men vores valg er faldet på Italien. England har det med at få gummiben i slutrunderne, Frankrig vandt sidst i 2018, men vi tror ikke på dem igen. Portugals hold er ved at være gammelt, og Spanien har været ramt af Corona i optakten til EM og har i forvejen måske ikke det stærkeste landshold i disse år. Så er der Tyskland. Bestemt også et glimrende bud på en EM-vinder, men vi har alligevel mere fidus til Italien.

Italien missede kvalifikationen til VM i 2018, hvilket var en kæmpe skandale i Støvlelandet. Ikke siden den herlige sommer i 1992 har der været en EM- eller VM-slutrunde uden italiensk deltagelse. Det italienske landshold skulle reformeres, og der skulle lægges en ny stil for dagen. Den er kommet med den nye landstræner, Roberto Mancini. En træner fra øverste hylde, som nærmest har transformeret Italien til det tætteste et landshold kommer på at ligne - og spille som - et klubhold. De har haft en fantastisk optakt til EM 2020, de lukker nærmest ingen mål ind i deres kampe, og så har de ikke tabt i noget der minder om 100 år. Samtidig har Italien fordel af hjemmebane i gruppespillet på Olimpico i Rom, hvor Italien ikke har tabt i en kamp af betydning siden 1999 (!). Det var i øvrigt til Danmark.

Oddset på Italien til at vinde EM er allerede faldet drastisk i de seneste måneder i takt med det flotte spil Gli Azzurri har vist frem. Vi tror meget på en stærk indsats fra italienerne denne sommer, og de kan meget vel gå hen og vinde EM trofæet for første gang siden EM i Italien i 1968.

Italien: Odds 9.00 @ bet365

Spil med hjertet på Danmark

Jaja, vi ved det godt. "Tag nu de rød/hvide briller af!". Selvfølgelig er det et langskud á la John "Faxe" Jensens på Nya Ullevi for 29 år siden, at Danmark skulle vinde EM denne sommer. Men er det nu også så urealistisk?

Danmark har vist sig ekstremt svære at slå igennem lang tid, og vi besidder et dansk landshold med masser af kvalitet. Kasper Hjulmands mandskab virker til at være i topform op til slutrunden, og så spiller Danmark som bekendt også alle tre gruppekampe på hjemmebane i Parken. I en gruppe med Belgien, Rusland og Finland bør Danmark snuppe billetten videre til 1/8-finalerne, hvorfra der kun er tre kampe til en potentiel EM-finale. Danmark har i øvrigt aldrig tabt en EM finale, så hvis vi først kommer så langt, kører vi den hjem på rutinen.

Jo jo, det er et langskud. Men til odds 26.00, vil du så være én af de danskere, som IKKE fik spillet på Danmark til at vinde EM, når vi tager imod vores EM-guldhelte på Rådhuspladsen i midten af juli? Nej vel?

Danmark: Odds 26.00 @ bet365

 

Spilforslag: Hvem bliver EM topscorer?

Spilforslag følger...

 

Spilforslag til EM 2020 grupperne

Maksimum point til Belgierne i Gruppe B

Vi har peget på Danmark som en farlig outsider til EM-guldet i vores spilforslag på EM vinderne. Men det betyder ikke, at vi tror Danmark gør rent bord i gruppespillet. Vi tror desværre der meget vel kan ligge et nederlag at vente mod Belgien i Gruppe B, og vi har fidus til at Belgien vinder alle tre kampe i gruppespillet. Danmark vinder de to andre mod Finland og Rusland, og derfor spiller vi os videre som nr. 2 i gruppen med Belgien på 1. pladsen.

Det giver os to spilforslag som begge er fundet hos bet365. Det ene går på maksimum point til Belgien i Gruppe B til et flot odds 4.00, og det andet går på Belgien til at vinde gruppen med Danmark som 2'er.

Belgien får 9 points i gruppen: Odds 4.00 @ bet365

1. Belgien, 2. Danmark: Odds 2.75 @ bet365

 

Nordmakedonien får nul point i gruppen

Der er ikke mange der har de store forventninger til Nordmakedonien ved EM. Det har vi heller ikke. Det er et forholdsvist profilfattigt makedonsk mandskab med en lille smule stjernestøv i form af Pandev, Elmes og Alioski som debuterer i EM-regi denne sommer. De er ikke havnet i den værste gruppe med Østrig, Ukraine og Holland, men der er odds 6.00 på Nordmakedonien mod både Østrig og Ukraine lige nu, mens de giver odds 15.00 mod Holland. Det kræver selvfølgelig kun ét point for at vælte dette spilforslag direkte ned i lokummet, men vi lægger hovedet på blokken og siger: "Nordmakedonien får lige præcist nul point i gruppen". Det giver odds 4.00 hos bet365.

Nordmakedonien får nul point: Odds 4.00 @ bet365

 

Ungarn får nul point i gruppen

Det ungarske landshold fortjener faktisk en lille smule kredit. De er langtfra elendige, og de har også fordel af to hjemmekampe i Budapest i gruppespillet. MEN, i de to hjemmekampe møder Ungarn de forsvarende europamestre fra Portugal, og de regerende verdensmestre fra Frankrig. Det lugter altså lidt af nul point i de to kampe. Det gør det også i den tredje og sidste kamp i gruppen, hvor Ungarn skal et smut til München og møde Tyskland. Det er ikke for sjov dette kaldes "dødens pulje" ved EM 2020, og for Ungarn ligner det i hvert fald den sikre død ved EM. Vi spår dem 0 point i gruppen.

Ungarn får nul point: Odds 2.75 @ bet365

 

Hvilket land scorer flest mål ved EM?

Spilforslag følger...

 

Hvilket land scorer færrest mål ved EM?

Ungarn mindst scorende hold

Vi har allerede budt ind med, at Ungarn får nul point ved EM i en super svær gruppe mod Portugal, Frankrig og Tyskland. Tre lande med verdensklasse forsvar. Det kan derfor også meget vel blive til nul ungarske mål. I deres to testkampe op til EM 2020 slog de Cypern med 1-0 og spillede 0-0 hjemme mod Irland. Det er altså ikke fordi de har lukket op for mål-godteposen i testkampene, men ellers har de selvfølgelig spillere som kan finde vejen til netmaskerne. Vi tror bare ikke de får lov her mod de tre top-modstandere i gruppen. Ungarn som EMs mindst scorende hold giver odds 6.00 hos bet365, og det synes vi tangerer en lille gave.

Ungarn mindst scorende hold: Odds 6.00 @ bet365

 

Spilforslag til odds-specials på EM

Hvor mange forskellige spillere scorer ved EM?

Hos Danske Spils Oddset er der et interessant spil på, hvor mange forskellige spillere som finder vejen til netmaskerne ved EM 2020. Det er altså fordelt på alle 24 lande ved slutrunden. Linjen er sat ved Over/Under 88,5 forskellige målscorer, og her er der ingen tvivl om, at vi tror på Under.

Ved det seneste EM i 2016, hvor der også var 24 lande i spil, kom der i alt 79 forskellige målscorere. Det vil sige, at vi skal se mindst yderligere 10 forskellige målscorere ved dette EM, før vi taber på dette spilforslag. Med lande som Nordmakedonien, Ungarn, Skotland og flere andre, som ikke just ligner hold med mange mål i støvlerne, tror vi på at der kommer forholdsvist få forskellige målscorere ved EM 2020.

Det bliver nemlig også det første EM med VAR, og det kan betyde flere straffespark (som typisk vil blive taget af den samme spiller for de forskellige hold), samt potentielt annullerede mål for offside-kendelser og andre forseelser i opspillet til målene.

Under 88.5 forskellige målscorer: Odds 2.30 @ Oddset