9. juni 2021
Sverige i Corona-krise før EM 2020: To spillere testet positive
Corona-pandemien har allerede udskudt EM i fodbold fra sommeren 2020 til 2021, men det betyder desværre ikke, at slutrunden ikke bliver påvirket af Corona denne sommer.
Med kun få dage til starten på EM i fodbold 2020, begynder der nu at tikke nyheder ind om Corona-smittede spillere hos flere lande.
Spanien var det første land som kunne melde om to Corona-smittede spillere i truppen i form af Sergio Busquets og Diego Llorente, og nu er også Sverige ramt af to tilfælde af Corona. Det drejer som om Dejan Kulusevski og Mattias Svanberg, som er blevet testet positive for Corona i den svenske EM-lejr.
Svenskerne skærper interne restriktioner efter Corona-tilfælde
Sverige har ellers taget Corona-pandemien yderst alvorligt i forsøget på at undgå smitte i Sverige EM trup, men efter et krisemøde sent tirsdag aften, har svenskerne nu foretaget yderligere stramninger i forsøget på at bremse Corona-smitten i truppen.
Det omfatter bl.a. daglige kviktests og flere PCR-tests, men det betyder også at de svenske taktikmøder fremover vil foregå i mindre grupper. Derudover skal fysisk behandling af spillerne undgås at trække i langdrag og helst foregå udendørs. Der vil ikke blive afholdt planlagte fælles aktiviteret i den svenske EM-lejr, og svenskerne indfører også begrænsning på antallet af spillere som kan være i bl.a. fitnesscenteret og andre indendørs aktiviteter på samme tid.
De to Corona-ramte nationer, Sverige og Spanien, møder hinanden i deres indbyrdes åbningskamp ved EM på mandag d. 14. juni. Spanien har sendt hele det spanske EM hold i isolation, og har i derudover udtaget en lang række spillere som EM-backups, mens svenskerne indtil videre stoler på, at ovenstående skærpelse af interne restriktioner vil være nok til at bremse smitteudbruddet i den svenske lejr.