Sverige vs Polen ved EM 2020 i fodbold

23. juni 2021

Sverige - Polen optakt: Gruppe E kamp ved EM 2020 i fodbold

Sverige og Polen mødes i Gruppe E ved EM i fodbold onsdag d. 23. juni kl. 18:00 i Skt. Petersborg. Læs Sverige vs Polen optakt med startopstillinger, odds og spilforslag samt mere om svenskernes og polakkernes afgørende kamp i gruppespillet ved EM 2020 i fodbold.

Sverige topper stillingen i Gruppe E ved EM 2020 med fire point, mens Polen er sidst i gruppen med det ene point fra kampen mod Spanien sidst. Bedst ser det derfor ud for Sverige, som definitivt kan sikre sig førstepladsen i Gruppe E med tre point. Men Polen har også chancen for at gå videre med en sejr, og polakkerne kan endda stadig potentielt vinde Gruppe E, hvis Slovakiet og Spanien spiller uafgjort.

Læs mere om de to landes chancer for kvalifikation til 1/8-finalerne i optakten til EM 2020-kampen mellem Sverige og Polen forneden.

Sverige - Polen optakt

 

Odds på Sverige - Polen

Sverige - Polen
EM 2020 - Gruppe E
Kampstart:
Onsdag d. 23. juni kl 18:00
Spillested:
Krestovskij Stadion, Sankt Petersborg
TV/Streaming:
3+ / Viaplay.dk
Odds fra bet365.dk
1 X 2
2.90 3.30 2.50
Over/Under 2,5 mål
2.20 - 1.66
Spil hos bet365*

 

Spilforslag: De bedste odds på Sverige vs Polen

Sverige kommer ind til den sidste kampe i Gruppe E med et glimrende udgangspunkt, for med fire point er de næsten så godt som sikre på en plads i 1/8-finalerne. Ét point her mod Polen vil cementere avancement for svenskerne, mens en sejr vil sikre dem gruppesejren. Det vil derfor nok være med stort fokus på defensiven, at Sverige går ind til dette opgør. Det vigtigste er at holde nullet, som de altså også har gjort i de to første kampe mod Spanien og Slovakiet.

Sverige kampe har også generelt været målfattige på det seenste. I fem af de syv seneste kampe er der faldet Under 2,5 mål, når Sverige har været i aktion. Og de har vundet med clean sheet i fem af deres syv seneste kampe. 

Polen har ikke slået Sverige siden en venskabskamp i 1991, og ser man på de to landes spil hidtil ved EM 2020, er der ikke meget der tyder på at Polen skal få brudt med den stime her. De er godt nok favoritter, men de har kæmpet en del med at få det offensive spil til at glide, og Polen har kun vundet én kamp i dette kalenderår. Nemlig 3-0 mod Andorra. Det er altså ikke et polsk hold, der har stor selvtillid, og oppe mod et stærkt svensk forsvar, tror vi Lewandowski og Co. får det svært.

Selv om svenskerne ikke har brug for at vinde for at gå videre, da ét point er nok, vil tre point sikre dem førstepladsen. Den er værd at gå efter, og det bør Sverige også gøre. Stiller de sig for langt tilbage og afventer, får Lewandowski bedre arbejdsvilkår, og så kan det nemt gå galt for Sverige.

Vi går mod bookmakernes odds og anbefaler et spilforslag på Sverige-sejr til odds 2.90. Men det er en svær kamp at spå om, og den kan snildt svinge begge veje. Uafgjort er bestemt heller ikke et utænkeligt resultat. Vi tror dog på vores svenske naboer.

Spil hos bet365*

 

Startopstillinger: Sverige vs Polen

Her ses startopstillingerne i Sverige - Polen. Indledningsvist er der tale om vores forventede startopstillinger baseret på landenes seneste kampe. De endelige startopstillinger i Sverige vs Polen bliver bekræftet og opdateret forneden ca. en time før kampstart.

Sverige (bekræftet) Polen (bekræftet)
Robin Olsen Wojciech Szczesny
Mikael Lustig Bartosz Bereszynski
Victor Lindelöf Kamil Glik
Marcus Danielson Jan Bednarek
Ludwig Augustinsson Kamil Jozwiak
Sebastian Larsson Grzegorz Krychowiak
Kristoffer Olsson Mateusz Klich
Albin Ekdal Tymoteusz Puchacz
Emil Forsberg Piotr Zielinski
Alexander Isak Karol Swiderski
Robin Quaison Robert Lewandowski
Se Sveriges EM-trup og odds Se Polens EM-trup og odds

 

TV og Livestream: Se Sverige mod Polen på nettet

Kampen mellem Sverige og Polen vises i dansk TV på 3+. Kampen spilles samtidigt med Slovakiet og Spanien  som vises på TV3 Sport. 

Det betyder, at det kun er muligt at livestreame de to Gruppe E-kampe med et abonnement hso Viaplay, da alle EM-kampene kan ses med ethvert abonnement hos Viaplay.dk. Mere herom via linket forneden.

Klik her for mere information om EM 2020 livestream

 

Sverige optakt

Sverige EM 2020 Fodbold

Sverige har ikke tabt til Polen i de sidste syv indbyrdes kampe og siden 1991, hvilket der kan læses mere om i afsnittet om de to landes indbyrdes historik forneden. Men taber Sverige til Polen, mens Spanien slår Slovakiet, vil Sverige ryge ned på tredjepladsen i gruppen.

Med potentielt fire point for tre kampe, ser det lige nu ud til at Sverige vil gå videre som minimum en af de bedste 3'ere i grupperne, men målet er helt sikkert at slutte i Top 2. Dét kan svenskerne sikre ved blot at undgå et nederlag til polakkerne.

Hvis svenskerne går videre fra gruppen, vil det være første gang i 17 år, at Sverige når til knockout-fasen ved EM. Ved EM 2004 nåede Sverige til kvartfinalerne, hvor de røg ud til Holland i straffekonkurrence. Selveste Zlatan Ibrahimovic og senere Olof Mellberg misbrugte to forsøg for svenskerne fra pletten, hvilket cementerede deres skæbne ved slutrunden i Portugal. Siden har Sverige altså ikke stukket snuderne frem, hvor det er sjovt ved et EM, men de var også i kvartfinalerne ved VM for tre år siden i Rusland. Efter at have vundet gruppen foran Mexico, Sydkorea og de skuffende tyskere, slog Sverige Schweiz med 1-0 i 1/8-finalerne inden de faldt med 0-2 mod England.

Spørgsmålet er nu, om svenskerne kan lave en lignende præstation, eller bedre, ved dette EM. Chancen for avancement er i hvert fald gylden og håbet er grønt efter 0-0 mod Spanien og 1-0 over Slovakiet i de første to kampe. De resultater har udbygget Sveriges stime uden nederlag til syv kampe i træk i 2021.

 

Polen optakt

Polen EM 2020 Fodbold

Robert Lewandowski er Polens helt store profil, og han er også den eneste årsag til at polakkernes håb om avancement fra Gruppe E stadig lever inden kampen mod Sverige. Han sikrede nemlig et hamrende vigtigt point mod Spanien, da han på fornemste vis headede bolden i kassen til 1-1. 

1-1 mod Spanien er selvfølgelig et godt resultat for Polen, men grundet nederlaget til Slovakiet i den første kamp, er arbejdet skåret ud for polakkerne i kampen mod svenskerne. Sverige, som ikke har tabt i syv kampe i 2021, SKAL besejres, hvis Polen skal med videre fra gruppespillet.

En sejr til Polen vil sende dem på fire point, og de vil i så fald være bedre end Sverige indbyrdes i gruppen. Polen vil altså med en sejr gå videre som 2'er i gruppen, hvis Slovakiet ikke spiller uafgjort med Spanien. Vinder Spanien den kamp, og Polen slår Sverige, vil Spanien blive nr. 1 og Polen nr. 2. Taber Spanien til Slovakiet, og Polen vinder, vil Slovakiet blive nr. 1 og Polen nr. 2.

Førstepladsen er også stadig matematisk mulig for polakkerne, hvis Slovakiet - Spanien ender uafgjort. Dermed vil Sverige, Polen og Slovakiet alle have fire point, og dermed kommer det ned til de tre landes målscore.

 

Sverige vs Polen statistik og historie

Sverige og Polen har mødt hinanden 26 gange gennem historien, og disse opgør har kastet 14 svenske sejre af sig, mens Polen har vundet otte og kun fire er endt uafgjort.

De første 13 kampe mellem de to lande var i venskabsregi og blev spillet i årene fra 1922-1966. Først i 1974 mødtes Sverige og Polen i en kamp af betydning, som fandt sted ved VM i Vesttyskland. Her vandt Polen 1-0 i Stuttgart på et mål af Grzegorz Lato. 

Derefter blev der spillet endnu et par venskabskampe mellem landene, inden svenskerne og polakkerne igen tørnede samme i kampe af betydning. Det var i kvalifikationen til VM 1990 i Italien, hvor Sverige trak det længste strå i begge kampe. Først sejrede Sverige med 2-1 hjemme og derefter 2-0 i Polen. Svenskerne kvallede til VM i Italien, men tabte her alle tre kampe i gruppen til Brasilien, Skotland og Costa Rica. 

Siden er der spillet fire kampe af betydning mellem de to nationer. Alle fire er fundet sted i EM-kvalikationen forud for EM 2000 og EM 2004. Sverige vandt alle disse fire kampe med 1-0, 2-0, 3-0, og 2-0. Svenskerne vandt også det seneste opgør i 2004, som var en venskabskamp, med 3-1 hjemme.

Vi skal tilbage til 1991 for at finde Polens seneste sejr over Sverige. Den lød på 2-0 i en venskabskamp, hvor Wijciech Kowalczyk og Miroslaw Trzeciak sikrede sejren for polakkerne. Siden da er der spillet syv kampe mellem landene fra 1992-2004, som er resulteret i seks svenske sejre og en uafgjort. Samlet målscore for de sidste syv kampe er 18-3 i svensk favør.

Spil hos bet365*