Sverige vs Slovakiet ved EM 2020 i fodbold

17. juni 2021

Sverige - Slovakiet optakt: Gruppe E kamp ved EM 2020 i fodbold

I Gruppe E mødes Sverige og Slovakiet fredag d. 18/6 kl. 15:00 i Gruppe E ved EM 2020 i fodbold. Læs Sverige vs Slovakiet optakt med startopstillinger og spilforslag til odds på svenskerne mod slovakkerne.

Både Sverige og Slovakiet fik en god start på EM i fodbold. Sverige fik forsvaret det ene point i hus med 0-0 mod Spanien, mens Slovakiet overraskede ved at slå Polen og Robert Lewandowski med 2-1.

Nu er situationen den, at begge hold kan spille sig videre fra Gruppe E til 1/8-finalerne med en sejr i dette opgør. Slovakiet kan endda måske vinde puljen, hvis de spiller sig på seks point, hvilket vil være intet mindre end en stor overraskelse.

Slovakiet vil dog formentlig være tilfredse med det ene point her, for fire point vil være nok til en plads i 1/8-finalerne. Slovakiet møder Spanien i den sidste kamp, hvor de nok ikke forventer at få point, så det er nu - mod Sverige - at Slovakiet skal skrabe de sidste og afgørende point til sig. For Sverige er ét point til gengæld ikke helt nok. Dermed vil de kun have to point inden den sidste kamp mod Polen, og taber de den, vil de i så fald være ude af EM.

Der er altså lagt op til et spændende opgør mellem svenskerne og slovakkerne fredag eftermiddag i Skt. Petersborg. Læs mere om Sverige vs Slovakiet i optakten forneden, hvor vi ser på startopstillinger i kampen samt vores bud på odds- og spilforslag til Sverige mod Slovakiet.

Sverige - Slovakiet optakt

 

Odds på Sverige - Slovakiet

Sverige - Slovakiet
EM 2020 - Gruppe E
Kampstart:
Fredag d. 18. juni kl 15.00
Spillested:
Krestovskij Stadion, Sankt Petersborg
TV/Streaming:
3+/ Viaplay.dk
Odds fra bet365.dk
1 X 2
1.83 3.40 4.75
Over/Under 2,5 mål
2.30 - 1.61
Spil hos bet365*

 

Spilforslag og optakt: De bedste odds på Sverige vs Slovakiet

Efter de gode resultater i første kamp mødes Sverige og Slovakiet nu i en kamp om at sikre avancement til 1/8-finalerne. Slovakiet nåede også til 1/8-finalerne ved deres første EM i 2016, hvor de tabte 3-0 til Tyskland. Sverige har derimod ikke været i 1/8-finalerne siden EM 2004, og efter en flot præstation mod Spanien, må Sverige have en stærk tro på at de kan gøre det i år. I hvert fald har Sverige aldrig tabt til Slovakiet før, og Blågult kommer ind til denne kamp med fem sejre i de sidste seks kampe. 

Sverige

Sverige spillede en rigtig stærk defensiv kamp mod Spanien, og Victor Lindelöf blev da også kåret til kampens spiller af UEFA. Samtidig formåede Alexander Isak at true Spanien med et forsøg på opstanderen, og Marcus Berg havde også en gylden chance for at snuppe alle tre point for Sverige. 

Mens Sverige var spillet i bund mod Spanien, kan de roligt forvente at være mere på bolden her mod Slovakiet. Og hvis svenskerne kan iscenesætte Isak og Berg oppe foran, bør chancerne også komme. 

Den svenske landstræner, Janne Andersson, er ikke dog just kendt som en mand der tager store risici, men han er nødt til at smide forsigtigheden over bord her. Efter 0-0'eren mod Spanien skal der smedes videre på det gode resultat, og med en svær kamp mod Polen i vente, er dette opgør mod Slovakiet kampen som skal give Sverige de tre point der skal til for en plads i 1/8-finalerne. Vi forventer derfor at se en mere offensivt indstillet svensk midtbane, hvor en mand som Emil Forsberg kommer mere i spil på modstandernes banehalvdel. Det hele skal ikke hvile på unge Alexander Isaks skuldre, for i så fald er det ikke sikkert Sverige får de mål der skal til.

Sverige får en ekstra tangent at spille på til denne kamp. Dejan Kulusevski er nemlig klar til at spille for Sverige efter han blev testet positiv for Corona før slutrundens start. Til gengæld er Mattias Svanberg stadig ude af Blågults trup, da han blev testet positiv senere end Kulusevski.

Slovakiet

Slovakiet, som ellers har været i svingende form i længere tid, tog en stor skalp mod Polen med en 2-1 sejr. De blev sat i gang af en fantastisk soloaktion af Robert Mak, som satte et par polakkere af og tordnede bolden på den ene stolpe. Herfra sprang bolden tilbage på Szczesnys arm i det polske mål og ind i netmaskerne. Den polske målmand blev noteret for historiens første keeper-selvmål ved EM, men det var Robert Maks store fortjeneste. Polen fik udlignet ved Linetty, men Krychowiak så rødt for polakkerne, og mod Polens 10 mand scorede Slovakiet igen efter et hjørnespark, hvor bolden dumpede ned for fødderne af Milan Skriniar som ikke fejlede fra kanten af feltet.

Slovakiet har bestemt holdet, som kan drille svenskerne. Der er en sund blanding af talent og erfaring i truppen, med hele fem spillere som også var en del af Slovakiets trup ved VM i 2010. Det gælder bl.a. Pekarik, Kucka og selvfølgelig Marek Hamsik, anføreren, som skiftede til IFK Göteborg i Allsvenskan tilbage i marts for at få mere spilletid og komme i form til EM 2020. Marek Hamsik havde dog nogle problemer med den ene lægmuskel mod Polen, men han forventes at blive klar til kampen mod Sverige.

Spilforslaget

Hvordan ender kampen så? Det ligner ikke på forhånd en målfest mellem Sverige og Slovakiet. Det er to hold, som evner at pakke midtbanen med spillere og som står stærkt i defensiven. Samtidig vil ingen af holdene finde det katastrofalt, hvis det kun ender med ét point. For Sverige vil det selvfølgelig lægge pres på mod Polen i den sidste kamp, mens Slovakiet med et point vil være klar til 1/8-finalerne.

Vi forventer et tæt, målfattigt opgør, hvor Sverige bør være det bedste hold. Vi tror også Sverige ender med at snuppe alle tre point med en 1-0 eller 2-0 sejr i Skt. Petersborg, og derfor spiller vi Sverige til odds 1.83.

Spil hos bet365*

 

Startopstillinger: Sverige - Slovakiet

Her ses startopstillingerne i Sverige - Slovakiet. Indledningsvist er der tale om vores forventede startopstillinger baseret på landenes seneste kampe. De endelige startopstillinger i Sverige vs Slovakiet bliver bekræftet og opdateret forneden ca. en time før kampstart.

Sverige (forventet) Slovakiet (forventet)
Robin Olsen Martin Dubravka
Mikael Lustig Peter Pekarik
Victor Lindelöf Lubomir Satka
Marcus Danielson Milan Skriniar
Ludwig Augustinsson Tomas Hubocan
Sebastian Larsson (anf.) Juraj Kucka
Kristoffer Olsson Laszlo Benes
Albin Ekdal Lukas Haraslin
Emil Forsberg Marek Hamsik (anf.)
Alexander Isak Ondrej Duda
Marcus Berg Robert Mak
Se Sveriges EM-trup og odds Se Slovakiets EM-trup og odds

 

TV og Livestream: Se Sverige mod Slovakiet på nettet

Sverige mod Slovakiet vises i dansk TV hos 3+. Det betyder, at kampen kan ses på nettet med livestream hos Viaplay. Alle EM-kampene kan nemlig ses med livestream hos Viaplay.dk. Mere herom via linket forneden.

Klik her for mere information om EM 2020 livestream

 

Sverige vs Slovakiet statistik og historie

Det er kun registeret fem landskampe mellem Sverige og Slovakiet gennem tiderne, hvis vi ikke medregner tiden, hvor Slovakiet var en del af Tjekkoslovakiet. Sverige har vundet tre af de fem kampe, og to er endt uafgjort. Slovakiet har, som selvstændig nation, dermed stadig deres første sejr til gode mod Sverige.

Tre af de fem tidligere opgør har været venskabskampe, inkl. de to seneste møder i 2017 og 2018. I 2017 vandt Sverige hele 6-0 over Slovakiet i en venskabskamp i Abu Dhabi. Alexander Isak, som dengang kun var 17 år gammel, åbnede scoringen til 1-0 i det opgør. Det seneste møde i 2018 sluttede 1-1 på Friends Arena i Stockholm.

De eneste kampe mellem Sverige og Slovakiet af reel betydning, var et dobbeltopgør i VM 2002 kvalifikationen. Her spillede de to nationer 0-0 i Slovakiet d. 11. oktober 2000, mens Sverige vandt 2-0 hjemme d. 2. juni 2001.

Spil hos bet365*