29. juni 2021
Sverige - Ukraine optakt: 1/8 finale ved EM 2020 i fodbold
Sverige og Ukraine runder 1/8-finalerne af ved EM 2020 i fodbold med den sidste af ottendedelsfinalerne tirsdag d. 29. juni kl. 21:00 på Hampden Park i Glasgow. Læs Sverige vs Ukraine optakt med startopstillinger, statistik og spilforslag til odds på svenskerne mod ukrainerne.
Da Sverige i sidste uge slog Polen i sidste kamp i Gruppe E, hjalp de samtidig Ukraine videre til 1/8-finalerne. Nu mødes Sverige og Ukraine så i et blå/gult brag på Hampden Park i Glasgow tirsdag aften.
Det er to lande, som har haft vidt forskellige turneringer ved EM 2020 i fodbold indtil videre. Mens Sverige vandt deres gruppe foran Spanien med syv point, skrabede Ukraine sig på et hængende hår videre med kun tre point og en negativ målscore som den fjerdebedste 3'er i grupperne.
Sverige er i god form, og har gjort det over alt forventning ved EM 2020, og det er ikke overraskende vores naboland som er favoritter i opgøret. Lige nu er der odds 2.40 på Sverige mod odds 3.20 på Ukraine. Men det bliver formentlig en tæt kamp mellem to - på papiret - jævnbyrdige mandskaber.
Læs mere om Sverige vs Ukraine i optakten forneden, hvor vi ser på startopstillinger og spilforslag til odds på Sverige mod Ukraine m.m.
Sverige - Ukraine optakt
- Odds og spilforslag
- Startopstillinger
- Sverige optakt
- Ukraine optakt
- TV og Livestream
- Statistik og Historik
Odds på Sverige - Ukraine
Sverige - Ukraine EM 2020 - 1/8 finale |
||
Kampstart: Tirsdag d. 29. juni kl 21:00 |
||
Spillested: Hampden Park, Glasgow |
||
TV/Streaming: DR1 / DR.dk / Viaplay.dk |
||
Odds fra bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
2.40 | 3.10 | 3.20 |
Over/Under 2,5 mål | ||
2.50 | - | 1.53 |
Spil hos bet365* |
Spilforslag: De bedste odds på Sverige mod Ukraine
Sverige har vundet otte af deres 10 seneste landskampe, og de er ubesejret i de otte kampe i 2021. Emil Forsberg er i fremragende form med fire mål i sine fire seneste landskampe, og stjerneskud som Kulusevski og Isak har også imponeret i de seneste kampe. Det ser altså godt ud lige nu for Sverige, som besidder et stærkt kollektiv med masser af selvtillid efter at have vundet gruppen foran Spanien, Slovakiet og Polen med syv ud af ni mulige point.
Ukraine havde brug for point mod Østrig i deres seneste kamp for at sikre avancement, men de leverede en uinspireret indsats og så faktisk dårlige ud i opgøret. Nu så vi Østrig mod Italien forleden, og ved at Østrig ikke er noget dårligt hold, men Ukraine skuffede alligevel i den vigtige kamp. Heldigvis for ukrainerne hjalp Sverige dem videre ved EM, men vi tror Ukraine må sige farvel og tak efter denne kamp.
Sverige har ganske enkelt leveret tre stabile kampe, hvor Ukraine har spillet tre kampe på det jævne med nederlag til Holland og Østrig samt en spinkel 2-1 sejr over Nordmakedonien.
Vi synes odds 2.40 på Sverige virker rigtig fornuftigt, men vi tror det bliver et tæt opgør. Ukraine har kun tabt med ét mål til både Holland og Østrig, og der var også kun ét mål mellem dem og Nordmakedonien i deres eneste sejr ved EM. Vi skyder på 2-1 til Sverige til odds 11.00, som måske også er værd at prøve, hvis man kan lide et spil på resultatet. Heja Sverige!
Startopstillinger: Sverige vs Ukraine
Her ses startopstillingerne i Sverige - Ukraine. Indledningsvist er der tale om vores bud på de forventede startopstillinger baseret på landenes seneste kampe. De endelige startopstillinger i Sverige vs Ukraine bliver bekræftet og opdateret forneden ca. en time før kampstart.
Sverige (forventet) |
Ukraine (Forventet) |
Robin Olsen | Heorhiy Bushchan |
Mikael Lustig | Oleksandr Karavaev |
Victor Lindelöf | Mykola Matviyenko |
Marcus Danielson | Ilya Zabarnyi |
Ludwig Augustinsson | Vitali Mykolenko |
Sebastian Larsson | Ruslan Malinovski |
Albin Ekdal | Serhiy Sydorchuk |
Kristoffer Olsson | Oleksandr Zinchenko |
Emil Forsberg | Viktor Tsyhankov |
Robin Quaison | Roman Yaremchuk |
Alexander Isak | Andriy Yarmolenko |
Se Sveriges EM-trup | Se Ukraines EM-trup |
Sverige optakt
Selv om svenskerne allerede var sikret en plads i EMs knockout-fase for første gang siden EM 2004 i Portugal, spillede de sig alligevel til en dramatisk sejr over Polen, der kæmpede for deres liv ved EM 2020. Dermed slog Sverige Spanien i kampen om førstepladsen i gruppen, og står nu overfor den nemmeste modstander, på papiret, i 1/8-finalerne. Ukraine er nemlig med videre som den dårligste af de fire bedste 3'ere i grupperne.
Emil Forsberg blev den store helt for Sverige med to mål mod polakkerne, hvor det først blev sat ind efter godt et minuts spil. Sverige formøblede dog alligevel to-måls føringen sat i scene af Forsberg, da Lewandowski scorede to mål og bragte Polen tilbage i opgøret. Men til sidst måtte Polen kaste alt frem i forsøget på at hente den sejr der kunne sende dem videre ved EM, og så slog indskiftede Viktor Claesson til for Sverige i kampens sidste minutter.
Sverige er nu stadig ubesejret i otte kampe i 2021, og Janne Anderssons svenske mandskab skal bestemt tages alvorligt. De har vist glimrende form i år, og de nåede også til kvartfinalerne ved VM i 2018. Med en Emil Forsberg i topform, det unge stjerneskud Alexander Isak i angrebet og Juventus-talentet Dejan Kulusevski har Sverige en række spændende individualister. Sidstnævnte var ramt af Corona op til starten på EM, men han er kommet op i gear, og lavede to assists i sin EM-debut mod Polen, hvor han blev skiftet ind efter 55 minutter.
Men det er, som vi også ser med det danske landshold, et stærkt kollektiv som driver værket, og det er i virkeligheden Sveriges stærkeste våben. Holdånden på det svenske landshold fik også et lille ekstra boost i fredags, da svenskerne tog sig lejlighed til at fejre Midsommar, som er en af Sveriges største og vigtigste helligdage, hjemme i Göteborg.
I den svenske lejr er batterierne ladet op og der er ingen meldinger om skader eller karantæner. Derfor forventes Sverige at stille i samme startopstillinger som mod Polen i deres klassiske 4-4-2 formation.
Ukraine optakt
Ukrainerne måtte afvente andre resultater efter deres 0-1 nederlag til Østrig i sidste kamp i Gruppe C. Her lignede det ikke at Ukraine skulle blive blandt de sidste 16 lande ved EM, efter to nederlag og en negativ målscore i gruppespillet. Men de tre point de sikrede med 2-1 sejren over Nordmakedonien var lige nøjagtigt nok til at avancere for næsen af Finland.
Det var bl.a. Sveriges sejr over Polen som var stærkt medvirkende til at Ukraine gik videre, og som resultat deraf hang ukraines fans et gigantisk Ukrainsk-svensk flag op for den svenske ambassade i Kiev med ordlyden "Tak, Sverige, for 1/8-finalen". Nu skal Ukraine, som er rangeret nr. 24 på FIFAs verdensrangliste, så forsøge at sende deres redningsmænd ud af EM i jagten på en plads i kvartfinalerne.
Mens Sverige ser ud til at være 100% skadesfri til kampen, er tingene anderledes for Ukraine. Her er Viktor Tsyhankov og Oleksandr Zubkov begge tvivlsomme, da de kæmper med småskader. Førstnævnte forventes dog at starte, men han er nok ikke 100% og spiller formentlig ikke hele kampen.
TV og Livestream: Se Sverige mod Ukraine gratis på nettet
Sverige mod Ukraine vises i dansk TV på DR1, og det betyder, at du kan se EM 2020 1/8-finalen Sverige vs Ukraine gratis med livestream på nettet hos DR.dk eller via DRs TV app.
Alle 51 EM 2020-kampe, inkl. Sverige vs Ukraine, kan også ses med enhver pakke hos Viaplay.dk. Mere herom via linket forneden.
Klik her for mere information om EM 2020 livestream
Sverige vs Ukraine historie og statistik
Sølle fire kampe er der registreret mellem Sverige og Ukraine gennem historien, og her har Sverige vundet én, mens Ukraine har vundet de tre øvrige.
De tre første kampe mellem landene var i venskabelig regi. Den første fandt sted i 2008, mens to blev spillet indenfor samme kalenderår i 2011. Det eneste møde af betydning mellem landene fandt sted ved EM 2012, hvor Ukraine slog Sverige med 2-1 i Gruppe D. Zlatan Ibrahimovic bragte Sverige i front efter 52 minutter, men Ukraines nuværende landstræner, angrebslegenden Andriy Shevchenko, havde 10 minutter senere banket to ind for Ukraine til 2-1.
Det var i den første kamp i gruppespillet ved EM 2012, og ukrainerne tabte efterfølgende de to næste opgør mod Frankrig (0-2) og England (0-1). Sverige tabte også deres næste kamp til England (2-3) og dermed betød det mindre at de fik en sejr i hus over Frankrig (2-0) i den tredje kamp. Med tre point hver i Gruppe D måtte både Ukraine og Sverige sige farvel til EM efter gruppespillet.
Nu mødes de igen, ni år senere, ved en EM slutrunde, og denne gang gælder det altså et knockout-opgør i 1/8-finalerne.