EM 2024 i fodbold. Tyrkiet mod Georgien

17. juni 2024

Tyrkiet - Georgien spilforslag: Tæt naboopgør på fremmed grund

Tyrkiet og Georgien tørner sammen i første kamp i Gruppe F tirsdag d. 18. juni kl. 18.00. Se spilforslag til Tyrkiet vs Georgien i optakten her.

Spil hos bet365*

Tyrkiet - Georgien

Kampstart:
Tirsdag d. 18. juni kl. 18:00
TV / Stream
TV2 Sport X
Stadion:
Signal Iduna Park, Dortmund
Dommer:
Facundo Tello, Argentina
Betting Partner: bet365
1 X 2
1.70 3.60 5.25
Spil hos bet365*

 

Tyrkiet

For sjette gang i EM historien er Tyrkiet med ved en slutrunde, og skal Ay-Yıldızlılar forbedre deres bedste præstation ved et EM, kræver det en plads i finalen. I 2008 nåede Tyrkiet nemlig helt til semifinalerne, hvor de tabte 2-3 til Tyskland. Mindre kan dog nok også gøre det, for at tyrkerne vil betegne EM 2024 som en succes.

I 2016 og 2020 røg Tyrkiet nemlig ud allerede i gruppespillet, og for tre år siden tabte tyrkerne såmænd alle tre kampe i gruppespillet og røg ud med et brag. Så første mål må være bare at komme videre fra Gruppe F. 

Det bør tyrkerne da også have gode muligheder for. I en gruppe med Portugal, Tjekkiet og Georgien er tyrkerne nemlig også næststørste favoritter til at spille sig videre fra gruppen. En sejr her mod Georgien vil selvfølgelig være et stort skridt på vejen.

I spidsen for det tyrkiske landshold står Vincenzo Montella, som kunne se sit hold tabe 1-2 til Polen i den sidste testkamp. Det var det tredje nederlag i de sidste fem kampe, hvoraf tyrkerne ikke har vundet en eneste. De har altså ikke vundet en kamp siden EM-kvalifikationen, hvor de ellers gjorde en god figur med 17 point og en puljesejr foran Kroatien. 

En stor del af tyrkiets forholdsvis unge landshold slår til dagligt sine folder i de to Istanbul-klubber Fenerbahce og Galatasaray, og der er masser af talent på holdet. De største profiler på det tyrkiske EM-hold tæller bl.a. Inters Hakan Calhanoglu og to spændende talenter i form af angriberen Kenan Yildiz og den offensive midtbanespiller Arda Güler fra hhv. Juventus og Real Madrid.

 

Georgien

For første gang siden Georgien var en del af Sovjetunionen, kan man i det lille land med godt 3,5 mio. indbyggere glæde sig over at være klar til et EM. Denne gang altså en debut for Georgien som selvstændig nation. 

Vejen hertil har mildest talt været lang og hård, for Georgien sluttede nemlig kun nr. 4 i deres EM-kvalifikationsgruppe bag Spanien, Skotland og Norge. Men det gav dem en plads via Nations League i EM-playoffs, som de altså greb tilbage i marts ved første at slå Luxembourg 2-0 og siden Grækenland i playoff-finalen efter straffekonkurrence. 

Det vrimler ikke just med velkendte profiler i landstræner Willy Sagnols trup, men ét navn skiller sig i den grad ud fra flokken. Napoli-angriberen Khvicha Kvaratskhelia er den store profil på holdet, og er også manden som skal have et rigtig, rigtig godt EM, hvis Georgien skal spille sig videre fra gruppen. Med sine 15 mål i 30 landskampe udgør den 23-årige angriber en trussel for alle forsvar.

Foruden Kvaratskhelia er det også værd at nævne spillere som Valencia-keeperen Giorgi Mamardashvili og holdets anfører, den super-erfarne 36-årige Guram Kashia, som til dagligt spiller i Slovan Bratislava. 

Georgierne har kun spillet én testkamp op til EM, og her slog de Montenegro med 3-1 på udebane. 

 

Tyrkiet vs Georgien spilforslag

De to nabolande tørner sammen i et slags lokalopgør, hvor tyrkerne uden tvivl må tage favoritrollen på sig. De fleste forventer en kamp, hvor tyrkerne kommer til at dominere, mens Georgien vil stå dybt og forsøge at slå til på kontra. Men hvis dette EM har vist noget de seneste par dage, så er det at underdogs'ne som regel godt kan bide fra sig og gøre det svært for favoritterne.

Vi ser Tyrkiet som det bedste hold spiller for spiller, og vi forventer også en tyrkisk sejr. Men vi tror det bliver en tættere affære end de fodboldglade tyrkere nok vil bryde sig om.

Vi spår en spinkel ét-måls sejr til Tyrkiet. Vi tror den ender 1-0 og derfor spiller vi Uafgjort (Georgien +1) til odds 3.50 hos bet365.

Spil hos bet365*