Tyrkiet vs Wales ved EM 2020 i fodbold

16. juni 2021

Tyrkiet - Wales optakt: Gruppe A kamp ved EM 2020 i fodbold

Tyrkiet og Wales tørner sammen i Gruppe A i den tidlige kamp kl. 18.00 i dag onsdag d. 16. juni ved EM 2020 i fodbold. Livestream Tyrkiet vs Wales på nettet hos DR som viser kampen ved EM i fodbold!

Tyrkiet og Wales står overfor hinanden for første gang nogensinde ved en slutrunde i fodbold. Tyrkiet kom skidt fra land ved EM 2020 med et 0-3 nederlag til Italien åbningskampen ved EM. Wales fik derimod en godkendt start på slutrunden med 1-1 mod Schweiz. Derfor er det uden tvivl tyrkerne som har kniven hårdest sat for struben før dette opgør, men begge lande kan i den grad bruge en sejr og tre point. Der venter derfor forhåbentlig et spændende opgør mellem to lande, der ser dette som en kamp der helst skal give tre point.

Læs mere om Tyrkiet vs Wales i optakten forneden, hvor vi kommer med bud på odds- og spilforslag til Tyrkiet mod Wales, samt de to landes startopstillinger i kampen i Gruppe A.

Tyrkiet - Wales optakt

 

Odds på Tyrkiet - Wales

Tyrkiet - Wales
EM 2020 - Gruppe A
Kampstart:
Onsdag d. 16. juni kl 18.00
Spillested:
Olympic Stadium, Baku
TV/Streaming:
DR 1 / DR.dk / Viaplay.dk
Odds fra bet365.dk
1 X 2
2.60 3.00 3.00
Over/Under 2,5 mål
2.50 - 1.53
Spil hos bet365*

 

Spilforslag: De bedste odds på Tyrkiet vs Wales

Det kan godt være Tyrkiet kom fra land med et klokkeklart 0-3 nederlag til Italien, men vi har større forventninger til tyrkerne denne gang mod Wales. Tyrkiet har altså scoret hele 14 mål i deres seks sidste kampe før åbningskampen mod Italien, og de kunne også have fundet netmaskerne med en scoring til 1-3 i kampens slutning. Det havde i øvrigt betydet, at vi her på Oddsforum havde ramt spilforslaget på 3-1 til Italien til odds 17.00. Men lad nu det ligge.

Det faktum at Tyrkiet tabte med hele 0-3 har efterladt dem med en håbløs målscore efter første kamp, og deres chancer for at snuppe en plads i 1/8-finalerne som en af de fire bedste gruppe-3'ere har lidt et forholdsvist stort knæk på den baggrund. Men de er ikke ude af EM endnu, og hvis de kan skrabe fire point sammen i de to sidste kampe mod Wales og Schweiz, vil de stå ganske fint i dét regnskab. Vinder Tyrkiet deres to sidste, er de selvfølgelig klar til knockout-kampene. Nederlaget til Italien var en streg i regningen, men det var også forventet, da Tyrkiet trods alt gav odds 7.00 for en sejr før kick off. Det er NU EM for alvor begynder for Tyrkiet.

Wales kom fra land med 1-1 mod Schweiz i et opgør, hvor Schweiz var klart bedst. Alpelandet havde klart mest boldbesiddelse, flest hjørnespark og flest skud mod mål. Men der skulle kun et godt hovedstød til fra walisiske Kieffer Moore til at stjæle det ene point. Det ene point giver Wales gode chancer for avancement til 1/8-finalerne, men det kræver formentlig stadig en sejr her. Wales har nemlig Italien i den sidste kamp, og det er ikke sikkert Bale og Co. kan få noget med derfra. Uafgjort her for Wales vil betyde at de kun har to point inden den tredje kamp, hvilket formentlig ikke er nok til at gå videre via en tredjeplads i gruppen. Wales skal helst bruge 2-3 point mere, som minimum, og det bedste bud er altså at hente tre her mod Tyrkiet. Wales kan dog leve med et uafgjort resultat, men det vil betyde at de skal have mindst ét point mod Italien i den tredje kamp.

Bookmakerne tror på en målfattig affære, og meget kunne også tyde på det bliver det. Det er to normalt stærke forsvar som står overfor hinanden, og der er samtidig meget på spil. Men Tyrkiets forsvar levede ikke op til deres vanlige niveau mod Italien, som gentagende gange splittede tyrkernes defensiv ad. Wales har potentialet til at gøre det samme med folk som Daniel James, Aaron Ramsey og selvfølgelig Gareth Bale til at lave ravage oppe foran.

Wales' forsvar holdt derimod fint stand mod Schweiz, trods at være presset ned i store perioder af kampen, men Schweiz burde have scoret flere end det ene mål det blev til. Tyrkiet har også en ekstremt farlig herre i Burak Yilmaz oppe foran, som normalt ikke skal bruge mange chancer for at komme på tavlen. Hvis Tyrkiet kan få iscenesat Yilmaz oppe foran, kan der meget vel falde mindst én scoring fra Lille-angriberen. Burak Yilmaz til at score når-som-helst giver odds 2.87 hos bet365.

Vi tror begge hold kommer på måltavlen her, og det kan måske - og forhåbentlig - blive mere underholdende end bookmakerne forventer. Der er således kun odds 1.53 på Under 2,5 mål mod odds 2.50 på Over 2,5 mål hos bet365. Ser man på Tyrkiets seneste otte kampe af betydninger har to set præcist to mål, mens resten er gået Over 2,5 mål. Det plejer altså at være ganske målrigt når Tyrkiet spiller bold, og selv om kampen mod Italien ikke viste det, plejer tyrkerne at være et angrebslystent mandskab. Vi tror tyrkerne kommer buldrende her mod Wales, hvilket kan give chancer i begge målender.

Vores spilslag til odds på Tyrkiet vs Wales bliver Over 2,5 mål til odds 2.50, og derudover prøver vi med et skud på Tyrkiets Burak Yilmaz til at score i kampen til odds 2.87.

Spil hos bet365*

 

Startopstillinger: Tyrkiet - Wales

Her ses startopstillingerne i Tyrkiet - Wales. Indledningsvist er der tale om vores forventede startopstillinger baseret på landenes seneste kampe. De endelige startopstillinger i Tyrkiet vs Wales bliver bekræftet og opdateret forneden ca. en time før kampstart.

Tyrkiet (bekræftet) Wales (bekræftet)
Urucan Cakir Danny Ward
Umut Meras Connor Roberts
Kaan Ayhan Chris Mepham
Caglar Söyüncü Joe Rodon
Zeki Celik Ben Davies
Okay Yokuslu Joe Allen
Ozan Tufan Joe Morrell
Cengiz Ünder Aaron Ramsey
Kenan Karaman Daniel James
Hakan Calhanoglu Kiefer Moore
Burak Yilmaz (anf.) Gareth Bale (anf.)
Se Tyrkiets EM-trup og odds Se Wales' EM-trup og odds

 

TV og Livestream: Se Tyrkiet mod Wales gratis på nettet

Tyrkiet mod Wales kan ses med gratis livestream hos DR.dk. Det er nemlig DR1 som i Danmark viser Gruppe A-kampen ved EM 2020 i TV, og dermed er der mulighed for at logge ind på DR.dk og se kampen direkte på din mobil, tablet eller computer.

Alt der kræves for at live streame Tyrkiet - Wales er altså adgang til internettet, hvorefter du gratis kan se Tyrkiet vs Wales på nettet hos DR. 

Alle EM-kampene, inkl. Tyrkiet vs Wales, kan også ses med livestream hos Viaplay.dk. Mere herom via linket forneden.

Klik her for mere information om EM 2020 livestream

 

Tyrkiet vs Wales statistik og historie

Tyrkiet og Wales har aldrig mødt hinanden ved en slutrunde i fodbold før. Til gengæld har de i flere omgange bumpet hovederne sammen i kvalifikationen til de store EM- og VM-slutrunder. I alt er det blevet til seks kampe mellem de to lande gennem tiderne, og det er Wales som har et lille overtag med tre sejre. To er vundet af Tyrkiet og en enkelt er endt uafgjort.

Tilbage i 1978 mødtes de to lande for første gang i EM 1980 kvalifikationen, hvor begge lande vandt deres hjemmekampe med 1-0. Ingen af de to lande fik dog til sidst en plads blandt de kun otte nationer, som skulle spille slutrunde i Italien. 

I kvalifikationen til VM 1982 mødtes Tyrkiet og Wales igen. Denne gang vandt Wales begge kampe med 5-0 samlet, efter en 4-0 sejr hjemme og en 1-0 sejr i Tyrkiet. Hverken Wales eller Tyrkiet nåede med til VM i 1982.

De seneste møder mellem landene skal findes i kvalifikationen til VM 1998. Efter 0-0 i Wales d. 14. december 1996, blev der lukket op for godteposen med 10 mål i den omvendte kamp i Tyrkiet. Her sejrede tyrkerne nemlig med hele 6-4 d. 20. august 1997. Den legendariske tyrkiske angriber Hakan Sükür scorede bl.a. fire mål i kampen.

Spil hos bet365*