Ungarn - Portugal optakt: EM 2020 i fodbold

14. juni 2021

Ungarn - Portugal optakt: Gruppe F kamp ved EM 2020 i fodbold

Ungarn og Portugal mødes i Gruppe F ved EM 2020 i fodbold tirsdag d. 15. juni 2021 kl. 18:00. Ungarn er på hjemmebane på Puskas Arena i Budapest mod de forsvarende europamestre fra Portugal.

Ungarn og Portugal får lov at åbne dét der populært kaldes "Dødens Pulje" ved EM 2020, nemlig Gruppe F, som foruden Ungarn og Portugal også indeholder Frankrig og Tyskland. For de forsvarende europamestre fra Portugal er dette en must win-kamp, da man må forvente at både Frankrig og Tyskland også slår Ungarn. Men Ungarn og Portugal mødtes også i Gruppe F ved EM for fem år siden, og her endte det 3-3 mellem de to lande. Ungarn vandt i øvrigt Gruppe F, mens Portugal kun blev nr. 3.

Spørgsmålet er, om Ungarn igen kan byde Cristiano Ronaldo og Co. op til dans og måske spænde ben for portugisernes titelforsvar her ved EM 2020. Ungarn har fordel af hjemmebanen på Puskas Arena i Budapest, og det er vel at mærke det eneste stadion ved EM 2020 som - indtil videre i hvert fald - kommer til at blive fyldt til bristepunktet. Der er nemlig ingen reduktion af kapaciteten til EM-kampene i Budapest.

Vi ser frem til et brag af en kamp på et fyldt Puskas Arena tirsdag kl. 18.00, og du kan læse mere om Ungarn vs Portugal ved EM 2020 i optakten forneden. I vores Ungarn vs Portugal optakt ser vi nærmere på odds, spilforslag og startopstillinger, samt ungarernes og portugisernes indbyrdes statistik og historie.

Ungarn - Portugal optakt

 

Odds på Ungarn - Portugal

Ungarn - Portugal
EM 2020 - Gruppe F
Kampstart:
Tirsdag d. 15. juni kl 18.00
Spillested:
Puskas Arena, Budapest
TV/Streaming:
3+ / Viaplay.dk
Odds fra bet365.dk
1 X 2
8.00 4.20 1.44
Over/Under 2,5 mål
2.00 - 1.80
Spil hos bet365*

 

Ungarn - Portugal odds- og spilforslag

Ungarn og Portugal var også i Gruppe F sammen ved det seneste EM i 2016. Dengang vandt Ungarn gruppen, mens Portugal blev nr. 3. Det indbyrdes opgør i Gruppe F endte 3-3 dengang. Som historien fortæller, røg Ungarn ud i 1/8-finalerne, mens Portugal gik hele vejen og slog Frankrig i EM-finalen. De to lande har mødt hinanden igen siden da, nemlig i VM 2018 kvalifikationen, hvor Portugal vandt begge kampe med 4-0 samlet. Læs mere om den indbyrdes statistik nederst i denne optakt.

De forsvarende europamestre fra Portugal vil håbe på at få en bedre start på denne slutrunde, end de fik for fem år siden i Frankrig. Der venter nemlig to svære kampe mod Frankrig og Tyskland, som potentielt kan kaste nul point af sig, hvis det går helt galt. Snubler Portugal her mod Ungarn, kan EM altså være forbi allerede inden knockout-fasen. 

Portugal kommer dog ind til kampen med syv sejre i deres ni seneste landskampe, og de spillede et par gode testkampe med 0-0 mod Spanien og 4-0 over Israel. Bruno Fernandes strålede bl.a. med to scoringer mod Israel. De kommer selvfølgelig rigtig på udebane her på et fyldt Puskas Arena, men den slags bør selvfølgelig ikke betyde det store for Portugals enormt erfarne landshold. Hjemmeholdet Ungarn er også uden en af deres nøglespillere i Dominik Szoboszlai, som misser EM med en skade. 

Vi tror Portugal kommer fra land med en sejr her, men det bliver ikke nemt. Ungarn har gjort det ganske glimrende på det seneste og er ubesejret i deres 11 seneste landskampe. Ungarn nyder altså også godt af en solid opbakning fra et fyldt stadion i Budapest. Portugal har også været langsomme startede ved de seneste slutrunder, og vi tror der kan vente en spinkel sejr til portugiserne.

Vi skyder på 1-0 eller 2-0 til Portugal, og vores spilforslag bliver derfor: Portugal + Under 2,5 mål til odds 3.25 hos bet365.

Spil hos bet365*

 

Startopstillinger: Ungarn - Portugal

Her ses startopstillingerne i Ungarn - Portugal. Indledningsvist er der tale om vores forventede startopstillinger baseret på landenes seneste kampe. De endelige startopstillinger i Ungarn vs Portugal bliver bekræftet og opdateret forneden ca. en time før kampstart.

Ungarn Portugal
Peter Gulacsi Rui Patricio
Endre Botka Nelson Semedo
Willi Orban Ruben Dias
Attila Szalai Pepe
Gergo Lovrencsics Raphaël Guerreiro
Laszlo Kleinheisler Danilo Pereira
Adam Nagy William Carvalho
András Schäfer Bruno Fernandes
Attlila Fiola Bernardo Silva
Roland Sallai Cristiano Ronaldo
Adam Szalai Diogo Jota
Bænken
  -
Se Ungarns EM-trup Se Portugals EM-trup

 

TV og Livestream: Se Ungarn mod Portugal på nettet

Gruppe F-kampen mellem Ungarn og Portugal vises i TV hos 3+. Alle EM 2020-kampene også ses med livestream hos Viaplay.dk. Mere herom via linket forneden.

Klik her for mere information om EM 2020 livestream

 

Ungarn optakt

 

Ungarn

Ungarn er med ved EM i fodbold for fjerde gang, efter de også var med i 1964, 1972 og 2016. Ved det seneste EM i Frankrig for fem år siden var Ungarn også i Gruppe F med bl.a. Portugal, og dengang vandt Ungarn faktisk gruppen med kun fem point efter at have slået Østrig 2-0 og spillet 1-1 mod Island og 3-3 mod Portugal. Portugiserne blev henvist til tredjepladsen i Gruppe F, men gik videre som en af de bedste 3'ere i grupperne, og endte altså med at vinde EM. Ungarn derimod måtte lade livet i 1/8-finalerne med et 0-4 nederlag til Belgien.

Ungarn er ikke et typisk slutrunde-hold. De var med i 2016, men det er også deres eneste slutrunde siden VM 1986 i Mexico. De var også tæt på at glippe kvalifikationen til EM 2020, hvilket ville have været ærgerligt, når nu Budapest får lov at være en af værtsbyerne. Ungarn blev nemlig kun nr. 4 i EM-kvalifikationsgruppen efter Kroatien, Wales og Slovakiet.

Vejen til EM kom i stedet via Nations League, hvor Ungarn slog Bulgarien og Island i de afgørende EM 2020-playoff kampe. Særligt kampen mod Island i playoff-finalen var et stort drama. Den blev spillet netop her, på Puskas Arena, og så Island bringe sig foran med 1-0. Det var en føring der holdt til det 88. minut, hvor Ungarns Loïc Nego fik udlignet og i overtiden sikrede Dominik Szoboszlai Ungarn EM-billetten med et drøn af et langskud.

Siden kvalifikationen til EM 2020 kom i hus for Ungarn, har de igen været i aktion i Nations League. Her vandt Ungarn deres gruppe i Liga B foran Rusland, Serbien og Tyrkiet, og dermed skal Ungarn altså spille Nations League A i næste omgang af turneringen.

Siden Nations League 2020/21 har Ungarn været i aktion i VM 2022-kvalifikationen i marts 2021, hvor det er blevet til 3-3 hjemme mod Polen samt to udebanesejre på 3-0 i San Marino og 4-1 i Andorra. Endvidere har Ungarn spillet to EM 2020-testkampe, hvor de vandt 1-0 over Cypern og spillede 0-0 mod Irland.

I alt er Ungarn ubesejret i deres 11 seneste landskampe (V7-U4-T0), og deres seneste nederlag kom d. 6. september 2020 med 2-3 hjemme mod Rusland i Nations League.

 

Portugal optakt

 

Portugal EM 2020 Fodbold

Mens Ungarn ikke normalt er et fast indslag ved de store slutrunder, kan det stik modsatte selvfølgelig siges om Cristiano Ronaldo og Portugal. Dette bliver Portugals syvende EM-slutrunde i træk, og de har også været med ved de sidste fem verdensmesterskaber.

Ved det seneste EM 2016 i Frankrig gik Portugal som bekendt hele vejen og snuppede trofæet ved at banke værterne - og de regerende verdensmestre - i finalen. Den store målhelt for Portugal blev Eder, som scorede EM-finalens eneste mål efter 109 minutters spil. Portugal var ellers tæt på at ryge ud allerede i gruppespillet for fem år siden, men de klarede sig med nød og næppe videre fra gruppen som en af de bedste 3'ere i grupperne.

Ved VM 2018 i Rusland var Portugal også med, men her blev det ikke til den helt store præstation fra A Seleção. Også dér skrabede de sig lige nøjagtigt videre fra gruppen efter at have spillet 3-3 mod Spanien, slået Marokko 1-0 og spillet 1-1 mod Iran. De fem point var ét flere end iranerne, og dermed kunne de sætte sig på andenpladsen. De nåede dog ikke længere end til 1/8-finalerne, hvor de tabte 2-1 til Uruguay. Pepe scorede målet for Portugal i dét nederlag.

Portugal skulle som alle øvrige lande ved EM 2020 igennem kvalifikationen for at sikre sig en billet. Som regerende europamestre er man nemlig ikke længere selvskrevet til deltagelse ved slutrunden. I kvalifikationsgruppe B tog Portugal (17 point) en andenplads efter Ukraine (20 point) og foran Serbien (14 point), Luxembourg (4 point) og Litauen (1 point). 

Efter VM 2018 har Portugal spillet Nations League, hvor de måtte tage til takke med andenpladsen efter Frankrig i deres Nations League A gruppe. Dermed bliver det ikke til et titelforsvar i Nations League, som Portugal som det første land i historien vandt i 2018/19. Men det kan altså potentielt stadig blive til et titelforsvar her ved EM.

I 2021 har Portugal spillet tre kampe i VM 2022-kvalifikationen. De slog Aserbajdsjan med 1-0 hjemme, spillede 2-2 ude mod Serbien og slog Luxembourg ude med 3-1. Efterfølgende blev det til 0-0 mod Spanien og 4-0 over Israel i de to testkampe før EM 2020.

 

Ungarn vs Portugal statistik og historie

Portugal har mødt Ungarn 13 gange gennem tiderne, og har endnu aldrig tabt. Det første registrerede møde mellem landene ligger helt tilbage til 1926, hvor Ungarn og Portugal spillede 3-3 i en venskabskamp. 

Det første møde af betydning mellem Ungarn og Portugal fandt sted ved VM i 1966 i England. Her sejrede Portugal med 3-1 på Old Trafford i Manchester. 

Herefter skulle der gå en del år, før de to lande mødtes igen i opgør af betydning. Det skete i kvalifikationen til EM 2002, hvor Portugal vandt med 3-1 i Ungarn og 3-0 i Portugal. 10 år senere mødtes de igen i kvalifikationen til VM 2010, hvor Portugal igen vandt begge opgør med 1-0 ude og 3-0 hjemme. 

Ungarn og Portugal mødtes også ved EM 2016 i Frankrig, hvor de to lande spillede 3-3 i Gruppe F. Gera (19') og Dzsudzsak (47', 55') scorede for Ungarn, mens Nani (42') og Ronaldo (40', 62') scorede for Portugal. Ungarn vandt som nævnt tidligere i denne optakt Gruppe F for fem år siden, mens Portugal måtte nøjes med tredjepladsen. Ungarn røg dog ud i 1/8-finalerne, mens Portugal gik hen og vandt EM-trofæet.

Det var dog ikke det seneste møde mellem Ungarn og Portugal. De to lande stod overfor hinanden igen i kvalifikationen til VM 2018, hvor Portugal igen slog Ungarn 3-0 hjemme og vandt 1-0 i Budapest. De sidste to gange Portugal har gæstet Ungarn i Budapest (i 2009 og 2017), er det altså endt 1-0 til portugiserne.

Spil hos bet365*