AEK Athen - Leicester City

28. oktober 2020

AEK Athen - Leicester optakt: Kan The Foxes fortsætte stimen på udebane?

AEK Athen - Leicester
Kampstart:
Torsdag d. 29. oktober kl. 18:55
TV / Stream
EuroSport 1 / EuroSport Player
Betting Partner: bet365
1 X 2
4.75 3.90 1.72

Spil hos bet365*

Optakt: AEK Athen - Leicester

Leicester har siden mesterskabet i England for få år tilbage etableret sig som et topmandskab i det engelske, men de har ikke nogen stor og gloriøs historie i de europæiske turneringer. I de tre første deltagelser fordelt på Pokalvindernes Europa Cup i 1961/62 og UEFA Cup i 1997/98 og 2000/01 nåede Leicester aldrig videre end 1. runde, men i 2016/17 efter at have vundet det engelske mesterskab sæsonen forinden, deltog de så første gang med succes på den store scene i Champions League. Her nåede The Foxes til kvartfinalerne.

De har ikke siden været at finde i Europa, men i år er de tilbage og Leicester var før starten på Europa League udråbt til en af de seriøse udfordrere til titlen i år. I så fald deres første store internationale triumf i klubbens historie. De startede da også deres EL kampagne med en overbevisende 3-0 sejr hjemme mod Zorya. AEK Athen kom fra land med et 0-3 nederlag ude mod Braga, og således fik disse to mandskaber altså en start på gruppespillet med stik modsatte fortegn.

Leicester har fået en god start på Premier League, hvor de er på 4. pladsen netop nu. Godt nok har de tabt deres to seneste hjemmekampe til Aston Villa og West Ham, uden at komme på tavlen, men deres to seneste udekampe mod Manchester City og Arsenal har kastet 5-2 og 1-0 sejre af sig.

Brendan Rodgers' mandskab kommer her op mod et græsk hold, som tog en 3. plads i den græske liga i sidste sæson, og som nok havde håbet på avancement fra denne gruppe, da de blev bekendt med deres modstandere. Specielt fordi AEK Athen eliminerede St. Gallen og Wolfsburg i kvalifikationen til gruppespillet. Braga og Zorya er mandskaber, som AEK Athen bør kunne konkurrere med om andenpladsen i gruppen, men sidste uges 0-3 nederlag i Portugal til Braga, vil ikke have gjort noget godt for selvtilliden forud for denne kamp. De har også kun fået én sejr i deres fire seneste kampe, hvilket var en 1-0 sejr på udebane over PAS Giannina i søndags.

Spilforslag til AEK Athen - Leicester odds

AEK Athen var som nævnt stærke i kvalifikationen, og tog en flot og lidt uventet sejr over Wolfsburg for deres plads her i gruppespillet. Men de har ikke været imponerende i Grækenland i den seneste tid, og i deres 3-0 nederlag til Braga lignede de et mandskab, som kommer til at få det svært i denne gruppe.

Leicester har været godt kørende, måske endda specielt på udebane hvor de altså har slået Man City og Arsenal i de to sidste udekampe. I alt har de vundet deres tre seneste på fremmed græs, da de også slog West Brom med 3-0 ude i sæsonpremieren, og vi tror også at Leicester kan tage alle tre point med hjem fra Grækenland.

Det bliver dog formentlig uden Jamie Vardy i startopstillingen. Han kom tilbage fra en skade i weekendens sejr over Arsenal, en skade som holdt ham ude af kampene mod Aston Villa og Zorya, og bliver formentlig hvilet her. I så fald bliver det nok Kelechi Iheanacho, som spiller i front for The Foxes.

Selv uden Vardy bør det dog ende med en sejr til gæsterne, og vi spiller Leicester-sejr til odds 1.72 hos bet365.dk. 

Spil hos bet365*