Atalanta mod PSG

10. august 2020

Atalanta - PSG: Se optakt med spilforslag til Champions League kvartfinalen på Estádio da Luz

Første kvartfinale i årets Champions League løber af stablen onsdag aften, når Paris Saint Germain og Atalanta mødes på Estádio da Luz i Benfica. Her skal vi have fundet ud af, hvem der skal spille semifinale mod enten RB Leipzig eller Atletico Madrid i starten af næste uge. Det ligner på papiret en god lodtrækning for Neymar og co, men Atalanta har vist sig svære at slå i en lang periode. Således havde man inden sidste spillerunde mod Inter et run på 21 kampe som ubesejret. Derfor bør det også være et Atalanta hold, som kommer ind til kvartfinalen med tro på tingene, selvom de er underdogs. 

Hos bookmakerne er man ikke i tvivl om favoritværdigheden. Hos Youbet er der odds 2.00 på en PSG sejr, mens der er 3.55 at hente på en sejr til Atalanta. Uafgjort kan spilles til odds 4.00 det samme sted. Med odds 1.54 på at PSG kvalificere sig til semifinalerne, skal Atalanta spillerne altså ud og levere en stor overraskelse, hvis de skal gå videre. Der er odds 2.50 på at Atalanta spiller sig videre til semifinalerne. Opgøret spilles på portugisisk grund, som det er tilfældet med de resterende kampe i turneringen frem til og med finalen.

Får PSG endelig mulighed for at spille sig i semifinalerne, eller kan Atalanta spænde ben for de franske verdensstjerner? Vi kommer med vores spilforslag til opgøret længere nede på siden. Kampen spilles onsdag d. 12. august kl. 21.00, og kan ses på TV3+ og ViaPlay. 

Spil hos Youbet*

Optakt: Atalanta - PSG  

Paris Saint Germain spillerne har ikke været i aktion i Ligue 1 siden corona lukkede ned for fodbold-europa tilbage i slutningen af februar måned. Siden har klubben spillet to pokalfinaler mod St. Etienne og Lyon, men ellers har de franske stjerner ikke været i aktion i en betydningsfuld kamp i mere end fem måneder. Om det kommer til at spille ind på spillerne skal være usagt, men på papiret kommer PSG til at møde et Atalanta hold, der har vist tænder i slutningen af Serie A sæsonen. Her var et fantastisk run på 17 Serie A kampe tæt på at sikre Atalanta sølvmedaljer, men et nederlag i sidste runde til Inter sendte Nerazzurri ned på bronzemedaljerne. 

Begge hold har det til fælles, at de nåede at fik spillet deres kampe i 1/8 finalerne før turneringen blev lukket ned. Her vandt PSG sammenlagt med 3-2 over Dortmund, mens Atalanta slog Valencia ud med hele 8-4. At de sort-blå klædte spillere fra Atalanta scorer mål har ikke været nogen enkeltstående tilfælde i denne sæson. Således blev det til 98 mål i Serie A sæsonen, hvilket var klart flest af alle hold. 

At Atalanta har haft en imponerende sæson er svært at komme udenom. Udover de mange mål i Serie A, er det også første gang i klubbens historie, at de deltager i Champions League turneringen. Det i sig selv gør det imponerende, at de nu er fremme ved kvartfinalerne. Formår de at spille sig videre til semifinalerne, vil de således være det første hold til at nå så langt i deres debutsæson siden Villareal gjorde det i 2005/06 sæsonen. Det bliver dog ingen nem opgave mod PSG, der er en modstander som Atalanta aldrig før har stået overfor. De franske mestre har dog ikke haft det nemt tidligere i historien når de har mødt italiensk modstand. Således er det kun blevet til to sejre i 18 kampe, hvor den seneste sejr ligger tilbage i 1996 mod Parma. 

Læs også: Kampprogram for Champions League og Europa League 

 

Spilforslag: Få mål venter trods to offensive hold  

På papiret ligner det et opgør mellem to af de mest offensiv indstillet hold tilbage i turneringen. Når det er sagt, så bør der dog alligevel være gode chancer for at det kan gå hen at blive en målfattig kamp. Atalanta har haft svært ved at holde dampen oppe efter corona pausen, når det kommer til at score mål. En statistik på de sidste ti kampe i Serie A for italienernes side viser, at hele syv af kampene endte med at gå under linjen på 2,5 mål.

Hos PSG har man spillet to betydningsfulde kampe efter Corona pausen, og her er det kun blevet til sammenlagt et mål over de to kampe. Samtidig må man formentlig se bort fra Kylian Mbappé til start, der har siddet ude med en skade de seneste uger, hvilket heller ikke taler imod få mål.  

Vi jagter overraskelsen her, og går på et spilforslag på under 2,5 mål til odds 2.55 hos Youbet. Spillet virker for højt sat, og der bør som minimum være værdi ned til odds 2.40 på dette spil i vores øjne. 

Disse spilforslag samt mange flere til de kommende kampe i Europa League og Champions League kan findes under Dagens Spilforslag. 

Spil hos Youbet*