S.C. Braga vs FC Midtjylland

29. september 2021

Braga - FC Midtjylland optakt: Odds 4.00 på en FCM-sejr i Portugal

FC Midtjylland skal på besøg hos Braga i Portugal i 2. runde af Europa League 2021/22 torsdag d. 30. september. Læs Braga vs FCM optakt med bud på startopstillinger og spilforslag til odds på Braga mod FC Midtjylland.

Hverken Braga eller FC Midtjylland formåede at vinde deres første kamp i årets Europa League gruppespil, da FCM spillede 1-1 hjemme mod Ludogorets, og Braga tabte med snævre 2-1 ude mod Røde Stjerne. Det var dog et mindre mirakel at det ikke lykkedes for FCM at hente alle tre point hjemme mod Ludogorets, for Ulvene var klart bedst i dét opgør. Bulgarerne scorede således også på deres eneste afslutning indenfor rammen.

Nu skal Bo Henriksens tropper så på en på papiret sværere opgave i Portugal mod Braga, som trods en femteplads i den portugisiske liga kun har lidt ét nederlag i de første syv runder. Braga er favoritter hos bookmakeren bet365, der har odds 2.05 på Braga mod odds 4.00 på en FCM-sejr. Uafgjort står til 3.25 gange pengene.

Kan FCM hente en sejr på en svær udebane, eller må Ulvene rejse hjem med kun ét, eller måske nul, point? Fløjten i opgøret føres i øvrigt af en kvindelig dommer i form af franske Stephanie Frappart, som har været FIFA dommer siden 2009 og har dømt masser af højtprofilerede kampe, bl.a. i Champions League og landskampe. Læs vores bud på spilforslag til odds på Braga vs FC Midtjylland i optakten forneden.

Spil hos bet365*

Braga - FC Midtjylland optakt

Se også:

 

Odds på Braga - FC Midtjylland

Braga - FC Midtjylland
Europa League 2021/22
2. runde
Kampstart:
Torsdag d. 30. september kl 21:00
TV:
TV2 Sport X
Dommer:
Stéphanie Frappart (FRA)
Assistenter:
Mikael Berchebru (FRA)
Guillaume Debart  (FRA)
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
2.05 3.25 4.00
Over/Under 2,5 mål
1.90 - 1.90
Spil hos bet365*

 

Spilforslag til Braga - FCM odds

Spilforslag:

FC Midtjylland leverer på et højt niveau i øjeblikket, og tillader generelt ikke modstanderne mange chancer i deres kampe. De kommer ind til kampen med seks clean sheets i de sidste otte kampe. De to undtagelser var 2-0 nederlaget til Brøndby på Vestegnen, og 1-1 kampen mod Ludogorets i 1. runde af EL gruppespillet. Her havde Ludogorets kun den ene afslutning indenfor rammen. Vi tror også FCMs stærke forsvar kan gøre det svært for Braga, trods portugisernes hjemmebanefordel.

Braga har kun lavet fire mål i deres tre hjemmekampe i ligaen i denne sæson, hvor de er V1-U1-T1 med en 4-3 målscore. Nederlaget kom godt nok mod Sporting CP med 1-2 i 2. spillerunde i midten af august, og siden har de altså kun tabt i Serbien til Røde Stjerne. Til gengæld har de også spillet to gange 0-0 mod midterholdene Vitoria de Guimaeraes og Awer Mabils gamle klub Pacos Ferreira. Senest blev det 1-1 mod Santa Clara, som ligger tredjesidst.

Braga spiller altså nogle tætte kampe, også mod hold de på papiret skal kunne slå, og derfor forventer vi også, at de får deres sag for her mod et velkørende FC Midtjylland-mandskab. 

Vi tager de danske briller på og ser god værdi i et odds 4.00 på en FCM-sejr. I et opgør som vi ser som værende 100% åbent, og kan svinge begge veje, synes vi der er rigtig, rigtig fin værdi i et spil på midtjyderne.

Spil hos bet365*

Braga optakt

Vi skal kun et par år tilbage i kalenderen for at finde det seneste møde mellem et dansk klubhold og portugisiske Braga. Den fornøjelse fik Brøndby, som blev slået med 7-3 samlet over to kampe i kvalifikationen til Europa League i august 2019.

I den sæson endte Braga med at tage en tredjeplads i Primeira Liga og i sidste sæson blev de nr. fire. De har rollen som den evige outsider i Portugal, og de har da heller aldrig vundet et nationalt mesterskab. Til gengæld har de været et fast indslag i de europæiske turneringer de seneste mange år, med deltagelse i både Champions League og Europa League. I 2011 nåede Braga endda til Europa League finalen, hvor de tabte med 1-0 til Porto i en rendyrket portugisisk Europa Cup-finale. Den første i historien.

Med en fjerdeplads i sidste sæsons Primeira Liga er Braga direkte kvalificeret til årets gruppespil i Europa League. Her fik de en lidt skidt start på gruppen, da de tabte i Serbien til Røde Stjerne med 2-1. Kampen var målløs i de første 75 minutter, hvorefter Røde Stjerne bragte sig i front. Serbernes føring var dog kun kortvarig, for allerede minuttet efter udlignede Bragas Wenderson Galeno til 1-1. Røde Stjerne fik alligevel sejren i hus via et sent straffespark i opgøret fem minutter før tid.

Braga rejste sig igen i den hjemlige liga med en 3-1 sejr over Tondela i et opgør, hvor målene igen faldt sent. Alle fire mål blev nemlig sat ind i de sidste 10 minutter. Den 27-årige kantspiller Iuri Medeiros, som Braga har hentet denne sommer hos tyske FC Nürnberg, gjorde sig positivt bemærket med to mål, da han både åbnede og lukkede ballet med scoringerne til 1-0 og 3-1. Han har nu lavet tre mål i de sidste fem kampe.

Senest fik Braga, i hvad der lignede noget nær stærkeste opstilling, så kun skuffende 1-1 ude mod Santa Clara fra den tunge ende af tabellen. Paulo Oliveira bragte ellers planmæssigt Braga foran efter 71 minutter, men bundholdet Santa Clara, som i sidste sæson blev nr. 6 i Portugal, fik udlignet fem minutter inde i tillægstiden.

Braga har manglet vigtige spillere på det seneste, og spørgsmålet er, om de når at blive klar. Det drejer sig bl.a om de tre forsvarsspillere David Carmo, Raul Da Silva, Rolando samt angriberen Abel Ruiz. Sidstnævnte har døjet med en knæskade, og skulle iflg. de seneste meldinger være ude af kampen. Tiden må vise om Braga når at få ham klar.

 

FC Midtjylland optakt

FC Midtjylland og Bo Henriksen fik ikke den start på gruppespillet, som Ulvene havde drømt om. Hjemmekampen mod Ludogorets skulle helst være vekslet til tre point, men sådan gik det ikke. Gustav Isaksen fik ellers bragt FCM i front efter få minutter, men 10 minutter før pausen fik Ludogorets' Kiril Despodov udlignet på bulgarernes eneste afslutning indenfor målrammen i opgøret. Det var et skuffende resultat, men overordnet en godkendt præstation. Alligevel skal FCM nu helst have mindst ét point, og gerne alle tre, med hjem fra Portugal.

Siden dét opgør i 1. runde har FCM gjort rent bord i Danmark med tre sejre og tre clean sheets. Først 1-0 i Parken mod FCK, dernæst 5-0 ude over Kjellerup i pokalen, og senest 1-0 hjemme over Randers. FCM laver ikke voldsomt mange mål, men de står solidt defensivt, og det bliver også nødvendigt i Portugal.

Måske skal FCM forsvare sig uden styrmanden og anføreren Erik Sviatchenko. Han blev nemlig pillet ud efter pausen mod Randers sidst, og om han bliver klar til kampen i Portugal er endnu uvist. Sviatchenko rejser dog med til Portugal, og iflg. eget udsagn er den vigtige forsvarsdirigent også fortrøstningsfuld ift. spilletid fra start.

"Der er sket rigtig meget fra kampen til i dag i positiv forstand. Jeg har ikke den ømhed og irritation, jeg følte i pausen. Det ser fornuftigt ud, i forhold til at jeg kan stå i den bagkæde, og det vil jeg også rigtig gerne. Som udgangspunkt skal jeg spille, hvis ikke andet viser sig de næste dage, og det bliver forværret", sagde Sviatchenko til Ritzau.

En anden FCM'er som er med i truppen til Portugal er Awer Mabil, og han vender dermed tilbage til Portugal, hvor karrieren for alvor tog fart. I 2017 udlejede FCM nemlig Mabil til Pacos Ferreira, og her gennemgik kenyaneren med australsk statsborgerskab en stærk udvikling.

"Jeg har gode minder fra mit år i Portugal. Det var der, jeg for alvor blev en mand, fordi jeg tog til et nyt land med en helt ny kultur, efter jeg havde vænnet mig til tilværelsen i Danmark, og jeg udviklede mig meget som spiller. Portugal er et af mine favoritsteder i verden. Der er mange venlige mennesker, og jeg kan godt lide kulturen dernede. Jeg følger stadig lidt med i, hvordan det går i klubben, og jeg snakker af og til med et par tidligere holdkammerater derfra", sagde Awer Mabil til FCMs hjemmeside.

Jonas Lössl ser stadig ud til at være skadet, og det forventes at Elias Olafsson, som har været en fuldgod erstatning i målet, igen vogter stængerne for Ulvene.

 

Startopstillinger: Braga - FC Midtjylland

Her ses vores forventede startopstillinger i Braga - FC Midtjylland torsdag d. 30. september 2021. Indledningsvist er der tale om vores bud på de forventede startopstillinger baseret på de to klubbers seneste kampe, karantæner og skader.

De endelige startopstillinger i Braga - FC Midtjylland bliver bekræftet ca. en time før kampstart.

Braga
(Forventet)
FC Midtjylland
(Forventet)
Matheus Elias Olafsson
Nuno Sequeira Henrik Dalsgaard
Diogo Leite Erik Sviatchenko
Paulo Oliveira Juninho
Yan Couto Joel Andersson
Wenderson Galeno Paulinho
Al Musrati Raphael Onyedika
Lucas Mineiro Evander
André Horta Gustav Isaksen
Mario Gonzalez Junior Brumado
Iuri Medeiros Pione Sisto

Spil hos bet365*