17. maj 2022
Eintracht Frankfurt - Rangers optakt: Spilforslag til Europa League Finalen 2022
Europa League finalen anno 2022 står mellem Eintracht Frankfurt og Rangers FC onsdag d. 18. maj kl. 21:00 i Sevilla. Se Eintracht Frankfurt vs Rangers FC optakt med spilforslag til odds på Europa League finalen her!
Estadio Ramon Sanchez Pizjuan i Sevilla danner rammen om årets finale i Europa League, hvor tyske Eintracht Frankfurt møder skotske Rangers FC i en kamp om international hæder og ære.
Giovanni van Bronckhorsts Rangers eliminerede RB Leipzig i semifinalerne, mens Frankfurt knuste West Hams drømme om en europæisk finale.
Læs mere om Frankfurt vs Rangers FC i optakten til Europa League finalen forneden.
Eintracht Frankfurt - Rangers FC | ||
Kampstart: Onsdag d. 18. maj kl 21:00 TV: TV2 Dommer: Slavko Vincic (Slovenien) Karantæne: Ingen |
||
Odds Betting Partner: bet365.dk |
||
1 | X | 2 |
2.35 | 3.40 | 3.00 |
Vinder trofæet | ||
1.66 | - | 2.20 |
Over/Under 2,5 mål | ||
1.90 | - | 1.90 |
Spil hos bet365* |
Odds: Frankfurt vs Rangers spilforslag
Der venter os forhåbentlig en underholdende Europa League finale mellem Frankfurt og Rangers. Tyskerne er spinkle favoritter, men det ligner en åben forestilling før kampstart.
Eintracht Frankfurt er ubesejret i Europa League i denne sæson med syv sejre og fem uafgjorte i alt. Rangers har derimod tabt fem kampe i turneringen indtil videre, og har generelt nydt godt af hjemmebanen Ibrox på deres færd mod finalen. Det er i høj grad på hjemmebane, at Rangers har hentet deres resultater, og bemærkelsesværdigt er det, at de har tabt deres tre seneste udekampe i turneringen.
Rangers har måske haft det lidt svært på udebane i Europa League, mens Frankfurt har imponeret med to sejre i Spanien mod Real Betis og Barcelona. De vandt også i London mod West Ham i semifinalen. At kampen spilles i Spanien i Sevilla er altså måske ikke så tosset for Frankfurt.
Umiddelbart tror vi også kampen tipper ud til Frankfurts fordel, men det kan meget vel blive i forlænget spilletid eller straffe. Meget taler dog for, at det ikke bliver en ørkenvandring i de 90 første minutter. For der plejer at være mål i de her to mandskaber i Europa. Rangers har specielt været involveret i nogle målrige kampe i turneringen, og hvem husker f.eks. ikke Rangers' imponerende 4-2 sejr i Dortmund i knockout-runden?
Europa League finaler som denne har i de seneste mange år været ganske målrige. I fem af de sidste syv er der scoret mindst tre mål, og i de to øvrige to mål. Vi forestiller os at vi også denne gang bliver vidner til en underholdende finale, som ser mindst tre mål i ordinær spilletid. Derfor bliver vores Frankfurt vs Rangers spilforslag Over 2,5 mål og Begge Hold Scorer til odds 2.20.
Skal vi pege på en vinder, tror vi mest på Frankfurt til odds 2.35. Men er man på udkig efter et saftigt odds på Europa League finalen, kan man også overveje et spil på Frankfurt vinder i forlænget spilletid til odds 11.00. Det prøver vi som vores andet spilforslag på Europa League finalen.
Eintracht Frankfurt
Seneste fem kampe | ||
Dato | Kamp | Resultat |
28/4 | West Ham - Frankfurt | 1-2 |
2/5 | Leverkusen - Frankfurt | 2-0 |
5/5 | Frankfurt - West Ham | 1-0 |
8/5 | Frankfurt - Gladbach | 1-1 |
14/5 | Mainz 05 - Frankfurt | 2-2 |
Eintracht Frankfurt deltog for første gang i en UEFA-turnering tilbage i 1959/60, hvor de som tyske mestre var med i mesterholdenes Europa Cup. Dengang gik Frankfurt hele vejen til finalen, bl.a. med en samlet 12-4 sejr (6-1, 6-3) over Rangers i semifinalerne. I finalen stod Frankfurt overfor Real Madrid på Hampden Park i Glasgow, hvor spanierne sejrede med 7-3. De to legender, Alfredo Di Stefano og Ferenc Puskas, scorede henholdsvis tre og fire mål for Real Madrid i finalen.
Op gennem 70'erne var Frankfurt regelmæssigt med i UEFA Cup og Cup Winners Cup i Europa, og i 1979/80 nåede de igen til en europæisk finale i UEFA Cuppen. Her stod de overfor tysk modstand i form af Borussia Mönchengladbach, som Frankfort besejrede på reglen om udebanemål over to kampe. Den første kamp på Bökelbergstadion blev vundet af Gladbach med 3-2, mens returkampen d. 21. maj 1980 blev vundet af Frankfurt med 1-0 hjemme på Waldstadion. Indskiftede Fred Schaub blev den store helt for Frankfurt med kampens eneste mål i det 81. minut, fire minutter efter han var kommet på banen.
Siden har Frankfurt ikke stået i en europæisk finale, men de var tæt på i 2018/19, hvor de røg ud i straffekonkurrence mod Chelsea i semifinalerne. Nu får Frankfurt så chancen for at vinde klubben andet store europæiske trofæ i historien, når de for tredje gang på godt 60 år står i en finale.
Frankfurt er ubesejret i Europa i 2021/22
Vejen til Europa League finalen anno 2022 startede i Gruppe D, hvor det blev til tre sejre og tre uafgjorte mod Fenerbahce, Antwerpen og Olimpiakos. I 1/8-finalen blev spanske Real Betis sendt ud med 3-2 samlet, og i kvartfinalen ekspederede Die Adler overraskende endnu et spansk hold i form af FC Barcelona ud af Europa League med 3-2 samlet. Her skrev Frankfurt bl.a. et stort kapitel i klubbens historie med en fantastisk 3-2 sejr på Camp Nou. Semifinalerne mod West Ham blev begge vundet med 2-1 ude og 1-0 hjemme.
Frankfurt har altså været flyvende i Europa i denne sæson, men hjemme i Bundesligaen er det gået lidt mere trægt. Frankfurt vandt ikke en eneste af de sidste otte kampe i sæsonen, som fik sin afslutning i denne weekend, hvor Frankfurt spillede 2-2 ude mod Mainz. Det har altså ikke været en mindeværdig sæson for Die Adler, som slutter nr. 11 i Bundesligaen.
Til gengæld har de ikke tabt en eneste af deres i alt 12 kampe i Europa i denne sæson, hvor de ydermere er kommet på måltavlen mindst én gang i samtlige 12 opgør. En sejr i Europa League finalen mod Rangers vil selvfølgelig sende Frankfurt i Champions League i næste sæson, så udover det eftertragtede trofæ, er der altså også Europa i 2022/23 på spil for Jesper Lindstrøm og Co.
Mht. Jesper Lindstrøm, så er danskeren desværre tvivlsom til onsdagens finale i Sevilla. "Jobbe", som har haft en fantastisk sæson for Frankfurt og netop er blevet kåret til Årets Rookie i Bundesligaen foran bl.a. Jonas Wind, pådrog sig nemlig en muskelskade i semifinalen mod West Ham, og har siden kæmpet for at komme tilbage i tide til finalen mod Rangers. Iflg. de seneste udmeldinger skulle Lindstrøm have trænet med holdet så sent som søndag, men forbliver i skrivende stund et spørgsmålstegn.
Foruden Jesper Lindstrøm må Frankfurt sandsynligvis undvære Martin Hinteregger, som forventes at være ude indtil starten af næste sæson. I weekendens 2-2 kamp i Mainz måtte Evan Ndicka også udgå, men det var efter alt af dømme for at være på den sikre side. Ndicka forventes altså at være spilleklar. Diant Ramaj og Danny da Costa er også tvivlsomme.
Rangers FC
Seneste fem kampe | ||
Dato | Kamp | Resultat |
1/5 | Celtic - Rangers | 1-1 |
5/5 | Rangers - RB Leipzig | 3-1 |
8/5 | Rangers - Dundee United | 2-0 |
11/5 | Rangers - Ross County | 4-1 |
14/5 | Hearts - Rangers | 1-3 |
Rangers har ligesom Frankfurt vundet et europæisk trofæ én gang før i historien, nemlig Cup Winners Cup tilbage i 1971/72. Dengang gjorde Rangers det af med Bayern München i semifinalerne, og besejrede senere Dynamo Moskva fra Sovjetunionen med 3-2 i finalen på Camp Nou i Barcelona, hvor skotterne var foran 3-0 undervejs i finalen.
Årets Europa League finale bliver Rangers' sjette europæiske finale gennem tiderne. Ovenstående triumf er eneste gang de har løftet trofæet i de fem tidligere finaler. I 1960/61 og 1966/67 blev det til finalenederlag i Cup Winners Cup mod hhv. Fiorentina og Bayern München, og da Rangers senest var i en europæisk finale, tabte de til Zenit Skt. Petersborg. Det var så sent som i 2007/08 i UEFA Cuppen, hvor russerne sejrede med 2-0 på City of Manchester Stadium.
Rangers møder tysk modstand for tredje gang i sæsonen
Vejen til Europa League finalen 2022 er for Rangers' vedkommende gået gennem Europa Leagues Gruppe A, hvor de var i pulje med Lyon, Sparta Prag og Brøndby IF. To sejre, to uafgjorte og to nederlag var nok for Rangers til at snuppe en andenplads, og dermed adgang til knockout-runden i Europa League.
Her stod den på to voldsomt underholdende opgør mod Dortmund, hvor Rangers sejrede med 4-2 i Tyskland og spillede 2-2 hjemme på Ibrox. I 1/8-finalerne blev serbiske Røde Stjerne smidt på porten med 4-2 samlet, hvor en 3-0 sejr hjemme på Ibrox blev afgørende. I kvartfinalerne ventede portugisiske Braga, som blev slået med 3-2 samlet efter forlænget spilletid i returkampen på Ibrox.
I semifinalerne var Rangers oppe mod RB Leipzig, som også blev slået med 3-2 samlet. Som det var tilfældet i både 1/8-finalerne og kvartfinalerne tabte Rangers på udebane, men afgjorde løjerne via stærke præstationer hjemme på Ibrox i Glasgow.
Nu står Rangers så overfor tysk modstand for tredje gang i årets europæiske kampagne, og mens Dortmund og RB Leipzig er blevet ekspederet ud af Rangers, er spørgsmålet om de også kan få skovlen under Eintracht Frankfurt. I modsætning til tyskerne, som er gået gennem Europa League uden et eneste nederlag, har Rangers allerede tabt fem gange i Europa i denne sæson. Samtidig har klubben en skidt historik i Spanien, hvor finalen spilles, for her har Rangers tabt 10 ud af 14 Europa-kampe gennem tiderne.
Rangers FC fejrer i denne sæson deres 150 års jubilæum, og det ville være en fantastisk sæson at hente det andet europæiske trofæ i klubbens lange historie. Celtic er løbet med mesterskabet i Skotland, men Rangers har også chancen for at vinde den skotske pokalturnering, hvor de på lørdag møder Hearts i finalen.
Netop Hearts var også modstanderne i Rangers' generalprøve i weekenden, hvor Giovanni van Bronckhorsts mandskab sejrede med 3-1. Det var med en alternativ startopstilling, hvor mange profiler blev sparet.
Filip Helander og Alfredo Morelos er blevet meldt ude med skader, og Ianis Hagi er også ude, da han ikke er registreret til truppen. Også Nnamdi Ofoborh er ude med hjerteproblemer, som han har været længe.