Europa League bold

19. marts 2021

EL: Disse hold er videre til kvartfinalerne i Europa League 2020/21

Europa League bød på flere store overraskelser torsdag d. 18. marts, og flere store hold har måtte sige farvel til drømmen om Europa League-trofæet i denne sæson. Det omfatter bl.a. trofæ-hungrende Tottenham, som led et 3-0 nederlag efter forlænget spilletid i Zagreb. Tottenham havde ellers vundet det første opgør på hjemmebane med 2-0, og lignede et godt bud på en kvartfinalist, men Dinamo Zagreb leverede en stor præstation over 120 minutter og sendte José Mourinhos tropper hjem til London med en gedigen skuffelse.

Også i Skotland blev der leveret en overraskelse af Alexander Bah og Co. i Slavia Prag som var på besøg hos de nykronede skotske mestre fra Rangers. Efter 1-1 i den første kamp i Tjekkiet havde Rangers gode chancer for at gå videre, men Slavia Prag - som i sidste runde slog Leicester ud på King Power Stadium - gentog kunststykket med endnu en flot udesejr på 2-0. Derfor kan Slavia Prag fortsætte eventyret i Europa League, hvor de i skrivende stund giver odds 30.00 til at vinde trofæet.

Manchester United gik videre på bekostning af Simon Kjær og AC Milan efter to tætte kampe. Det blev 1-1 på Old Trafford, så Milan havde det bedste udgangspunkt før returopgøret på San Siro i Milano. Men her scorede Paul Pogba kampens eneste mål, så United kunne snuppe en 1-0 sejr og en billet til dette års Europa League-kvartfinaler. Man United er nu favoritter til at vinde turneringen til odds 2.75 hos Oddset, hvor Arsenal til odds 4.20 er de næststørste favoritter.

Arsenal havde taget et stort skridt på vejen mod kvartfinalerne med en 3-1 sejr på udebane over Olympiakos, og grækerne var derfor tvunget til at score mindst tre gange i returkampen. Det smittede nok af på The Gunners præstation, for returkampen var en fuser set med Arsenal briller. De tabte nemlig 1-0.

Følgende hold er videre til Europa League kvartfinalerne, hvortil der er lodtrækning i dag, fredag d. 19. marts, i House of Football i Nyon, Schweiz. I parentes fremgår odds på holdet som vindere af Europa League 2020/21, som de ser ud netop nu hos Danske Spils Oddset før dagens kvartfinale-lodtrækning.

Ajax (odds 6,50)
Arsenal (odds 4,20)
Granada (odds 20,00)
Villarreal (odds 8,00)
Roma (odds 7,50)
Dinamo Zagreb (odds 55,00)
Slavia Prag (odds 30,00)
Manchester United (odds 2,75)

Spil hos Oddset*