FCM vs Derry City: - Ingen slinger i den midtjyske vals

21. oktober 2020

Europa League Spilforslag: 1. spillerunde i gruppespillet 2020/21

Torsdag sparkes Europa League 2020/21 i gang, og det bliver desværre uden dansk deltagelse, da hverken FCK, AGF eller SønderjyskE klarede vejen gennem kvalifikationen. Alligevel er der masser af spændende kampe i vente, når storklubber som Arsenal, Tottenham, Leicester, AC Milan, Napoli, Roma, Benfica, Leverkusen, Hoffenheim, Rangers, Celtic og mange flere skal i ilden i de kommende måneder i Europa Leagues gruppespil.

I denne optakt med spilforslag til Europa League ser vi på kampene i 1. spillerunde, og kommer med en række spilforslag til de - i vores optik - mest interessante kampe.

Europa League Spilforslag: 1. runde

 

Young Boys - Roma spilforslag

Torsdag d. 22. oktober kl. 18:55

Young Boys er blevet et fast indslag i Europa i de seneste sæsoner, hvor de har været med i Champions League men oftest har været at finde i Europa League. Således bliver det også "kun" til Europa League i år for schweizerne, som faldt i kvalifikationen til CL mod FC Midtjylland.

Young Boys, som har vundet mesterskabet i Schweiz tre år i træk, er startet sæsonen med to sejre og to uafgjorte. I weekenden blev det kun til 0-0 ude mod Servette, men de er stadig ubesejret. Der er scoret bemærkelsesværdigt få mål i de første fire kampe i Super League, hvor Young Boys har en målscore på beskeden 3-1. Altså ét mål pr. kamp i snit.

Roma spiller nogle anderledes målrige kampe. De er startet med to sejre, en uafgjort og et nederlag i Serie A, hvor de efter fire kampe har en målscore på 8-7. Det hører med til historien om Romas sæsonstart, at nederlaget kom på skrivebordet mod Verona. Kampen sluttede oprindeligt 0-0, men Roma blev taberdømt med 3-0 fordi de havde glemt at registrere en ellers fuldt spilleberettiget spiller. Siden har Roma spiller 2-2 mod Juventus og banket Udinese ude med 1-0 og Benevento hjemme med 5-2 i weekenden.

Roma har haft det svært på udebane i Europa i sidste sæson, hvor de dog nåede til 1/8-finalen og røg ud til de senere vindere fra Sevilla. Det er kun blevet til en sejr i fem udekampe i Europa i sidste sæson, og de kan også få det svært her mod Young Boys. Vi forventer dog en kamp, hvor begge hold finder vejen til netmaskerne. Young Boys bør kunne score på romerne på hjemmebanen, men Roma er også i god målform med otte mål i deres tre sidste kampe i Serie A.

Spilforslag: Over 2,5 mål og Begge Hold Scorer til odds 2.00 hos bet365.dk.

 

Napoli - AZ Alkmaar spilforslag

Torsdag d. 22. oktober kl. 18:55

Napoli er kommet flyvende fra start i Serie A, hvor det er blevet til tre sejre og et nederlag. Nederlaget kom på skrivebordet mod Juventus, da Napoli udeblev fra kampen mellem klubberne i Torino grundet Corona. En speciel sag.

Ikke desto mindre er Napoli altså godt kørende. De har kun tabt én af deres 14 seneste hjemmekampe på tværs af alle turneringer, og de kommer til opgøret mod hollandske AZ Alkmaar med en dugfrisk 4-1 sejr over formstærke Atalanta i weekenden. Igen på hjemmebane. 

Napoli har en målscore på 12-4 for de første fire kampe i Serie A, og tre af målene imod dem er altså scoret af Juventus på skrivebordet. Den flotte målscore skyldes bl.a. også en 6-0 sejr over Genoa hjemme i Napoli.

Hollænderne kommer på en voldsomt svær opgave her, og kan meget vel ende med at få ørerne i maskinen. AZ Alkmaar er på 10. pladsen i Æresdivisionen i Holland, hvor de har spillet de første fire kampe uafgjort. De har altså endnu hverken vundet eller tabt i denne sæson. I hvert fald ikke i ligaen. De startede nemlig deres europæiske kampagne i år i Champions League kvalifikationen, hvor de først besejrede Viktoria Plzen fra Tjekkiet med 3-1 hjemme, inden de røg ud i playoffs til Dynamo Kiev med 0-2 i Ukraine.

AZ Alkmaar har spillet nogle bemærkelsesværdigt målrige kampe i Holland: 1-1 hjemme mod Zwolle, 3-3 ude mod Fortuna Sittard, 4-4 ude mod Sparta Rotterdam og senest 2-2 hjemme mod VVV-Venlo. Det giver i snit fem mål pr. kamp, og nu kommer de så på besøg hos Napoli som har scoret 10 mål i deres to første Serie A-hjemmekampe.

Opdateret: Efter ovenstående linjer er forfattet, er det kommet frem at AZ Alkmaar har fået testet hele 13 spillere positive for Coronavirus. Med Napolis fortræffelige form på hjemmebane, lugter det altså af en komfortabel hjemmesejr.

Spilforslag:  Napoli -2 mål til odds 2.00 hos NordicBet.dk

 

Bayer Leverkusen - Nice

Torsdag d. 22. oktober kl. 18:55

Bayer Leverkusen nåede til kvartfinalen i Europa League i sidste sæson, hvor de tabte med 2-1 til de senere finalister fra Inter. De besidder et spændende mandskab med folk som Moussa Diaby og Leon Bailey på de to wings, og de når også lige nøjagtigt ind i Top 6 over bet365.dks favoritter til at vinde Europa League i år. Dog til odds 21.00.

I øjeblikket er de ramt af skader på flere positioner, og f.eks. er deres største angrebsprofil, Patrik Schick, meldt ude til opgøret. Han var heller ikke på banen, da de i weekenden slog Mainz 05 med 1-0 på udebane. Også den 20-årige brasilianske wing Paulinho, den offensive midtbane Florian Wirtz samt Atletico Madrid lånespilleren, højre backen Santiago Arias, er tvivlsomme.

I Bundesligaen er Leverkusen startet med tre uafgjorte mod Wolfsburg, RB Leipzig og Stuttgart samt weekendens sejr i de første fire kampe. De er altså stadig ubesejret.

I Frankrig er Ligue 1 lidt længere fremme i programmet, da der er spillet hele syv runder. Nice er på fjerdepladsen. De startede med to sejre over Lens og Strassbourg, men tabte så to i træk til Montpellier og PSG. I de seneste tre kampe har de hentet 7 ud af 9 mulige point, og har vundet de sidste to. 2-1 over Nantes og 3-1 over Saint-Etienne.

Nices træner, Patrick Vieira, kan glæde sig over, at Kasper Dolberg eftersigende er klar igen efter en mindre skade. Danskere er i hvert fald med i truppen her mod Leverkusen, og han er indtil videre i denne sæson noteret for fem kampe og to mål for Nice. Begge mål sat ind i 2-0 sejren ude mod Strassbourg i 2. spillerunde.

Det er to hold som plejer at finde vejen til netmaskerne, og vi forventer også, at der kommer masser af mål i dette opgør mellem to angrebslystne mandskaber

Spilforslag: Over 2,5 mål og Begge Hold scorer til odds 2.05 hos bet365.

 

Celtic - AC Milan

Torsdag d. 22. oktober kl. 21:00

Celtic tager mod Serie As tophold fra AC Milan i den sene TV-kamp på 6'eren fra Europa League. Det bliver altså formentlig den mest interessante kamp i 1. spillerunde, set med danske briller. Selvfølgelig også fordi, at AC Milan har den danske landsholdsanfører Simon Kjær i truppen.

Celtic tabte i weekend med 0-2 i Old Firm mod Rangers, og et nederlag her altid en sønderknusende oplevelse for spillere og fans i den katolske del af Glasgow. Men måden nederlaget kom i hus på, var endnu mere bekymrende end selve resultatet. Ikke et eneste skud indenfor målrammen, og kun ét mod mål i alt i kampen, blev Celtic noteret for. De fik også kun tilspillet sig ét hjørnespark.

Nu kommer de op mod AC Milan, som har vundet alle deres fire første kampe i Serie A i denne sæson, og dermed topper ligaen i Støvlelandet. I modsætning til Celtic kommer Milan også ind til kampen med en derbysejr i bagagen, da de netop slog deres lokale ærkerivaler fra Inter med 2-1 i weekenden på to mål af Zlatan Ibrahimovic.

Celtic har haft det svært i Europa de sidste mange sæsoner, og de har faktisk tabt tre af deres syv seneste hjemmekampe i Europa League.

Milan har en imponerende målscore på 9-1 efter fire Serie A runder, og de har altså ikke været nemme at lave mål mod. Med Celtics offensive kvaler mod Rangers in mente, og det faktum at Milan er startet rigtigt stærkt i Serie A i år, ligner det unægteligt en sejr til gæsterne her. Vi tror også, at det kan blive en italiensk sejr med clean sheet.

Spilforslag: AC Milan vinder til nul til odds 2.65 hos Youbet