8. marts 2022
Barcelona - Galatasaray optakt: Tyrkerne er kæmpe underdogs på Camp Nou
FC Barcelona jagter en kvartfinaleplads, når de får besøg af tyrkiske Galatasaray i den første af to kampe i 1/8 finalerne af Europa League på Camp Nou. Se FC Barcelona vs Galatasaray optakt, odds og spilforslag her!
Jagten på europæisk succes i denne sæson fortsætter for FC Barcelona i Europa League, efter et skuffende exit i Champions League gruppespillet. Anden opgave i Europa League hedder Galatasaray i 1/8 finalerne, efter Barca ekspederede Napoli ud i 1/16-finalerne.
De tyrkiske gæster kæmper med tingene i den hjemlige Super Lig, og derfor virker et formstærkt Barcelona-mandskab med Xavi på trænerbænken ikke som nogen drømmemodstander for Victor Nelsson og Co. Oddsene hos bookmakerne indikerer da også en klar rolle som underdogs for tyrkerne med odds 1.18 på Barcelona og odds 17.00 på tyrkerne hos bet365.dk.
De to klubber har stået overfor hinanden otte gange tidligere i Champions League-regi, hvor det kun er lykkedes Galatasaray at vinde én gang, mens Barcelona kan notere sig for fem sejre. Forbedrer tyrker den statistik torsdag aften på Camp Nou, eller fortsætter Xavis tropper med at imponere og bygge på deres sejrsstime?
FC Barcelona - Galatasaray | ||
Kampstart: Torsdag d. 10. marts kl. 21:00 TV / Stream TV2 Sport / TV2 Play Dommer: Benoit Bastien |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
1.18 | 6.50 | 17.00 |
Spil hos bet365* |
Optakt: FC Barcelona vs Galatasaray form
FC Barcelona er ubesejret i deres seneste otte kampe på tværs af alle turneringer (V6-U2-T0). Vi skal således tilbage til d. 20. januar mod Athletic Bilbao i Copa del Rey for at finde det seneste nederlag.
De seneste fire kampe er vundet med en målscore på samlet 14-4. De mange sejre har sendt klubben op på en tredjeplads i La Liga, mens man som bekendt er videre til 1/8 finalerne i Europa League efter en samlet 5-3 sejr over Napoli i 1/16-finalerne.
Gæsterne tabte i weekenden med 2-0 til Konyaspor i Super Lig. Dermed sluttede en periode på fire kampe uden nederlag for Galatasaray, der har haft store problemer i indeværende sæson, hvor kun ni af 27 kampe i ligaen er vundet. Med en aktuel 12. plads i ligaen er man langt fra det niveau man så i sidste sæson, som sikrede dem en andenplads og Champions League deltagelse.
Herunder ses de to klubbers seneste fem kampe:
Dato | Kamp | Resultat |
FC Barcelona form | ||
17/2 | FC Barcelona - Napoli | 1-1 |
20/2 | Valencia - FC Barcelona | 1-4 |
24/2 | Napoli - FC Barcelona | 2-4 |
27/2 | FC Barcelona - Athletic Bilbao | 4-0 |
6/3 | Elche - FC Barcelona | 1-2 |
Galatasaray form | ||
6/2 | Alanyaspor - Galatasaray | 1-1 |
12/2 | Galatasaray - Kayserispor | 1-1 |
21/2 | Göztepe - Galatasaray | 2-3 |
27/2 | Galatasaray - Rizespor | 4-2 |
5/3 | Konyaspor - Galatasaray | 2-0 |
Odds: FC Barcelona vs Galatasaray spilforslag
FC Barcelona sikrede sig med en sen scoring af Memphis Depay alle tre point ude med Elche i weekenden med en 2-1 sejr. Den fjerde af sin slags i træk for catalanerne, der samtidig udbyggede deres stime som ubesejret til nu otte kampe for første gang i sæsonen.
De seneste ti kampe i ligaen har budt på syv sejre og tre uafgjorte for Xavis tropper, der for alvor ser ud til at være kommet i gang oven på en tung sæsonstart, som de facto sendte dem ud af guldkampen i La Liga og Champions League. Til gengæld ligger Barca lunt i svinget til at sikre en top fire placering, hvilket giver adgang til Champions League deltagelse i den kommende sæson. Det vil i så fald kaste en stor millionindsprøjtning af sig, som vil falde på et tørt sted i den slunkne klubkasse.
Mens Barcelona rammer deres bedste formkurve i sæsonen, forholder det sig anderledes hos gæsterne. Galatasaray har gang i lidt en mareridt sæson i den tyrkiske liga, hvor de placeret på en 12. plads.
I europæisk sammenhæng spillede tyrkerne dog et flot Europa League-gruppespil i efteråret, hvor de i Gruppe E med Lazio, Marseille og Lokomotiv Moskva, sluttede øverst med 12 point. Et rekordhøj antal, idet 12 point er klubbens største pointtal nogensinde i et gruppespil i UEFA-regi. Førstepladsen sikrede samtidig Galatasaray direkte adgang til 1/8 finalerne udenom play-off runden, som bl.a. Barcelona var en del af med deres kampe mod Napoli.
Hos hjemmeholdet sidder Gavi ude med karantæne, mens Fati, Umtiti og Sergi Roberto stadig er på skadeslisten. Derudover er Dani Alves ikke spillerberettiget til Europa League. For gæsterne mangler sandsynligvis Kaan Arslan, Sofiane Feghouli, Arda Turan og Baris Alper Yilmaz.
Der er ingen tvivl om, at europæisk fodbold kan være et afbræk fra den kritiske situation i ligaen for Victor Nelsson og resten af spillerne hos Galatasaray. Mod Barcelona kan gæsterne spille frit til med tanke på, at ingen levner dem de store chancer for et videre avancement mod en af forhåndsfavoritterne til titlen.
Om det er nok til at sikre sig et godt udgangspunkt inden returopgøret i Tyrkiet stiller vi os dog tvivlsomme overfor. På trods af fokus hovedsageligt stadig er på La Liga, tror vi ikke Xavi har i sinde at ødelægge den gode formkurve ved at smide for mange reserver i spil torsdag aften. På papiret er FC Barcelona kæmpe favoritter og det tror vi også kommer til at slå sig ud på måltavlen, når de 90 minutter plus tillægstid er færdigspillet.
Vi forsøger os med et spilforslag til FC Barcelona -2.0 til odds 1.89 hos bet365.dk. Her er der gevinst ved en sejr på tre eller flere mål, mens indsatsen ryger retur ved en sejr på præcis to mål.