
6. november 2019
FC Lugano - Malmö FF: Tæt opgør venter på Kybunpark
Schweiziske FC Lugano får i 4. runde af Europa League gruppespillet besøg af svenske Malmö FF i gruppe B. Se FC Lugano - Malmö FF optakt med odds og spilforslag her.
Europa League gruppespillet går ind i den sidste og afgørende fase, når 4. runde løber af stablen torsdag d. 7. november. Et af de mest interessante opgør, set med danske briller, bliver Europa League-kampen mellem FC Lugano og Malmö FF i FC. Københavns gruppe.
Her venter der revanche for det schweiziske mandskab efter at de tabte med 2-1 i seneste runde i Malmö. Målsætningen er klar for hjemmeholdet, hvor der skal tre point på kontoen, hvis de fortsat vil bevare et spinkelt håb om at spille sig videre fra gruppen. Gæsterne kan på den side også få svært ved at spille sig videre til forårets knock-out fase uden de tre point her.
I optakten til FC Lugano vs Malmö FF forneden ser vi nærmere på de to mandskaber, samt odds og spilforslag hos Danske Spil Oddset til kampen som vises på dansk TV hos Eurosport 1 med kampstart torsdag d. 7/11 kl. 18.55.
FC Lugano
FC Lugano er for de fleste danskeres vedkommende en ganske ubekendt faktor i europæisk sammenhæng. Ser man på hjemmeholdets historie, er det da heller ikke fordi at de har været en magtfaktor i schweizisk fodbold igennem tiderne. Klubben blev stiftet i 1908 og på de mere end 110 år som klubben har eksisteret, er det kun blevet til tre mesterskaber (1938, 1941, 1949). Siden årtusindeskiftet har det været en turbulent tid for FC Lugano, som udover og kunne fejre klubbens 100 års jubilæum også blev ramt af en konkurs og navneskift.
Efter en periode væk fra den bedste række i Schweiz blev det til et comeback i 2015, og siden er det gået stærk for Lugano, der i år deltager for anden gang i Europa League gruppespillet efter en flot placering som nummer tre i sidste sæson i den hjemlige liga. Her er de havnet i gruppe med Malmö FF, Dynamo Kiev og F.C. København.
FC Lugano er seedet fire i gruppen, og indtil videre har det også været tydeligt, at de har været det svageste hold i puljen. Hjemmeholdet står noteret for et point efter de første tre kampe, hvor det er blevet til nederlag til både FCK og Malmö FF på udebane.
I den schweiziske Super League har spillet heller ikke kørt på skinner for hjemmeholdet, der på nuværende tidspunkt ligger placeret som nummer otte i tabellen, kun få point fra nedrykningsstregen. I weekenden blev det dog til lidt tiltrængt succes da man formåede at besejre Luzern med 2-1. Et af de helt store problemer for Lugano i denne sæson finder vi hjemme på Kybunpark, hvor det endnu ikke er lykkedes dem at hente en eneste sejr i syv opgør på tværs af alle turneringer.
Maurizio Jacobacci må undvære Lucio Soldini, Roman Macek og Jonathan Sabbatini torsdag aften.
Malmö FF
Gæsterne fra Malmö FF går ind til opgøret som favoritter efter at de hentede en 2-1 sejr i det omvendte opgør, et opgør hvor vores svenske naboer ikke var uheldige med at hente en sejr, hvis man kigger på skudstatistikken som gæsterne vandt ganske klart. Det ligner heller ikke nogen nem kamp for Anders Christiansen og co. der i weekenden måtte se det svenske mesterskab glide ud af hænderne med sølle et point til Djurgården. Dermed er sæsonen stort set ovre for Malmö, der kun har de tre resterende kampe i Europa League på programmet indtil nytår.
Her er der til gengæld meget på spil for gæsterne, som stadig har gode muligheder for at spille sig videre fra Gruppe B. Efter fire point i de første tre kampe ligger man et point efter både Dynamo Kiev og F.C. København, som mødes samtidig med at opgøret her på Kybunpark bliver spillet.
Gæsterne kommer ind til opgøre med tre sejre i træk og ligner i vores øjne favoritter til at snuppe sejren. Spørgsmålet er, om Uwe Rösler kan få samlet sine spillere ovenpå weekendens skuffelse og sikre Malmö holdet et godt udgangspunkt inden de to sidste og afgørende kampe i gruppen.
Malmö FF må undvære Anders Christiansen og Franz Brorsson.
Spilforslag: Ingen vinder i opgøret til odds 3.10
I vores spilforslag til FC Lugano vs. Malmö FF tror vi på en tæt kamp, som det også var tilfældet i holdenes seneste indbyrdes møde. På papiret er gæsterne favoritter, men FC Lugano har vist at de er en svær modstander at møde her på banen, hvor de formåede at hente point mod Dynamo Kiev.
Gruppe B har vist sig at være utrolig tæt indtil videre, og der er ikke mange indikationer på at den tendens ser ud til at stoppe. Derfor forsøger vi os med et spilforslag på at opgøret mellem Lugano og Malmö ender uden en vinder til odds 3.10 hos Danske Spils Oddset.