FC Midtjylland logo

23. oktober 2024

FC Midtjylland - Union Saint Gilloise: Optakt og spilforslag

FC Midtjylland tager mod de belgiske pokalvindere og vice-mestre fra Union Saint Gilloise hjemme på MCH Arena. Det er en must win for FC Midtjylland, men de belgiske gæster er ikke nemme at besejre, og FCM kommer selv til opgøret efter en gigantisk skuffelse mod Sønderjyske i Haderslev.

Spil hos bet365*

FC Midtjylland - Union Saint Gilloise
Kampstart:
Torsdag d. 24. oktober kl. 18:45
TV / Stream
Disney+
Betting Partner: bet365
1 X 2
2.25 3.40 3.20
Spil hos bet365*

 

FC Midtjylland

Der står igen europæisk fodbold på spisesedlen foran MCH Arena, og det har der efterhånden gjort en del gange på denne side af sommerferien. Dette er således FCM's femte europæiske hjemmekamp i denne sæson, hvor man startede mod Santa Coloma fra Andorra i slutningen af juli. Siden har Ferencvaros, Slovan Bratislava og Hoffenheim også været på besøg. I alt er det blevet til to sejre og to uafgjorte på eget græs i Europa i denne sæson, så her er FCM altså stadig ubesejret.

Det er de danske mestre til gengæld ikke længere i Superligaen. Ulvene kommer nemlig ind til kampen med to nederlag i træk til Brøndby og Sønderjyske, og man er også nødt til at forholde sig til, at spillet faktisk aldrig for alvor har været rigtig godt i denne sæson. Der har ganske enkelt været for mange kampe, hvor FCM har været helt eller delvist ude af opgørene i store dele af kampene, som f.eks. en rædderlig første halvleg senest mod Sønderjyske. 

Tidligere på sæsonen har FCM også fået flere point end man måske havde fortjent, for hvem husker ikke hvordan Ulvene blev kørt ud af stadion af AGF i sæsonpremieren og alligevel slap afsted med 1-1. Også i Randers var man heldige med at få point med hjem, og ude mod Lyngby fik Ulvene også først sejren til allersidst. 

Når alt det er sagt, så er der selvfølgelig normalt et højt bundniveau hos FC Midtjylland, som nærmest altid får point, selv om tingene ikke lige kører i olie. Kvaliteten i spillertruppen kan man heller ikke anfægte og bredden er så god og stor, at man bør kunne håndtere at deltage i både Superliga og Europa. Faktum er bare, at pilen lige nu peger den forkerte vej for FC Midtjylland.

Spørgsmålet er, om de kan rejse sig igen her, eller om de leverer endnu en skuffelse som søndag aften i Haderslev.

 

Union Saint Gilloise

Belgiske Union Saint Gilloise har gennem tiderne vundet 11 mesterskaber i Belgien, men storhedstiden ligger tilbage til begyndelse af forrige århundrede, og klubben er således ikke blevet belgiske mestre siden 1934/35. Til gengæld vandt de i sidste sæson pokalturneringen i Belgien for tredje gang, og for første gang siden før 1. verdenskrig. Samtidig blev det til en andenplads i den belgiske liga for anden gang på tre år, hvor de også tog en tredjeplads for to sæsoner siden.

Det er altså en klub, som har stukket næsen frem i de senere år efter årtier med en mere anonym tilværelse, og de har også deltaget i Europa League gruppespillet de seneste par sæsoner. I 2022/23 nåede de helt til kvartfinalerne i turneringen, og røg ud til Leverkusen. I sidste sæson blev 1/8-finalen mod Fenerbahce endestationen, efter man bl.a. havde slået Liverpool på hjemmebane i gruppespillet og elimineret Eintracht Frankfurt i knockout-runden med 4-3 samlet.

Generelt har Union Saint Gilloise altså vist sig godt frem i senere år, men i denne sæson har klubben fået en lidt skuffende start. Godt nok startede sæsonen med en sejr i den belgiske Super Cup over Club Brügge, men man røg ud af Champions League-kvalifikationen med nederlag i begge kampe til Slavia Prag (1-4 samlet).

Siden midten af august har klubben kun vundet to kampe, og i den belgiske liga indtager man en 10. plads med tre sejre, seks uafgjorte og to nederlag samt en 11-8 målscore for 11 kampe. Men ligaen er også tæt og der er trods alt kun fem point op til andenpladsen.

I de seneste tre kampe er det blevet 0-0 hjemme mod Bodø/Glimt, 1-1 mod Club Brügge og i weekenden 0-0 mod Gent, så det er et hold der ikke er nemme at slå, men heller ikke laver voldsomt mange mål i øjeblikket. I weekendens målløse kamp mod Gent skabte Union Saint Gilloise dog rigeligt med chancer til at vinde kampen, men var oppe mod en på dagen glimrende keeper. 

Union Saint Gilloise hentede i øvrigt før denne sæson Mohammed Fuseini til klubben, som vi selvfølgelig kender indgående fra sidste sæson i Randers FC. Fuseini står indtil videre noteret for tre mål i ni kampe for klubben, men har misset de seneste kampe i Europa grundet et rødt kort i CL-kvalifikationen mod Slavia Prag. Han var heller ikke med i truppen i weekendens kamp mod Gent.

 

Odds: FCM vs Union Saint Gilloise spilforslag

Gæsterne fra Belgien har netop spillet uafgjort mod både Bodø/Glimt og Club Brügge i de seneste kampe, og de lukker meget få mål ind. Det er et godt organiseret mandskab, som vi tror Ulvene får svært ved at løbe om hjørner med. Specielt bedømt på FC Midtjyllands seneste kampe, og tætte kampe i Europa i denne sæson generelt, er der ikke meget der tyder på, at FCM bare kommer til at tromle over gæsterne.

Vi tror på et jævnbyrdigt og tæt opgør som ender uafgjort ligesom de to seneste FCM-hjemmekampe i Europa mod Slovan Bratislava og Hoffenheim, der begge er endt 1-1. Man kan argumentere for, at FCM måske havde fortjent mere i de to kampe, men det fik de ikke, og det tror vi heller ikke de får denne gang.

Vi siger igen 1-1 og spiller uafgjort til odds 3.50 under forbedrede odds på kampen hos bet365.

Spil hos bet365*