30. januar 2025
FC Midtjylland vs Fenerbahce spilforslag: Kommer Ulvene videre i Europa League?
Både FC Midtjylland og Fenerbahce kommer ind til sidste spilledag i Europa League ligaspillet med en mission om at holde sig i Top 24. Kun ét point adskiller FC Midtjylland med 10 point på 19. pladsen fra Fenerbahce med 9 point på 23. pladsen.
FC Midtjylland er meget tæt på at sikre sig avancement, og kan endda opnå det med et nederlag her til de tyrkiske gæster. Meget skal gå galt for Ulvene i aften, hvis ikke det skal blive til avancement.
FC Midtjylland vs Fenerbahce | ||
Kampstart: Torsdag d. 30. januar kl.21:00 TV: Disney+ |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
3.80 | 3.60 | 1.95 |
Spil hos bet365* |
FC Midtjylland
FC Midtjylland tabte tre i træk i Europa League til FCSB, Frankfurt og Porto op til vinterpausen, og dermed lignede et stensikkert avancement pludselig at kunne skride i svinget i de sidste kampe. Men FCM fik tre ekstremt vigtige point i sidste uge med en 2-0 udesejr mod Ludogorets.
I en kamp, hvor Ulvene kun havde bolden 36% af tiden, slog Dario Osorio til allerede efter 18 minutter, og føringen holdt helt til det sidste, hvor unge Valdemar Byskov Andreasen fik lukket og slukket i det 95. minut for FC Midtjylland.
De tre point betyder, at FC Midtjylland er tæt på at avancere uanset resultatet her. Utroligt meget skal gå galt for FCM i andre kampe, hvis 10 point ikke skal vise sig nok til at gå videre. Ulvene kan altså gå ind til denne kamp med en forholdsvis afslappethed omkring det hele, men de vil nok gerne bygge videre på sejren i Razgrad med deres første sejr over tyrkisk modstand i Europa nogensinde.
Tilbage i 2016/17 tabte FCM nenlig med både 1-0 og 2-0 til Ankaraspor i deres hidtil eneste møde med tyrkiske klubber til dato. Det samlede 3-0 nederlag fandt sted i Playoff runden og betød derfor, at FC Midtjylland gik glip af gruppespillet det år.
Der er stadig et par skader i truppen til Elias Olasson, Cho og Franculino, og så er FCM altså uden Emiliano Martinez som i den forgangne uge blev solgt til Palmeiras i Brasilien.
Fenerbahce
José Mourinhos Fenerbahce indtager andenpladsen i den tyrkiske Super Lig, seks point efter ærkerivalerne fra Galatasaray. Her har de vundet fem af de sidste seks kampe, og i weekenden blev det til 3-2 hjemme over Göztepe, hvor angriberen Youssef En Nesyri blev noteret for to af Fenerbahces scoringer.
Dermed bragte En Nesyri sin måltotal op på ni scoringer på tværs af de sidste seks ligakampe, og han er altså en mand, som FCM forsvaret skal være på vagt overfor.
Han scorede dog ikke i sidste uges Europa League, hvor det endte 0-0 mod Lyon hjemme i Istanbul. Det var et stort pointtab for Fenerbahce, som fik Mourinho til at slå fast, at klubben er "i problemer ift. at kvalificere sig". Der er kun ét point ned til Porto og to til Twente og Braga.
Flere klubber kan passere Fenerbahce på sidste spilledag, hvis de ikke får point med hjem fra Herning. Et enkelt vil muligvis være nok, men det vil ikke sikre dem, da de også kommer ind til kampen med en -2 målscore. Så tre point skal der til, før de er matematisk sikre.
Men får de så en sejr i Herning? I de tre udekampe her i ligaspillet har Fenerbahce kun vundet én, nemlig 2-1 i Prag, mens man har tabt 3-1 i Alkmaar og spillet 1-1 i Twente. Så det har ikke været et voldsomt stærkt udehold mod modstandere, som FCM i øvrigt sagtens kan måle sig med.
FC Midtjylland vs Fenerbahce spilforslag
FC Midtjylland kan spille forholdsvist frit i denne kamp. Rigtig meget skal gå galt for Ulvene, hvis ikke de skal snuppe en plads i Top 24 og dermed avancement til playoff-runden.
Et anderledes større pres hviler der på de tyrkiske gæster, som faktisk er i overhængende fare for at droppe ud af Top 24, hvis de taber her.
Endda med uafgjort kan Fenerbahce ende med at trække Sorteper, hvis klubberne lige under i tabellen vinder deres kampe. Så De Gule Kanariefugle fra Istanbul er alt andet end lige nødt til at angribe kampen og gå efter de tre point.
FCM er dog et svært hold at besejre i Herning, og vi så deres giftighed på omstillinger i sidste uges 2-0 sejr. Vi ser de to mandskaber som værende meget jævnbyrdige, og forventer en tæt kamp som reelt kan tippe begge veje.
Vi tror dog ikke, at FCM taber den her. De skal bare have et point med fra kampen, og det forventer vi også de får. Mindst ét. Vi spiller FCM eller Uafgjort til odds 1.80 på dobbeltchancen (1X).