
22. oktober 2019
FK Partizan - Manchester United: Kan De Røde Djævle hente sæsonens første udesejr i Beograd?
Der er topopgør i Gruppe L i Europa League mellem FK Partizan og Manchester United torsdag d. 24/10-2019 kl. 18.55. Læs optakt med spilforslag til kampen her.
FK Partizan og Manchester United er i toppen af Gruppe L - begge med fire point efter to kampe. I Gruppe L finder vi også AZ Alkmaar og FC Astana, og på forhånd var United naturligvis store favoritter til at spille sig videre fra denne gruppe. Taber United i Beograd til Partizan kan det dog hurtigt ende med at blive en kamp mod enten AZ Alkmaar eller FC Astana om andenpladsen i gruppen.
Hos bookmakeren Youbet er der odds 3.05 på FK Partizan, 3.40 på uafgjort og odds 2.35 på Man United, som altså kommer til Beograd som favoritter til at snuppe alle tre point. Bookmakerne forventer endvidere at det ender med en målfattig affære i den serbiske hovedstad torsdag aften. Der er nemlig kun odds 1.71 på Under 2,5 mål, mens mindst tre mål i kampen giver odds 2.10. Se flere odds på Partizan Beograd vs Man United og de øvrige Europa League-kampe hos Youbet.
FK Partizan Beograd
I serbisk fodbold er det Røde Stjerne som er toppen af poppen i disse tider, og Partizan Beograd er da også henvist til en femteplads i SuperLiga i Serbien netop nu, hvor sæsonen er 12. spillerunder gammel. Flere klubber har dog kun spillet 11 kampe, heriblandt Partizan.
Partizan vandt den serbiske pokalturnering i sidste sæson og tog en tredjeplads i ligaen. Det gav dem en plads i 2. kvalifikationsrunde til Europa League i år, hvor de eliminerede Connah's Quay Nomads fra Wales, Yeni Malatyaspor fra Tyrkiet og Molde FK fra Norge for en plads i gruppespillet. Her åbnede partisanerne med 2-2 hjemme mod Alkmaar og vandt senest med 1-2 ude mod FC Astana.
De kommer ind til kampen med to nederlag i træk i den hjemlige liga, hvor de har tabt 1-2 hjemme til Vozdovac og 1-0 ude til Mladost Lucani. Formen er derfor ikke den bedste op til United-kampen, men mon ikke serberne finder et ekstra gear til denne kæmpe-kamp for klubben?
Der er formentlig ikke mange navne i FK Partizans trup som får klokkerne til at ringe hos danske fodboldfans, men det er dog værd at nævne f.eks. AS Roma-angriberen Umar Sadiq, som er udlånt til FK Partizan til slutningen af sæsonen. Han er noteret for en håndfuld mål i sine 9 kampe for klubben. To af disse mål kom i 1-2 sejren ude mod Astana i sidste spillerunde.
En af Partizan-holdets største profiler og lokale helte er 32-årige Zoran Tosic, som har en fortid hos netop Manchester United i 2010. Det blev dog ikke til noget super vellykket ophold hos De Røde Djævle, hvor han hurtigt blev lejet ud til Köln i Tyskland. Tosic skiftede senere til CSKA Moskva, hvor han spillede i syv år inden han skiftede til FK Partizan på en fri transfer.
Manchester United
Manchester United-mandskabet behøver næppe nogen større introduktion. De fleste kender profilerne hos De Røde Djævle, og/eller manglen på samme i denne sæson. Det har nemlig været småt med profiler, som har taget ansvar i kampene for United, og derfor ligger klubben da også skidt til på 14. pladsen i Premier League i øjeblikket. Hele to oprykkerhold er bedre placeret end Ole Gunnar Solskjærs mandskab, som altså har gang i lidt af en katastrofesæson. Kun to sejre er det blevet til i denne sæson, som ellers blev åbnet med et brag da man slog Chelsea med 4-0 i 1. spillerunde. Siden har man slået Leicester med 1-0 hjemme, og i Carabao Cup måtte man ud i straffe hjemme på Old Trafford for at slå upåagtede Rochdale.
I Europa League startede United med at besejre FC Astana med 1-0 hjemme, og spillede derefter 0-0 ude mod Alkmaar. På den måde har Europa League indtil videre været godkendt, men man må stadigvæk sætte et stort spørgsmålstegn ud for Man United lige nu. Godt nok blev det i weekenden til 1-1 hjemme mod topholdet Liverpool, hvor det også lignede at det kunne blive tre sjældne point med en United-sejr, men det har været rigtig skidt i denne sæson, hvis man holder med United.
De helt store spørgsmål i klubben lige nu er, om Ole Gunnar Solskjær bliver siddende som manager ret meget længere, og om Glazer-familien som ejer Manchester United sælger klubben til den saudiske kronprins, som det har været på tale i medierne.
Spilforslag til Partizan Beograd vs Man United
United har spillet fire udekampe i Premier League i denne sæson, og har endnu ikke vundet. To uafgjorte og to nederlag er det blevet til. Kun to sejre har United hentet i Premier League i år, og begge har været på hjemmebane. Det er altså ikke just fordi Man United bør være store favoritter her mod FK Partizan, hvis man ser på spillet i denne sæson.
Vi har kun ringe tiltro til Manchester Uniteds evner til at vinde fodboldkampe i øjeblikket, men FK Partizan har heller ikke været godt spillende i de seneste uger med to nederlag i træk. Måske får United en sjælden sejr her, og den første på udebane i denne sæson. Vi tror dog FK Partizan kommer til at give United en hård kamp om pointene, og at United må nøjes med det ene point i Beograd.
Vores spilforslag bliver uafgjort til odds 3.40 hos Youbet.