Livestream: Se Eintracht Frankfurt mod Borussia Dortmund på nettet

11. marts 2020

Frankfurt - FC Basel: Stærk hjemmebane kan blive afgørende for Die Adler

Eintracht Frankfurt står overfor schweizisk modtand i 1/8 finalerne af Europa League, når første møde bliver spillet på Commerzbank-Arena torsdag d. 12/3 kl. 18.55. På papiret er hjemmeholdet favoritter, men gæsterne har leveret flotte resultater i turneringen og har haft god tid til at forberede sig frem til dette opgør modsat hjemmeholdet. 

I denne optakt til Frankfurt vs Basel ser vi på de to holds vej til 1/8 finalerne, og hvorfor opgøret kan vise sig interessant set med danske briller. Nederst kommer med vores spilforslag til odds på Frankfurt vs Basel. Her har vi set på odds hos Youbet, hvor det er tyskerne, der er store favoritter til at hente en sejr i første opgør. Lige nu er der odds 1.64 på Frankfurt, 4.00 på uafgjort og odds 5.30 på FC Basel.

Spil hos Youbet*

Eintracht Frankfurt vs FC Basel optakt

Tyske Eintracht Frankfurt skal forsøge at skabe sig et godt udgangspunkt inden returopgøret, der spilles i Basel om en uge. Det første møde finder sted på Commerzbank-Arena, og her skal hjemmeholdet forsøge at vaske weekendens blamage mod Leverkusen væk, hvor det blev til et nederlag på hele 4-0. Nederlaget er næppe den bedste optakt som Adi Hütter kunne tænke sig til opgøret, men Frankfurt har været to forskellige hold i sæsonen, alt efter om det har heddet Bundesliga eller Europa League

I Bundesligaen har Frankfurt ikke haft det nemt, hvor de i skrivende stund er placeret på en 12. plads. De seneste tre kampe er tabte og sæsonen er derfor mere eller mindre ovre for hjemmeholdet, der først og fremmest skal sikre sig ikke at blive en del af nedrykningsspillet. I Europa League er situationen en anden, hvor Die Adler har været stærkt spillende og nu er favoritter til at gå videre til kvartfinalerne. 

I gruppespillet sluttede Rønnow og co. på andenpladsen efter Arsenal og i sidste runde blev det til en samlet 6-3 sejr over Salzburg efter 2-2 i det første møde. Derfor virker offensiven ikke til at fejle noget, men på den anden side er der plads til forbedringer hos Trapp i målet og resten af defensiven, der kun har holdt nullet i tre af deres seneste 25 kampe. Fremme på banen bliver det med stor sandsynlighed Andre Silva og Kamada der skal forsøge at sikre tyskerne et godt udgangspunkt i det første opgør. Angrebsduoen scorede tilsammen fem mål mod Salzburg, så defensiven hos FC Basel får nok at se til.
Hjemmeholdet må undvære Dost i angrebet, mens også Fernandes og Russ er ude med skader. 

FC Basel har modsat Frankfurt ikke været i aktion i weekenden, efter at den schweiziske liga har været lukket ned i de seneste uger pga. frygten for Coronavirus. Dermed har FC Basel ikke været i aktion siden deres seneste Europa League kamp mod Apoel d. 27/2 - for knap 14 dage siden. Om det er en fordel eller ulempe for FC Basel må tiden vise, men i hvert fald har manager Marcel Koller haft god tid til at forberede sine veludhvilede spillere på torsdagens kamp.

FC Basel sluttede efterårets gruppespil med en førsteplads i Gruppe C foran Getafe, Krasnodar og Trabzonspor. I sidste runde stod man overfor Apoel, der blev besejret med samlet 4-0. De schweiziske mestre har ligesom hjemmeholdet, ikke spillet nogen stor sæson i den hjemlige liga, hvor de pt. er placeret på en tredjeplads efter Young Boys og St. Gallen. Til mødet mod Frankfurt må gæsterne undvære Kuzmanovic, Van der Werff og Zuffi med skader. Bua og Van Wolfswinkel er fortsat meldt tvivlsomme. 

Spilforslag: Manglende kampform hos gæsterne kan blive afgørende 

FC Basel har som bekendt ikke været i aktion i de sidste 14 dage, hvor den schweiziske liga har ligget stille. Det bør næppe være nogen fordel for gæsterne, der kommer ind til kampen med manglende kamptræning. Samtidig bør Frankfurt være et bedre mandskab, hvor man på, Commerzbank-Arena, kan sikre sig et godt udgangspunkt i det første møde, hvor Basel må undvære op til fem spillere. Selvom kampen bliver spillet for lukket døre, bør hjemmeholdet være det stærkeste mandskab.  

Vi forsøger os med et spil på Frankfurt -1 mål Asian Handicap til odds 2.12 hos Youbet. Spillet giver fuld gevinst ved en hjemmesejr på mindst to mål, mens indsatsen kommer retur ved en sejr på præcis 1 mål. Dermed tror vi Frankfurt kan fortsætte deres gode statistik i Europa League knockout fasen på hjemmebane, hvor de er ubesejret i deres seneste seks kampe med tre sejre og tre uafgjorte resultater. Et resultat, der vil være positive med danske briller, idet en sejr til tyskerne betyder, at Schweiz definitivt ikke kan nå at overholde Danmark på den europæiske rangliste. Dermed vil mindst to pladser i Champions League kvalifikationen være en realitet fra 21/22 sæsonen. 

Spil hos Youbet*