Manchester United vs AS Roma

27. april 2021

Manchester United - AS Roma: Optakt til Europa League semifinalen d. 29. april

Manchester United tager mod AS Roma torsdag d. 29. april 2021 i den første af to Europa League semifinaler mellem klubberne. Forneden er vi klar med Man United vs Roma optakt og spilforslag til odds på kampen.

Manchester United - Roma
Kampstart:
Torsdag d. 29. april kl 21.00
TV:
6'eren
Odds
Betting Partner: Bet365.dk
1 X 2
1.53 4.33 5.75
Spil hos bet365*

 

Manchester United vs AS Roma statistik og historie

Manchester United og Roma har stået overfor hinanden seks gange tidligere i Europa. Alle kampene var i Champions League-regi, og fire af de seks kampe var kvartfinaler. En enkelt gang har de to klubber været i CL gruppe sammen. I alt har Man United vundet fire, en er endt uafgjort og Roma har vundet en.

2006/07 Champions League kvartfinale

I 2006/07 tørnede The Red Devils fra Manchester og I Giallorossi, de gule og røde, fra Rom sammen i kvartfinalerne i Champions League. Det blev et par særligt mindeværdige møder, i hvert fald hvis man er fan af Manchester United. Hvis man er AS Roma fan, er det nok mest et kapitel til glemmebogen. Roma vandt den første kamp på Olimpico i Rom på mål af Rodrigo Taddei (44') og Mirko Vucinic (67'), mens Wayne Rooney (60') scorede for gæsterne.

I returopgøret slagtede Manchester United med folk som Cristiano Ronaldo og Ryan Giggs i hopla så Roma med hele 7-1 på Old Trafford. Michael Carrick (12', 60'), Alan Smith (17'), Wayne Rooney (19'), Cristiano Ronaldo (44', 49') og Patrice Evra (81') lavede de syv mål for United, mens Daniele De Rossi (69') undervejs pyntede på resultatet for Roma.

Det var på mange måder et historisk resultat, og det største udebanenederlag for Roma nogensinde i europæiske kampe. Skæbnen ville dog også, at Roma i 2014 skulle tabe med 1-7 hjemme til Bayern München. 1-7 nederlag er også Romas to største nederlag ude og hjemme i Serie A, hvor de har tabt med præcist disse cifre hjemme til Torino i 1947 og ude mod Juventus i 1932.

Manchester United røg i øvrigt efterfølgende ud i semifinalen til de senere vindere af turneringen det år fra AC Milan.

2007/08 Champions League Gruppespil og Kvartfinaler

Mindre dramatisk og historisk blev det senere på året i 2007, da Roma og Manchester United var i gruppe sammen i den efterfølgende sæson. Kun seks måneder var der gået siden Roma havde tabt 7-1 på Old Trafford, inden de igen skulle på besøg. Denne gang blev det kun til en 1-0 sejr til Manchester United på et mål af Wayne Rooney (70'), og den omvendte kamp i Rom et par måneder senere sluttede 1-1. Her scorede Gerard Pique (34') for Man United, mens brasilianske Mancini (71') udlignede for Roma. 

Manchester United vandt gruppen, mens Roma blev nr. 2, og dermed var begge hold klar til 1/8-finalerne. Her slog Man United Lyon, mens Roma slog Real Madrid, og så skulle Man United og Roma såmænd op mod hinanden igen i aprils kvartfinaler, præcist som de havde været et år forinden.

Igen blev det Manchester United som kunne trække sig sejrsrigt ud af kvartfinalerne mod romerne. Den første kvartfinale i Rom blev vundet med 2-0 af United på mål af Cristiano Ronaldo (39') og Wayne Rooney (66'), og returkampen i Manchester blev også vundet af De Røde Djævle med 1-0 på et mål af Carlos Tevez (70'). 

I alt er der altså spillet seks kampe mellem klubberne i de europæiske turneringer, og Man United har overtaget (V4-U1-T1) med en samlet målscore på 13-4 i englændernes favør.

 

Manchester United optakt

Man United Form
(Sidste 5 kampe)
Granada - Manchester United 0-2
Tottenham - Manchester United 1-3
Manchester United - Granada 2-0
Manchester United - Burnley 3-1
Leeds - Manchester United 0-0

Manchester United har vundet trofæer på stribe i klubbens gloriøse historie. 20 gange er det blevet engelske mestre, 12 gange har de vundet FA Cuppen, 5 gange EFL Cuppen og 21 gange har de vundet den engelske Charity/Community Shield. Også på kontinentet er det blevet til adskillige triumfer med 3 Champions League-trofæer (1967/68, 1998/99 og 2007/08), en Pokalvindernes Europa Cup i 1990/91 og Europa League-trofæ i 2016/17. Derudover er det bl.a. også blevet til et klubverdensmesterskab i 2008.

Det er dog ved at være et par sæsoner siden, at Manchester United sidst har vundet noget. De løftede trofæet i Europa League i 2016/17 med en 2-0 sejr over Ajax i finalen, og samme år vandt de også EFL Cuppen, men ellers har det været småt med trofæerne i de senere år. Det ser dog ud til at det lysner forude for United, som igen er med i toppen af engelsk fodbold og som nu har gode chancer for at vinde endnu et europæisk trofæ til det svulmende trofæskab. Manchester United er i hvert fald favoritter til at vinde Europa League-trofæet i år hos bookmakeren bet365, hvor der er odds 2.00 på Man United og 3.75 på Arsenal som de to favoritter.

Man United kommer da også ind til denne første semifinale i god form. De har kun tabt én af deres sidste 21 kampe i alle turneringer, hvilket var et 0-2 nederlag hjemme til Manchester City i Carabao Cup-semifinalen. Ellers har United vundet 12 og spillet otte uafgjort i de sidste 21 kampe. Fire af de sidste fem kampe har kastet sejre af sig, og den eneste undtagelse var weekendens 0-0 kamp ude mod Leeds.

I Europa startede de sæsonen i Champions League, som endte med en lidt skuffende tredjeplads i gruppespillet bag PSG og RB Leipzig efter tre sejre og tre nederlag i gruppen. Herefter stod den på Europa League knockout-kampe, hvor United har vundet fire og spillet to uafgjort. Vejen hertil semifinalen er gået via Real Sociedad (4-0 ude, 0-0 hjemme), AC Milan (1-1 hjemme, 1-0 ude) og Granada (2-0 ude, 2-0 hjemme). United har altså kun lukket ét mål ind i Europa League i denne sæson, og det blev scoret af ingen ringere end Simon Kjær for AC Milan her på Old Trafford.

Manchester United må undvære langtidsskadede Phil Jones og Anthony Martial. I weekendens kamp mod Leeds sparede Ole Gunnar Solskjær på både Paul Pogba og Edinson Cavani, men begge forventes at være i spil til startelleveren på torsdag. 

Forventet startopstilling: De Gea - Shaw, Maguire, Lindelöf, Wan-Bissaka - McTominay, Fred - Pogba, Fernandes, Rashford - Cavani

 

AS Roma optakt

Roma Form
(Sidste 5 kampe)
Roma - Bologna 1-0
Roma - Ajax 1-1
Torino - Roma 3-1
Roma - Atalanta 1-1
Cagliari - Roma 3-2

AS Roma har bl.a. vundet tre italienske mesterskaber og ni Coppa Italias gennem tiderne, men det er kun blevet til ét trofæ i europæisk fodbold. I 1960/61 vandt de forløberen til UEFA Cuppen, Inter-Cities Fairs Cup, med en samlet 4-2 sejr over to kampe mod Birmingham City. Det er ikke ofte Roma stikker snuden så langt frem som i år, i de europæiske turneringer, men de har f.eks. tabt finalen i Mesterholdenes Europa Cup i 1983/84 til Liverpool, og de tabte også en finale i UEFA Cuppen til Inter i 1990/91 (1-0 hjemme, 0-2 ude). Danske fodboldfans vil sikkert huske semifinalerne mod Brøndby det år i UEFA Cuppen, hvor Rudi Völler slukkede finaledrømmen for Brøndby IF med en sen scoring til 2-1 på Olimpico i returkampen.

Hvorom alting er, er dette altså en sjælden lejlighed for Roma til at vise klubfarverne frem på dette stadie i en europæisk turnering. I Serie A er de også kun på 7. pladsen i denne sæson, og ser ud til at misse kvalifikationen til næste års europæiske turneringer. De kan selvfølgelig få en billet til Champions League, hvis de vinder Europa League i år, men af de fire sidste hold i turneringen, er Roma de største underdogs. Der er således p.t. odds 7.00 på AS Roma som Europa League 2020/21 vindere hos bet365.dk.

Det er da heller ikke fordi Roma har imponeret i Serie A på det seneste. Kun én sejr i de sidste syv Serie A-kampe er det blevet til, og de har nu ikke vundet på udebane i Italien i fire kampe i træk. 

Roma startede Europa League godt i år ved at vinde deres gruppe foran Young Boys, CFR Cluj og CSKA Sofia. I alt blev det til 4 sejre, en uafgjort og et nederlag i de seks gruppekampe. I knockout-fasen har Roma slået Brage (2-0 ude, 3-1 hjemme), Shakhtar Donetsk (3-0 hjemme, 2-1 ude) og Ajax (2-1 ude, 1-1 hjemme) for deres plads i semifinalen. Særligt den samlede sejr over Ajax var imponerende, men bestemt også "ufortjent" målt på spil og chancer i de to opgør. Romerne var kyniske, og de får brug for det samme her mod Manchester United, hvis de vil med i finalen på Stadion Miejski i Gdansk, Polen d. 26. maj 2021.

Roma ser ud til at skulle undvære skadede Riccardo Calafiori, Pedro og NIcolo Zaniolo til kampen. 

Forventet startopstilling: Lopez - Mancini, Smalling, Ibanez - Karsdorp, Veretout, Diawara, Peres - Pellegrini, Mkhitaryan - Dzeko

 

Spilforslag til odds på Man United vs Roma

Manchester United har kun holdt tre clean sheets i deres syv seneste hjemmekampe, og begge hold er kommet på tavlen i seks af Romas syv seneste kampe. Der kan altså være gode chancer for at romerne også kommer på tavlen på Old Trafford. 

Vi tror dog alligevel Roma får det svært i den første kamp. Manchester United er V7-U3-T0 i deres 10 seneste hjemmekampe på tværs af alle turneringer, og de har ikke tabt en hjemmekamp i Europa League-regi siden 2012. De Røde Djævle kommer også ind til kampen med kun ét nederlag i deres 21 seneste kampe, og der har været masser af sejre på det seneste. Fire ud af de fem sidste er vundet.

Roma halter lidt i Serie A, men de har overrasket hidtil i Europa. Roma har ikke vundet meget i Europa gennem tiderne, og de vil selvfølgelig dø med støvlerne på i forsøget på at nå til finalen. Det bliver ikke en nem kamp for Manchester United, men vi mener dog alligevel, at De Røde Djævle bør være et markant bedre mandskab lige nu. Vi taler altså om et formstærkt nr. 2-mandskab fra Premier League, mod en formsvag 7. plads fra Serie A.

Vi spiller Manchester United + Begge Hold Scorer til odds 3.25. Vi tror som nævnt der er udmærkede chancer for at Roma kommer på tavlen, men vi tror alligevel Man United ender med at vinde 3-1.

Spil hos bet365*