Manchester United - Swansea: Mål i begge ender på Old Trafford

13. april 2021

Manchester United - Granada: Kan gæsterne levere et mirakel på Old Trafford?

Manchester United - Granada
Kampstart:
Torsdag d. 15. april kl 21:00
TV:
Eurosport 2
Odds
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
1.44 4.33 8.00
Spil hos bet365*

 

Manchester United vs Granada optakt og statistik

Manchester United har den ene fod i Europa League semifinalerne, efter de besejrede Granada med 2-0 i det første møde i Spanien på scoringer af Marcus Rashford og Bruno Fernandes. Dermed skal gæsterne som minimum på tavlen to gange på Old Trafford, hvis man vil gøre sig nogle forhåbninger om at fortsætte i turneringen. 

Der stod Manchester United på det meste i den første kamp, hvor boldbesiddelsen sagde 65-35 i englændernes favør. Det samme kampbillede bliver sandsynligvis det vi kommer til at se i returopgøret, hvor Granada vil forsøge at spille på omstillinger og håbe på en hurtig scoring, der kan være med til at ryste The Red Devils. Gæsterne kommer dog ind til opgøret med en skidt form, og det er svært at se, hvordan de skal bestige det bjerg, der venter på Old Trafford.

Manchester United og Granada har aldrig tidligere mødt hinanden på Old Trafford. Den samlede vinder af de to opgør kan se frem til at møde enten Roma eller Ajax i en kommende semifinale, hvor Roma står med de bedste kort på hånden efter en 2-1 sejr i det første i Amsterdam.  

Manchester United

Manchester United har allerede slået et spansk hold ud, efter de besejrede Real Sociedad med samlet 4-0 i 1/16 finalerne. Nu står man med gode kort på hånden for at gøre kunsten efter mod Granada, efter man vandt det første opgør med 2-0 i det spanske, uden at spille nogen imponerende kamp. Den forholdsvise sikre sejre betyder, at Ole Gunnar Solskjær formentlig vælger at spare et par af profilerne til returopgøret, hvor man også må se flere spillere ude med skader og karantæne. 

The Red Devils må undvære Eric Bailly, Phil Jonas og Anthony Martial til returopgøret med skader. Derudover må både Harry Maguire, Luke Shaw og Scott McTominay se til på bænken efter gule kort, der sender dem i karantæne. De mange fravær tvinger den norske manager til at sætte nogle nye ansigter på banen, men harmonien og selvtilliden bør smitte af ned i truppen, efter det er blevet til kun ét enkelt nederlag i de seneste 18 kampe for hjemmeholdet.

Manchester United er ubesejret i Europa League, hvor man godt nok har spillet to uafgjort i de to kampe hidtil i knock-out fasen på hjemmebane. Til gengæld er de tre udebanekampe vundet med samlet 7-0, og hjemmeholdet vil formentlig også være tilfredse, hvis de kan slippe fra opgøret med et uafgjort resultat og ingen skader. 

Manchester United forventet startopstilling: De Gea; Wan-Bissaka, Lindelöf, Tuanzebe, Alex Telles; Fred, Pogba; Diallo, Van de Beek, James; Greenwood

Granada

Granada har gjort en god figur i årets Europa League, hvor de har slået både Napoli og Molde frem mod kvartfinalerne. Fælles for begge kampe var dog, at man tabte på udebane i begge opgør. Spanierne har generelt været stærkest, når de har spillet hjemme i vante omgivelser, mens det har haltet noget mere, når man har spillet ude. Fem af de seneste seks kampe er således tabt for Granada på udebane, og det kræver da også en af sæsonens største overraskelser, hvis de skal spille sig videre til semifinalerne. 

Granada er dog et hold, der er kendt for at fighte og ikke give op, så længe der er muligheder for avancement. På trods af at være en forholdsvis lille klub, så har man som sagt leveret solide præstationer i årets Europa League turnering. Gæsterne kan tilmed glæde sig over en god optakt til kampen, da man i weekenden hentede en sejr i La Liga, da de besejrede i Valladolid med 2-1.

Granada forventet startopstilling: Rui Silva; Foulquier, Vallejo, Germán, Neva; Herrera, Gonalons; Montoro, Machís, Puertas; Soldado

Spilforslag: The Red Devils henter en pligtsejr på Old Trafford

Manchester United er i fuld kontrol efter 2-0 i det første møde og de bør ikke komme i problemer hjemme på Old Trafford. Selvom Ole Gunnar Solskjær kommer til at give et hvil til nogle spillere og må undvære flere spillere med karantæne, så forventer vi ikke slinger i valsen for hjemmeholdet, der bør gøre arbejdet færdigt.

Vi forventer ikke at gæsterne kommer til at lægge sig ned, og de bør også være i stand til at give Manchester United kamp til stregen. De kedelige facts er dog, at Granada kommer med fire nederlag i de seneste fem kampe, og spørgsmålet er, om de selv tror på et mirakel på Old Trafford. Vi satser på en professionel indsats fra The Red Devils, og derfor forsøger vi os med Manchester United sejr + U4 mål til odds 2.10 hos bet365.dk. Et spilforslag der kan findes under byg-væddemål til kampen og som gik sikkert hjem i det første opgør. 

Spil hos bet365*