Manchester United - LASK

31. juli 2020

Manchester United - LASK: Endnu en storsejr til The Red Devils?

Manchester United slog LASK med hele 5-0 på udebane i den første kamp tilbage i midten af marts, og sandsynligheden for at The Red Devils ikke går videre herfra, er altså ikke-eksisterende. Ingen kan formentlig forestille sig, at det skulle ende med andet end avancement til Europa League kvartfinalerne for Man United. Her venter i øvrigt vinderen af FCK og Istanbul Basaksehir.

Ser vi på odds på Manchester United vs LASK hos bet365, er der lige nu odds 1.25 på Man United, 5.50 på uafgjort og odds 12.00 på LASK. Der findes slet ikke odds på scenariet, hvor LASK går videre, og den største sejr man kan spille på til LASK på ciffertips er 3-0 til LASK til odds 151.00. Vi taler altså om at et af fodboldens største mirakler nogensinde skal indtræffe, hvis ikke United skal gå videre herfra. Spænding er der altså ikke meget af forud for denne kamp, men er man Manchester United fan, kan man formentlig se frem til en underholdende aften på Old Trafford. Det ligger nemlig lidt i kortene, at det skal ende med endnu en storsejr til Man United her.

Kampen spilles onsdag d. 5. august kl. 21.00, og kan ses på EuroSport 2 og dplay.

Spil hos bet365*

Optakt: Manchester United vs LASK

Manchester United har haft et forrygende 2020. De er nu ubesejrede i de seneste 14 Premier League kampe, og den formidable stime sendte dem op gennem tabellen til en tredjeplads og bronzemedaljer i England. Det er et United hold, som virkelig blomstrer for tiden, og det flotte spil Ole Gunnar Solskjærs tropper har vist på denne side af nytår gør også, at Manchester United lige nu er favoritter til at vinde Europa League. Hos bet365 er der f.eks. odds 2.75 på Man United, mens Inter giver odds 6.50 som de nærmeste forfølgere.

Man United rundede deres Premier League-kampagne af med en 2-0 sejr ude mod Kasper Schmeichels Leicester, og kom dermed tilbage på vindersporet efter at være blevet slået ud af FA Cuppen i semifinalen af Chelsea. Europa League er nu Uniteds eneste chance for et trofæ i år, og der er ingen tvivl om, at det er et man gerne vil vinde i klubben.

LASK, som har købt Mads Emil Madsen i Silkeborg til næste sæson, startede denne sæson med fyr og flamme, og førte den østrigske Bundesliga efter grundspillet. I slutspillet er det dog langtfra gået som forventet, og LASK måtte efter en stribe nederlag tage til takke med en skuffende fjerdeplads i Bundesligaen 2019/20. Seks ud af 10 kampe i Mesterskabsspillet blev tabt, herunder de sidste tre med 1-0, 3-1 og 3-0. Det var ikke kampe uden betydning, og derfor var det også ekstra smertefulde nederlag.

Slutspillet i ligaen fik altså en rigtig skidt afslutning for LASK, som aldrig kom op i gear efter turneringen blev genoptager post-Corona. Den sidste kamp blev spillet d. 5. juli, og siden er tiden gået med at holde sig i form. Der er også blevet spillet en enkelt officiel testkamp, som også blev tabt med 0-2. Det ser altså rigtig skidt ud i LASK i øjeblikket, og de har da også lige fået ny træner i form af Dominik Thalhammer. Han overtager et kriseramt mandskab, som dog kan glæde sig over, at de er kommet langt i Europa League i denne sæson. Eventyret slutter selvfølgelig her med en kamp på Old Trafford, men LASK kan se tilbage på en stærk kampagne, hvor de vandt Gruppe D foran Sporting CP, PSV og Rosenborg. Herefter fik de en god lodtrækning i 1/16 finalerne, hvor de blev parret med AZ Alkmaar som blev besejret med 3-1 samlet.

Spilforslag: Man United lammetæver LASK

Manchester United har været godt kørende, og de skal fortsætte deres gode spil i de kommende uger. Her gælder det nemlig om at sikre Europa League trofæet. Derfor er denne kamp også en god mulighed for at holde gryden i kog med en god præstation. Der kan selvfølgelig gives en pause til profilerne, hvis Solskjær ønsker det, men samtidig gælder for for nordmanden om at holde gang i det momentum klubben har p.t. Derfor forventer vi, at United kommer ud til opgøret i en stærk opstilling - også selvom man fører 5-0 fra første kamp.

LASK må være gået på sommerferie. De ved godt, at chancerne for at få vendt dette til avancement til kvartfinalerne er tæt på nul. På dagen for denne kamp er det en måned siden LASK spillede den sidste ligakamp i Østrig, og spillerne kan umuligt være i deres bedste form. Det var de til gengæld før den omvendte kamp, hvor de altså alligevel tabte med 5-0.

Vi tror LASK kommer til at bruge denne kamp som en træningskamp, uden at investere det helt store. En slags fodboldturisme, om man vil. Man United vil derimod være motiveret til at fortsætte det målsøgende spil, som har kastet masser af scoringer af sig på det seneste. 24 mål har United scoret i alt i de 11 kampe der er spillet siden 5-0 sejren over LASK før coronapausen, og vi tror United kommer til at lave mindst en 3-4 stykker her.

Vores spilforslag bliver en handicap sejr på Man United. Der er odds 2.75 på Man United -2,5 mål AH hos bet365, og det synes vi virker som rigtig god værdi mod et LASK  hold, som reelt ikke har noget at spille for, andet end æren, og som synes at være i en ringe forfatning p.t.

Spil hos bet365*

Startopstillinger

Herunder kommer de forventede og bekræftede startopstillinger i Manchester United vs LASK: