NS Mura - AGF

15. september 2020

NS Mura - AGF: 2. runde i Europa League kvalifikationen

AGF skal en tur til Slovenien og møde NS Mura i 2. runde af Europa League kvalifikationen torsdag d. 17. september. NS Mura er tophold i den slovenske liga, men AGF er dog favoritter hos bookmakerne.

Ser vi på NS Mura vs AGF odds hos Oddset, er der odds 3.80 på Mura, 3.45 på uafgjort og odds 1.92 på AGF. De Hvide fra Aarhus har da også været ganske godt kørende igennem en lang periode, og - uden at fornærme slovensk fodbold - bør AGF også kunne slå et hold fra Slovenien.

Hvis AGF som forventet går videre til 3. runde i kvalifikationen venter der dog langt sværere modstand i form af PSV Eindhoven fra Holland. Skulle AGF også besejre hollænderne, venter der formentlig en modstander fra allerøverste hylde i playoff-runden, hvor AGF potentielt kan rende ind i hold som AC Milan eller Tottenham. Vejen til det forjættede gruppespil er altså stadig lang og sej for AGF, og derfor har Oddset da også odds 9.00 på, at AGF skulle opnå en plads i gruppespillet i Europa League i denne sæson.

Kampen mellem NS Mura og AGF vises på Canal 9 og DPlay, og der er kick off i Slovenien torsdag d. 17/9 kl. 20.15. Læs mere om de slovenske modstandere i vores optakt forneden.

Spil hos Oddset*

Startopstillinger: Mura - AGF

Herunder kommer Muras og AGFs forventede/bekræftede startopstillinger før kampen. De endelige startopstillinger i Mura vs AGF kommer ca. en time før kick off.

NS Mura - AGF optakt

NS Mura

Nogometna sola Mura, som AGFs kommende modstandere i Europa hedder, kaldes som oftest NS Mura eller bare Mura. De er officielt stiftet i 2012 som en erstatning for hedengangne ND Mura 05 der gik konkurs og i opløsning. NS Mura startede derfor deres rejse mod toppen af slovensk fodbold i de lavere rækker, og først i 2017/18 rykkede de op i den bedste række i Slovenien. I 2018/19 sluttede de på en 4. plads og kvalificerede sig for første gang til europæisk fodbold. De mødte her Maccabi Haifa fra Israel i 1. kvalrunde til Europa League i sidste sæson, hvor de blev slået ud med 2-5 samlet (2-3 hjemme, 0-2 ude).

Mura blev også nr. 4 i sidste sæson, 11 point efter 3. pladsen, og er derfor kun med i Europa i år fordi de vandt pokalturneringen i Slovenien. Her besejrede de Nafta 1903 fra den næstbedste række i finalen, og det var NS Muras første store trofæ i slovensk fodbold.

Mura har en forholdsvis ung trup på 24,7 år i gennemsnit, og der er umiddelbart ikke mange navne i truppen, som får klokkerne til at ringe her på redaktionen. Men det betyder selvfølgelig ikke, at man skal undervurdere slovenerne. Iflg. transfersitet transfermarkt.com har truppen en samlet værdi på mio. 4,95€, hvilket er små 10 millioner euro mindre værdi end AGFs trup. Truppen tæller også kun en slovensk landsholdsspiller i form af den defensive midtbanespiller Nino Kouter. Han er i øvrigt holdets topscorer med to mål sammen med angriberen Andrija Filipovic.

Mura er lige nu tophold i Slovenien, hvor ligaen kun er tre kampe gammel. Mura har vundet de to første og spillede senest 0-0 på udebane mod NK Olimpija Ljubjana - et hold AGF i øvrigt har mødt i Europa tilbage i midten af 90'erne i Pokalvindernes Europa Cup, hvor AGF røg ud på reglen om udebanemål efter 1-1 i Aarhus og 0-0 i Slovenien.

Hvad der venter os fra Mura side er svært at sige, for det er ikke meget slovensk fodbold bliver eksponeret i vores del af Europa. Men de kom legende let videre fra 1. runde mod Kalju fra Estland, som blev besejret med 4-0. Det hører med til historien om Muras kamp i 1. runde, at Kalju var ramt af Corona i truppen, og derfor manglede hele 13 spillere. Mura førte 4-0 ved pausen og kampen blev i øvrigt spillet på neutral grund i Budapest grundet Corona-situationen i Estland.

I denne kamp har Mura altså hjemmebane, og kampen bliver også afviklet på Muras normale hjemmebane Fazanerija City Stadium. Det er et lille intimt stadion med plads til kun 3782 tilskuere, men der vil selvfølgelig være 0 tilskuere til kampen.

AGF

AGF sluttede sidste sæson af med bravur og vandt bronzemedaljer i Superligaen samt besejrede OB i Europa Playoff-finalen. Henover sommeren har AGF fortsat de gode takter med tre godkendte træningskampe mod St. Pauli og FC Nordsjælland. 0-0 i Hamborg og to sejre i Aarhus og Slagelse over FCN. Imens er det også blevet til en 5-2 sejr over Honka fra Finland i 1. runde af Europa League kvalifikationen, og mandag aften åbnede AGF så også deres Superliga-sæson med en 4-2 sejr hjemme over Vejle.

Sejren over Vejle var fuldt fortjent, og AGF spillede i store dele af kampen virkelig flot fodbold. Om det var oprykkerne, som ikke rigtigt har vænnet sig til Superligaen endnu, eller om AGF vitterligt er ved at bide sig fast som et af Danmarks bedste hold i øjeblikket, må de kommende kampe vise. Men AGF har i hvert fald set bundsolide ud siden dette tidspunkt sidste år, hvor David Nielsen for alvor fik styr på sit mandskab. 

Samtidigt har AGF oprustet fint i transfervinduet med tilgangen af Patrick Olsen, Søren Tengstedt og Milan Jevtovic. Alle tre spillere, som har gjort sig positivt bemærket her i opstarten til den nye sæson. Patrick Olsen blev bl.a. kampens spiller mod Vejle, og ser ud til at blive et stort aktiv for AGF i denne sæson.

Generelt er det svært at finde noget negativt at sige om AGF i øjeblikket. Men det bliver dog spændende at se, hvordan de tackler denne tur til Slovenien. Der blev altså fløjtet af mod Vejle på Ceres Park så sent som mandag aften ved 21-tiden, og allerede torsdag skal De Hvide så i aktion på udebane i Slovenien. Det er ingen optimal optakt for AGF, som kun har haft få dage til at restituere og forberede sig på rejsen.

Spilforslag til Mura - AGF odds

Uden at kende det store til NS Mura-mandskabet, tror vi på at AGF'erne p.t. bør være et markant stærkere hold, og De Hvide har altså de facto haft vind i sejlene længe.

Det der taler mest imod, at AGF går videre med en sejr i Slovenien, er selvfølgelig at de var i kamp så sent som mandag aften, og spiller på udebane. Men ikke desto mindre tror vi AGF'erne er klar til opgaven og hiver en sejr i land. AGF har masser af spillere i truppen som kan afgøre kampene, og har også en god bred bænk med masser af kvalitet.

Derfor spiller vi AGF sejr til odds 1.92 hos Oddset.

Spil hos Oddset*