Rangers FC vs Brøndby IF

20. oktober 2021

Rangers - Brøndby optakt: Kan BIF drille Gerrard og Co. på Ibrox?

Brøndby skal en tur til Glasgow og møde de skotske mestre fra Rangers i Europa League torsdag d. 21. oktober. Se Rangers FC vs Brøndby optakt med spilforslag her!

Rangers og Brøndby har begge fået en hård start på gruppespillet i Europa Leagues gruppe A. Brøndby har fået skrabet et enkelt point til sig, mens der stadig står et rundt nul ud for Rangers i stillingen. Lyon topper gruppen med seks point, Sparta Prag er nr. to med fire point, og så kommer Brøndby på tredjepladsen, mens Rangers er sidst.

Presset er uden tvivl størst på Rangers, som er tvunget til at vinde her. Rangers forventer selvfølgelig at spille sig videre fra gruppen, og hvis ikke det bliver til en plads i knockout-fasen i Europa League, så skal der minimum en tredjeplads og en billet til Conference League ud af strabadserne. Derfor SKAL Rangers også slå Brøndby her, for vinder de blågule fra Vestegnen, vil Rangers være rigtig, rigtig skidt inde ift. en tredjeplads eller bedre.

Rangers er da også storfavoritter mod Brøndby. Men kan de blågule levere en overraskelse i Skotland? Se vores spilforslag til odds på kampen forneden.

Spil hos bet365*

Rangers - Brøndby optakt

Se også:

 

Odds på Rangers - Brøndby IF

Rangers - Brøndby
Europa League 2021/22
3. runde
Kampstart:
Torsdag d. 21. oktober kl 21:00
TV:
TV2 Sport X
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
1.44 4.50 7.00
Over/Under 2,5 mål
1.72 - 2.10
Spil hos bet365*

 

Spilforslag til Rangers - Brøndby odds

Spilforslag:

Brøndby holdt stand hjemme mod Sparta Prag (0-0) og i 64 minutter ude mod Lyon, som dog vandt 3-0. Vi tror også at Brøndby kan gøre det svært for Rangers på Ibrox torsdag aften, men tager man Brøndbys udebanekvaler i betragtning, bør det alligevel ende med en sejr til sidst til skotterne.

Brøndby har nemlig ikke vundet på udebane i denne sæson, men de har dog fået fire uafgjorte i seks Superliga-udekampe. Rangers er også stadig ubesejret hjemme på Ibrox i Premiership, men har til gengæld tabt hjemme til både Malmö og Lyon i Europa i år. Vi tror ikke Rangers taber deres tredje hjemmekamp i træk i Europa, og slet ikke mod Brøndby, som ikke har vundet på fremmed græs i denne sæson.

Derfor prøver vi med et spilforslag på at Brøndby holder uafgjort ved pausen, men taber kampen i anden halvleg. Uafgjort/Rangers på halvtid/fuldtid markedet giver et fint odds 4.00 hos bet365.

Spil hos bet365*

Rangers optakt

Rangers er på en must win-opgave mod Vestegnens fodboldflagskib på Ibrox Stadium i Glasgow. De tabte den første hjemmekamp i Europa League med 2-0 til Lyon, og siden tabte de også i Prag til Sparta (1-0). Dermed har Steven Gerrards mandskab fået en skuffende start på gruppespillet, og de skal i gang her med en forventet hjemmesejr.

Rangers indtager førstepladsen i den skotske Premiership med 20 point for ni kampe (V6-U2-T1). I lørdags blev det kun til 1-1 hjemme mod Hearts, som indtager andenpladsen. Hearts er dog stadig ubesejret i ligaen i år, så det var ingen nem modstander for Rangers. Steven Gerrards mandskab kan nu også kalde sig ubesejret i de sidste syv spillerunder hjemme i Skotland.

Generelt er Rangers svære at møde på Ibrox, og de har da heller ikke tabt på eget græs i skotsk fodbold i denne sæson endnu. Fem hjemmekampe har givet tre sejre og to uafgjorte med en samlet målscore på 8-3. Til gengæld har de tabt begge deres europæiske hjemmekampe i denne sæson til Malmö i CL kvalifikationen og til Lyon her i Europa League. 

 

Brøndby IF optakt

Brøndby har haft det svært på udebane i denne sæson, hvor seks udekampe i Superligaen endnu ikke har givet en sejr (V0-U4-T2). De blågule vandt dog i weekenden hjemme med 3-2 over Vejle, men det holdt hårdt mod Superligaens bundprop, som var foran to gange i kampen på Brøndby Stadion. Kampen skulle helt frem til det 86. minut, før Christian Cappis kunne sikre Brøndby sejren.

Sejren over Vejle sendte Brøndby ind i Top 6 i Superligaen, men det er stadig en sæson som har budt på mange udfordringer. Ikke mindst på fremmed græs. Mens Brøndby er stærke hjemme, ser det anderledes ud på udebane. De tabte også med 3-0 i Lyon sidst, hvor de var spillet i bund i samtlige 90 minutter.

Vi mangler stadig at se en rigtig overbevisende præstation fra Brøndby på udebane i denne sæson, og spørgsmålet er om den kommer her på en svær udebane i Glasgow.

Brøndby må formentlig se bort fra Mads Hermansen i målet, som også sad over mod Vejle med en skade i den ene fode. Dermed bør det igen blive Thomas Mikkelsen som vogter stængerne. Til gengæld råder Niels Frederiksen igen over Mathias Greve, og så kan cheftræneren glæde sig over at Blas Riveros gjorde et fantastisk indhop mod Vejle, og spillede en stor rolle i, at Brøndby hentede alle tre point, selv om der stod 80 minutter på uret, da han kom på banen.

Blas Riveros har ikke fået mange minutter for Brøndby siden han kom til klubben grundet en lang skade, men når han har været på banen, har han set rigtig spændende ud. Vi håber der er flere minutter i den paraguayanske back torsdag aften, men om han starter inde er nok stadig tvivlsomt.

 

Startopstillinger: Rangers FC - Brøndby IF

Her ses vores forventede startopstillinger i Rangers - Brøndby torsdag d. 21. oktober 2021. Indledningsvist er der tale om vores bud på de forventede startopstillinger baseret på de to klubbers seneste kampe, karantæner og skader.

De endelige startopstillinger i Rangers - Brøndby bliver bekræftet ca. en time før kampstart.

Rangers
(Forventet)
Brøndby
(Forventet)
Allan McGregor Thomas Mikkelsen
Tavernier Andreas Bruus
Leon Balogun Andreas Maxsø
Connor Goldson Kevin Tshiembe
Borna Barasic Sigurd Rosted
John Lundstram Kevin Mensah
Juninho Bacuna Anis Ben Slimane
Joe Aribo Josip Radosevic
Ianis Hagi Morten Frendrup
Scott Wright Mikael Uhre
Alfredo Morelos Simon Hedlund

Spil hos bet365*