22. februar 2022
Rangers - Dortmund optakt: Odds og spilforslag
Rangers skal forsøge at gøre arbejdet færdig mod Borussia Dortmund hjemme på Ibrox Stadium i playoff-runden før 1/8-finalerne af Europa League torsdag d. 24. februar. Se Rangers vs Dortmund optakt med odds og spilforslag her!
Rangers tog en stor skalp i den første af to kampe i playoff runden før 1/8 finalerne i Europa League, da de skotske mestre slog Dortmund med 4-2 på Signal Iduna Park. Dermed er der pres på de tyske forhåndsfavoritter, der som minimum skal frem og score to gange for at fremtvinge forlænget spilletid.
Ser vi på odds på Rangers vs Dortmund til returopgøret, så er det med en favoritværdighed til gæsterne. Der er odds 4.20 på en Rangers sejr i returopgøret, mens uafgjort kan spilles til odds 4.00. En Dortmund sejr står til odds 1.70. På trods af tyskernes favoritværdighed, så er der kun odds 1.30 at hente på Rangers avancement, mens der er odds 3.40 på Dortmund booker billet til 1/8 finalerne.
Kan Rangers fuldende overraskelsen, eller spiller Dortmund sig tilbage i varmen? Læs vores spilforslag til Rangers vs Dortmund i optakten forneden.
Rangers - Borussia Dortmund | ||
Kampstart: Torsdag d. 24. februar kl. 21:00 TV / Stream TV2 Play Dommer: Antonio Miguel Mateu Lahoz (ESP) Karantæner: Ingen |
||
Betting Partner: Bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
4.20 | 4.00 | 1.70 |
Spil hos Bet365* |
Rangers vs Borussia Dortmund optakt
Det var en ganske enestående bedrift Rangers leverede på Signal Iduna Park, hvor kun Bayern München, Bayer Leverkusen og Ajax har formået at vinde i indeværende sæson. Samtidig blev flere historiske rekorder slået med fire scoringer fra Rangers side, da der er tale om Dortmunds største nederlag nogensinde i Europa League, ligesom det kun er anden gang i historien, at Dortmund lukker fire mål ind på hjemmebane i en UEFA turnering (senest 2016; 8-4 sejr over Legia Warszawa). Det historiske resultat gør også, at det er Dortmund der skal frem over stepperne i returopgøret, hvor det formentlig kræver minimum tre scoringer for at spille sig videre.
Rangers har på Ibrox Stadium kun tabt en kamp i indeværende sæson. Det skete mod Malmö, hvor man missede billetten til Champions League gruppespillet med et 2-1 nederlag i playoff runden. I den skotske Premiership står klubben noteret som ubesejret efter 14 kampe med en målscore på 30-7 (V11-U3-T0). Dermed er det noget af en opgave som tyskerne står overfor i returopgøret.
Giovanni van Bronckhorst og Rangers er ubesejret i deres seneste seks kampe på tværs af alle turneringer. Seneste nederlag faldt mod rivalerne fra Celtic, der med en 3-0 sejr blev det kun anden hold i sæsonen til at score tre mål mod de skotske mestre. Selvom man har været ganske suveræne og vundet de fleste kampe i løbet af sæsonen, så er det Celtic der topper Premiership med 66 point, mens Rangers ligger tre point efter.
Ligesom Rangers i Skotland kan Dortmund notere sig for en andenplads i den tyske Bundesliga, hvor Bayern München topper rækken. Gæsterne fik noget nær den perfekte optakt til torsdagens møde med en sejr på hele 6-0 hjemme over Mönchengladbach søndag eftermiddag. Sejren er ikke mindre imponerende taget i betragtning af, at holdets store stjerne, norske Erling Haaland fortsat sidder ude med en skade og derfor ikke var i spil i weekenden.
Om Haaland bliver klar til torsdagens opgør er fortsat tvivlsom. Dortmund vil dog formentlig gå langt for at få den brølstærke angriber klar, da det vil give tyskerne en ekstra dimension i det offensive spil som der bliver brug for, hvis holdet skal være i stand til at vende 2-4 til en samlet sejr på Ibrox Stadium.
Rangers må undvære Nnamdi Ofoborh og Ianis Hagi, ligesom Leon Balogun er tvivlsom. Dortmund er uden Manuel Akanji, Thomas Meunier, Marcel Schmelzer og Mateu Morey Bauza. Dan-Axel Zagadou og Giovanni Reyna er meldt tvivlsomme, ligesom Erling Haaland altså er det.
Spilforslag: Målrigt opgør på Ibrox Stadium
Spilforslag:
- Over 3 mål + BHS (Ja): Odds 2.20 hos bet365*
For den neutrale fodboldseer bør chancerne for en underholdende affære på Ibrox Stadium være gode. Gæsterne er tvunget til at presse højt fra kampens start i jagten på en tidlig scoring, der kan bringe spændingen tilbage i det samlede regnskab. Selvom Rangers omvendt kan spille afventende og defensivt, så er det ikke deres normale spillestil, hvilket det første opgør også vidnede om.
Foran et forventningsfyldt hjemmepublikum regner vi med Rangers vil byde gæsterne op til dans og på ny gå efter en sejr, der kan cementere den gode sæson, som Rangers er i gang med. Om ikke andet skal Rangers i hvert fald blot score et mål eller to, for at gøre tingene ekstremt besværlige for de tyske gæster.
Vi spår en målrig og underholdende affære i returopgøret mellem Rangers og Dortmund, der normalt har fuldstændig styr på, hvor målstolperne står. Vi anbefaler et spilforslag på Over 3 mål + Begge Hold Scorer til odds 2.50 hos bet365.dk. Væddemålet er lavet med Byg Væddemål-funktionen.