9. marts 2022
Sevilla - West Ham optakt: The Hammers gæster Estadio Ramón Sánchez Pizjuán
Sevilla og West Ham mødes i den første af to Europa League 1/8-finaler torsdag d. 10. marts kl. 18:45. Se Sevilla vs West Ham optakt, odds og spilforslag her!
Sevilla uden karantæneramte Thomas Delaney skal op mod West Ham i 1/8-finalerne i Europa, og den danske landsholdsmidtbane er langtfra det eneste fravær hos hjemmeholdet. Alligevel er Sevilla favoritter mod West Ham i det første opgør på Estadio Ramón Sánchez Pizjuán.
Men West Ham er spinkle favoritter til at gå videre over to kampe. Hos bet365 er der således odds 1.95 på Sevilla og 1.80 på West Ham til at kvalificere sig til kvartfinalerne i Europa League i år. Det gør matchuppet mellem La Ligas nr. 2 og Premier Leagues nr. 6 til et af de tætteste på papiret i årets 1/8-finaler i Europa League.
Sevilla - West Ham | ||
Kampstart: Torsdag d. 10. marts kl. 18:45 TV / Stream TV2 Sport X / TV2 Play Dommer: Sandro Schärer (Schweiz) Karantæne: Thomas Delaney (Sevilla) |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
1.40 | 4.75 | 8.00 |
Spil hos bet365* |
Optakt: Sevilla vs West Ham form
Sevilla er på andenpladsen i La Liga, hvor de er ubesejret i 13 kampe i træk (V7-U6-T0). De seks uafgjorte kampe i den stime har dog set Real Madrid trække fra i toppen, så Sevilla nu er otte point efter Los Blancos. Det ligner altså ikke at Sevilla skal vinde klubbens kun andet mesterskab i La Ligas historie, siden de vandt deres første og eneste tilbage i 1945/46.
Til gengæld har de seks-foldige vindere af Europa League stadig chancen for at hente deres syvende Europa League-trofæ i denne sæson. Los Nervionenses holder i forvejen rekorden for fleste Europa League-triumfer af alle klubber på kontinentet, og det er selvfølgelig en rekord, de gerne vil udbygge i denne sæson.
De kommer ind til kampen uden nederlag i deres 10 seneste hjemmekampe, så formen hjemme på Ramón Sánchez Pizjuán er god. De har også fået et par gode succesoplevelser på det seneste, da de slog Dinamo Zagreb ud i playoff-runden hertil, og i øvrigt i slutningen af januar vandt det prestigefyldte derby hjemme mod Real Betis.
Til gengæld fik Sevilla så igen kun skuffende 0-0 sidst ude mod bundholdet Alaves, hvilket illustrerer deres problemer på fremmed græs på det seneste. De tabte nemlig også i Zagreb med 1-0, og de har nu ikke vundet i seks udekampe i træk. Skal Sevilla videre til kvartfinalerne, skal de derfor formentlig have et godt resultat her mod West Ham.
The Hammers fra London har dog også haft deres problemer på udebane på det seneste. Kun to gange har de vundet efter 90 minutter på udebane i deres sidste 11 udekampe. Og ser man så på Sevillas hjemmebane statistik i Europa League, hvor de ikke har tabt på hjemmebane siden 2016, ligner det en svær away for The Hammers.
For West Ham bliver dette den tredje udekamp i træk. De har netop tabt ude til Southampton i FA Cup og Liverpool i Premier League i deres to seneste udekampe, så de kan altså gennemføre et trist hattrick med nederlag på fremmed græs, hvis de taber i Spanien.
Herunder ses formen i de sidste fem kampe hos Sevilla og West Ham:
Dato | Kamp | Resultat |
Sevilla form | ||
17/2 | Sevilla - Dinamo Zagreb | 3-1 |
20/2 | Espanyol - Sevilla | 1-1 |
24/2 | Dinamo Zagreb - Sevilla | 1-0 |
27/2 | Sevilla - Real Betis | 2-1 |
4/3 | Alaves - Sevilla | 0-0 |
West Ham form | ||
13/2 | Leicester - West Ham | 2-2 |
19/2 | West Ham - Newcastle | 1-1 |
27/2 | West Ham - Wolverhampton | 1-0 |
2/3 | Southampton - West Ham | 3-1 |
5/3 | Liverpool - West Ham | 1-0 |
Odds: Sevilla - West Ham spilforslag
Julen Lopeteguis mandskab er i god form på hjemmebane, hvor de har vundet syv af de sidste 10 kampe. Kun ét nederlag er det blevet til i 18 hjemmekampe i sæsonen. Det er altså lidt af en fæstning The Hammers skal forsøge at hamre i smadder torsdag aften.
Sevillas forsvar er solidt og har holdt en masse clean sheets på hjemmebane i denne sæson. I 13 La Liga hjemmekampe er de V10-U3-T0 med en 28-11 målscore.
Sevilla må dog formentlig undvære en lang række spillere til denne kamp. Set med danske briller er det ærgerligt, at Thomas Delaney med sikkerhed misser opgøret pga. karantæne. Han fik nemlig rødt kort i Sevillas 1-0 nederlag ude mod Zagreb i sidste kamp i turneringen.
Endvidere er Diego Carlos, Erik Lamela, Anthony Martial, Gonzalo Montiel, Papu Gomez, Fernando Reges, Karim Reges og Suso også alle stærkt tvivlsomme for Sevilla til opgøret.
Det giver måske West Ham bedre kort på hånden før kampen. The Hammers er godt nok også ramt på skadesfronten med en håndfuld spillere ude. Mest nævneværdigt måtte den faste angriber, Jarrod Bowen, udgå skadet mod Liverpool i West Hams 1-0 nederlag forleden. I første omgang frygtede man en lang skadespause for Bowen, men skaden skulle eftersigende ikke være så alvorlig som først frygtet. Klar til Sevilla-kampen bliver han dog næppe.
Også forsvarsspillerne Vladimir Coufal og Angelo Ogbonna er formentlig ude, og det samme er angiveligt ukrainske Andriy Yarmolenko af personlige årsager og muligvis også sygdomsramte Declan Rice.
Med både Yarmolenko og Bowen ude, mangler West Ham nogle muligheder i front. Meget kommer nok til at afhænge af den normale spydspids Michail Antonio. Mål har netop været deres problem på det seneste med kun tre scoringer i deres fire sidste kampe. Specielt på udebane har The Hammers altså haft det svært i længere tid, og nu kommer de så på besøg hos Sevilla, som har været hamrende stærke på eget græs i denne sæson.
Umiddelbart dufter det ikke af mange West Ham scoringer. Men generelt tror vi det kan blive en målfattig affære, for Sevilla har også kun lavet tre mål i deres fire seneste kampe. To af dem i derbyet mod Betis.
Trods Sevillas gode hjemmestatistik, og West Hams problemer på udebane i senere tid, spår vi alligevel et tæt opgør, som kan svinge begge veje. Godt nok er Sevilla favoritter, men vi ser det som en mere åben kamp, specielt med Sevillas mange potentielle fravær til kampen. Derfor prøver vi med en et spil på en overraskende sejr til West Ham.
Vi forudsiger at kampen er uafgjort ved pausen, og at West Ham stjæler en overraskende sejr i de sidste 45 minutter. Uafgjort/West Ham på halvleg/fuldtid giver odds 10.00 hos bet365 under forbedrede odds på kampen.