15. februar 2023
16/2: Spilforslag til Barcelona vs Manchester United & Sporting vs FC Midtjylland
Torsdag d. 16. februar byder på europæisk fodbold, hvor der er kampe på programmet fra Europa League og Conference League.
Mens tirsdagen og onsdag står på Champions League, så vender Europa League og Conference League tilbage torsdag d. 16. februar, hvor der spilles 1/16 finaler i begge turneringer.
Her venter flere interessante kampe, men de to største TV-kampe med danske briller spilles på den Iberiske halvø, hvor FC Barcelona og Manchester United tørner sammen på Camp Nou kl. 18:45, mens danske FC Midtjylland skal forsøge at få et godt resultat med til returopgøret på MCH Arena, når de står overfor portugisiske Sporting Lissabon. Begge opgør finder sted i Europa League.
Læs med herunder når vi ser nærmere på spilforslag til odds på de to udvalgte TV-kampe fra torsdagens program herunder.
FC Barcelona vs Manchester United
TV: TV2 Sport X
Tid: 18:45
Næppe mange havde inden sæsonen regnet med at en 1/16 finale i Europa League skulle blive en gentagelse af Champions League finalen fra både 2009 og 2011. Det er ikke desto mindre tilfældet når FC Barcelona og Manchester United tørner sammen i den mindre prestigefyldte turnering, hvor begge klubber selvsagt er blandt favoritterne til at gå hele vejen med de nuværende hold der er tilbage.
Begge klubber er i gang med en større genopbygningsfase, men både hos Barcelona og Manchester United har det været med pil op i indeværende sæson. Catalanerne topper La Liga med hele 11 point ned til Real Madrid, så meget skal gå galt, hvis ikke Xavis tropper skal løfte trofæet senere på sæsonen, mens Manchester United også gør en god figur i Premier League, hvor De Røde Djævle er placeret på en 3. plads bagved Arsenal og Manchester City.
Selvom Barcelona har spillet en flot sæson i La Liga, så har resultaterne udeblevet i europæisk sammenhæng, hvor man skuffede stort i efteråret ved ikke at gå videre i Champions League. Det store spørgsmål bliver om man kommer til at gå helhjertet ind i kampen om Europa League trofæet, da en klub af Barcelonas størrelse normalt kun har fokus på Champions League. Med situationen i La Liga in mente, vil det derfor ikke være overraskende, hvis vi kommer til at se hjemmeholdet rotere i truppen og rette fokus mod ligaen.
Manchester United på den anden side virker tvunget til at rotere i truppen, da Eriksen sidder ude med en skade, mens både Lisandro Martinez og Sabitzer har karantæne til opgøret. Til gengæld kan Erik Ten Hag glæde sig over at have Casemiro til rådighed, efter at brasilianeren i disse uger afsoner en karantæne i ligaen efter et rødt kort mod Crystal Palace tidligere på måneden..
Det ligner unægtelig et kampbillede hvor det bliver FC Barcelona der kommer til at have et overtag i boldbesiddelsen og skal skabe kampen, mens englænderne kommer til at stille sig tilfredse, så længe stillingen er 0-0. Vi forudser at Lewandowski og Co. kan få svært ved at spille sig igennem en kompakt United defensiv, især hvis Xavi samtidig vælger at stille med nogle af reserverne fra start.
Oddsene på en målfattig kamp virker flot betalt hos bookmakerne. Vi forsøger os med under 2,5 mål til odds 2.10 hos bet365.
Sporting CP - FC Midtjylland
TV: TV2 Sport X
Tid: 21:00
FC Midtjylland holder den danske fane i europæisk fodbold, når de går på banen i Lissabon torsdag aften. Som det eneste tilbageværende danske hold skal FC Midtjylland forsøge at spille sig forbi Sporting Lissabon, der i modsætning til Ulvene har spillet ligafodbold i de seneste uger og derfor bør komme ind til opgøret med en bedre kampform.
For gæsternes vedkommende har de seneste uger kun budt på et par træningskampe i bl.a. Atlantic Cup, der er spillet i Portugal, hvor FCM noget usædvanligt har holdt til i de seneste to uger op til kampen, hvorfor spillerne ikke har skulle bruge langt tid på rejseaktiviteter frem og tilbage. Om det kan skubbe et par procenter i favør til danskerne skal dog være usagt, da Sporting alt andet lige må forventes at være i en bedre kampform.
Sporting er øjeblikkeligt placeret på en 4. plads i den portugisiske liga, hvor man er 15 point efter Benfica, der tidligere på sæsonen ekspederede Ulvene ud af turnering. Selvom Sporting ikke helt kan regnes for at være på samme niveau, så er det alligevel en stor mundfuld der venter FCM.
Hjemmeholdet spillede i efteråret Champions League, hvor de sluttede på en 3. plads i en gruppe med Tottenham, Frankfurt og Marseille. Kun et nederlag i sidste runde gjorde at klubben ikke er at finde i Champions League knock-out fasen og altså nu må tage til takke med Europa League.
Her kommer vi formentlig til at se et Sporting hold, der vil gå benhårdt efter at få lukket spændingen inden returopgøret på MCH Arena. I ligaen ligger klubben med stor afstand til både Champions League placeringerne, mens man på den anden side ikke er truet af holdene under sig. Derfor forventer vi også at se et hjemmehold i noget der minder om stærkeste opstilling.
Uanset hvor god en opstart FCM har haft til opgøret, så har tidligere resultater vist, at danske klubber har det svært i forårets knock-out kampe, hvor modstanderholdene typisk har spillet turneringskampe i et stykke tid, mens Superligaen har lagt stille. Netop det faktum sammen med et transfervinduet hvor man har solgt Evander og Anders Dreyer, så tipper vi på portugiserne.
Vi anbefaler Sporting CP 1/1 HT/FT til odds 1.91 hos bet365. Her er der gevinst så længe Sporting er foran ved pausen og vinder opgøret.