22. februar 2023
Spilforslag til FC Midtjylland vs Sporting & Manchester United vs Barcelona i Europa League
Torsdag d. 23. februar byder på europæisk fodbold, når der venter returopgør i 1/16 finalerne af Europa League og Conference League.
FC Midtjylland skabte et godt udgangspunkt i det første møde mod Sporting, der betyder at de står med gode kort på hånden for at spille sig videre til 1/8 finalerne i returopgøret på MCH Arena torsdag. Det samme gør Manchester United efter at De Rød Djævle fik 2-2 med fra det første opgør mod FC Barcelona på Camp Nou.
Læs med herunder når vi ser nærmere på spilforslag til odds på de to udvalgte TV-kampe fra torsdagens program i Europa League herunder.
FC Midtjylland vs Sporting CP
TV: TV2 Sport X
Tid: 18:45
FC Midtjylland var få sekunder fra at levere en gigantisk overraskelse i Lissabon, efter at nyankomne Emam Ashour sparkede ulvene foran med et kvarter tilbage af opgøret. Desværre for midtjyderne kunne de ikke holde stand i kampens sidste angreb, hvor Sebastian Coates steg op over danskernes forsvar og sparkede en bold i kassen på to forsøg.
Trods den sene udligning var der næppe mange i den midtjyske lejr der ikke havde solgt den for 1-1 inden kampen gik i gang. Resultatet betyder at man nu har gode muligheder for at sikre sig det samlede avancement, når det går løs i returopgøret på MCH Arena.
FC Midtjylland kommer tilmed med en sejr på 4-0 over rivalerne fra Viborg i weekenden, hvor Gustav Isaksen fik vist sig frem med et hattrick. Den unge angriber har gang i en stor sæson og han bliver formentlig også en nøglefigur, hvis det skal blive til dansk succes torsdag aften, hvor hans fart og offensive aktioner ligner den største trussel mod Sportings mål. Capellas og FCM viste mod Viborg at man ikke er bange for at stå dybt og vente på omstillinger, hvilket også kan blive kampbilledet mod Sporting og her vil Isaksen få en nøglerolle.
Trods det gode resultat i det første møde, så var Sporting i store dele af opgøret det dominerende og havde ret beset også fortjent at vinde med en xG på 2.82 mod 0.25 til FC Midtjylland. Den samme manglende skarphed foran mål kommer næppe til at ske igen, så hvis de defensive aktioner ikke bliver bedre for FCM, så er det svært at se dem gå videre.
Selvom gæsterne ikke fik fuld udbytte i det første opgør, så er de formentlig fortsat ganske fortrøstningsfulde. I weekenden blev Chaves besejret med 3-2 og her valgte Ruben Amorim at give flere af profilerne begrænset spilletid for at have dem klar til dette opgør, hvor det er svært at komme udenom en favoritværdighed til portugiserne.
Der er ingen tvivl om at Sporting er et bedre mandskab spiller for spiller, ligesom de har været i aktion noget længere tid efter vinterpausen end det er tilfældet med FCM. Et lignende scenarie udspillede sig i sidste sæson da FCK også hentede et flot resultat mod PSV på udebane, inden de fik ørerne i maskinen i det omvendte opgør. Helt så slemt behøves det ikke at gå midtjyderne, men vi forventer at Sporting viser styrkeforskellen og henter en sejr.
Sporting CP sejr til odds 1.85 hos bet365 virker fint betalt. Det taler ligeledes til gæsternes fordel at Emiliano Martinez er ude med karantæne for FCM, mens Hidemasa Morita ser ud til at være tilbage for Sporting.
Manchester United vs FC Barcelona
TV: TV2 Sport X
Tid: 21:00
Der var inden sidste uges opgør store forventninger til 1/16 finalen mellem Manchester United og FC Barcelona. Disse forventninger og mere til blev i den grad opfyldt i en hæsblæsende affære på Camp Nou, hvor begge mandskaber leverede en offensiv forestilling, der sagtens kunne have budt på mere end de fire.
Med fire mål i anden halvleg, hvor begge mandskaber kom på tavlen to gange, er der god grund til at tro på det også kan blive en interessant møde på Old Trafford vi har i vente. Begge hold kommer ind til opgøret med sejre i bagagen fra weekenden, hvor Manchester United besejrede Leicester med 3-0, mens Barcelona slog Cadiz med 2-0.
Her er det værd at nævne Marcus Rashford, der igen blev den store helt for De Røde Djævle med to scoringer. Den engelske landsholdsangriber har været helt forrygende siden hans tilbagekomst fra VM. Siden han tørnede ud for England i Qatar er det blevet til 17 kampe, hvor han er kommet på tavlen i 14 af kampene med samlet 16 mål og 5 assister. Derfor virker det ikke helt forkert og sige, at han pt. er en af verdens mest målfarlige angribere.
Rashford skal sammen med United se om de kan gøre det onde ved et FC Barcelona mandskab, der har været helt forrygende defensive i sæsonen med kun syv indkasserede scoringer i 22 opgør i La Liga. I det første møde havde Catalanerne dog det svært mod Uniteds offensive spillestil på omstillinger, som vi igen spår kan blive et problem for dem.
Lisandro Martinez og Marcel Sabitzer er tilbage hos United efter overstået karantæne, mens gæsterne må se bort fra Gavi, der sidder ude med karantæne. Samtidig mangler Pedri og det ligner unægtelig et stort tab for Barcelonas offensiv.
Vi tror på at på De Røde Djævle gør arbejdet færdig hjemme på Old Trafford. En Manchester United sejr kan spilles til odds 2.28 hos bet365.