
23. oktober 2019
Young Boys - Feyenoord: Danskerduel på Stade de Suisse
Young Boys og Feyenoord mødes i Europa Leagues Gruppe G torsdag d. 24/10-2019 kl. 18.55. Læs Young Boys - Feyenoord optakt med spilforslag til kampen her!
De to "danskerklubber" - Young Boys med Frederik Sørensen i forsvaret og Feyenoord med Nicolai Jørgensen i angrebet - mødes på Stade de Suisse i et formentlig tæt opgør i Gruppe G i Europa League, hvor alt stadig er helt åben. Alle fire hold i puljen, som også tæller Porto og Rangers, har nemlig tre point før denne tredje spillerunde i årets gruppespil.
Hos bookmakeren bet365 er Young Boys favoritter til odds 1.85, mens der er odds 4.00 på uafgjort og odds 3.80 på Feyenoord. Kampen forventes at blive målrig med mindst tre scoringer, for bet365 giver odds 1.53 på Over 2,5 mål mod odds 2.50 på Under 2,5 mål. Se masser af odds på Young Boys vs Feyenoord hos bet365, og læs vores spilforslag i optakten til kampen forneden.
Young Boys
I Schweiz er der spillet 11 kampe i Super League, og Young Boys indtager p.t. andenpladsen - et point efter topholdet Basel. Young Boys er stadig ubesejrede i den hjemlige liga, og holdet er generelt godt kørende. I de to seneste liga-kampe er det blevet til 0-4 sejr ude mod FC Zürich og 4-1 hjemme over Xamax Neuchatel. Young Boys' landsholdsangriber fra Cameroun, Jean Pierre Nsame, er ligaens topscorer med 10 mål, og har et stort lod i den gode form i øjeblikket.
I Europa startede Young Boys sæsonen i Champions League-kvalifikationen, hvor FCKs banemænd fra Røde Stjerne slog schweizerne ud på reglen om udebanemål efter 3-3 samlet over de to kampe. Derfor er Young Boys henvist til Europa League i år, hvor man har lagt fra land med et 2-1 nederlag ude mod Porto og senest 2-1 sejr hjemme over Rangers.
Med til historien om sejren over Rangers hører dog, at den kom i land med hiv og sving. Selv om Rangers ikke skabte meget i opgøret, kom de dog foran 0-1 kort før pausen, og Young Boys fik først scoret sejrsmålet efter 93 minutters spil. Hjemmeholdet viste dog stort format ved at komme tilbage og hente sejren mod et godt organiseret og taktisk dygtigt Rangers-hold.
Efter kampen var Rangers-manager Steven Gerrard i øvrigt ude med riven efter kampens dommer og manglende Video Assistant Referee, som han mente var årsagen til at danske Frederik Sørensen i Young Boys' forsvar ikke så dobbelt gult og dermed rødt:
"De afgørende øjeblikke i kampen gik mod os. Jeg tror, at Sørensen havde fået sit andet gule kort, hvis der havde været VAR, for Alfredo fik et gult kort for et identisk episode. Så det gik ikke vores vej", sagde Gerrard.
Frederik Sørensen fik dog igen fuld spilletid, som han også gjorde mod FC Porto i første EL-kamp, og han bør derfor være på plads i Young Boys-forsvaret, hvor han formentlig kommer til at spille overfor Nicolai Jørgensen i Feyenoord-angrebet.
Feyenoord
Feyenoord røg allerede i sidste sæson ud af Europa League-kvalifikationen, da man tabte med 5-1 samlet til slovakiske Trencin. I år er den hollandske storklub dog med i gruppespillet efter - i sikker stil - at have elimineret både Dinamo Tbilisi og Hapoel Beer Sheva i kvalifikationen.
Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt for en klub som Feyenoord at være med i de europæiske turneringer, men i år ser deltagelsen ud til at have kostet i den hjemlige liga. I hvert fald har Feyenoord, som i sidste sæson tog bronze i Æresdivisionen, fået en rædderlig start på den nye sæson. Rotterdam-klubben ligger p.t. nr. 10 i Holland efter 10 kampe, hvor det kun er blevet til tre sejre, men dog også kun to nederlag.
I Europa League åbnede Feyenoord med et 1-0 nederlag ude mod Rangers, men kom tilbage på sporet med en 2-0 sejr senest hjemme mod Porto. Her var hollænderne dog nok ikke det bedste hold på banen, men man fik dog sejren i hus, og er nu stadig med i kampen om videre avancement i turneringen.
Feyenoord kommer ind til dette opgør med et nyligt 4-2 nederlag på udebane mod Fortuna Sittard før landskamppausen og senest, d. 20. oktober, fik man kun 1-1 hjemme mod Heracles. Steven Berghuis, sidste sæsons Feyenoord-topscorer, er p.t. også klubbens topscorer i Æresdivisionen med fem mål. Danske Nicolai Jørgensen har siddet ude hele sæsonen med en skade, men fik comeback for klubben før landskamppausen i nederlaget til Fortuna Sittard, og spillede hele kampen i weekenden mod Heracles. Jørgensen kan derfor også være aktuel til denne kamp.
Spilforslag til Young Boys - Feyenoord
Young Boys er favoritter til at snuppe sejren her, og der er heller ingen tvivl om, at det schweiziske hold er de mest formstærke af de to mandskaber. Feyenoord fik dog en flot sejr sidst med 2-0 hjemme mod Porto, men kommer altså ind til opgøret i skidt form uden sejre i de sidste to kampe i Æresdivisionen. Der er plads til forbedringer hos gæsterne, men spørgsmålet er, om formkurven vender her. For Young Boys er et stærkt mandskab på eget græs, og formåede også at komme tilbage fra 0-1 i pausen mod Rangers til en samlet 2-1 sejr sidst der var europæiske bold på Stade de Suisse.
Vi tror Young Boys kommer til at snuppe sejren her mod Feyenoord, og spilforslaget bliver derfor på 1-tallet til odds 1.85 hos bet365. Man kan overveje at krydse spillet med at begge hold scorer i kampen, hvilket sender oddset på Young Boys-sejren op på 3.20. Vi nøjes dog med "det sikre spil" og holder os til en hjemmesejr.