14. maj 2021
Chelsea vs Leicester optakt: FA Cup Finale 2021
FA Cup finalen står som vanen tro på Wembley lørdag aften, når Chelsea og Leicester støder sammen. Finalen ser på forhånd ud til at blive et spændende møde med The Blues som favoritter. Læs med her her, hvor vi ser på odds og spilforslag til finalen i den traditionsrige turnering.
Chelsea - Leicester FA Cup finale 2021 |
||
Kampstart: Lørdag d. 15. maj kl 18.15 |
||
Spillested: Wembley Stadium |
||
TV: 6'eren |
||
Odds fra Bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
1.90 | 3.50 | 4.20 |
Løfter trofæet (inkl. forlænget/straffe) | ||
1.60 | - | 2.20 |
Over/Under 2,5 mål | ||
2.15 | - | 1.66 |
Spil hos Bet365* |
FA Cup Finale 2021: Spilforslag til odds
Lørdag aften går det løs i den traditionsrige FA Cup, når den 150. udgave af turneringen skal have fundet en vinder på Wembley. Finalen står mellem Chelsea og Leicester, der begge står overfor muligheden for at hente sæsonens første trofæ.
Især for Leicester bør finalen være noget som spillerne ser frem til. Mens Chelsea har været i fire af de seneste fem finaler i turneringen, så er det anderledes for Leicester, hvor flere af spillerne ikke har prøvet at stå i en finale før med muligheden for at vinde medaljer. På trods af mulighederne for bronzemedaljerne i Premier League ser gode ud for Kasper Schmeichel og resten af Leicester mandskabet, så er der ingen tvivl om det vil en stor oplevelse at gå til tops i FA Cuppen foran en masse af klubbens fans, der har sikret sig adgang til finalen.
Brendan Rodgers må til finalen se bort fra et par vigtige folk i form af Wes Morgen, James Justin og Harvey Barnes. Det er dog ingen ny situation for den engelske manager, da de alle har siddet ude med skader i en længere periode.
På den anden side kan Thomas Tuchel kan glæde sig over at have stort set den stærkeste opstilling til rådighed i finalen, hvor kun Andreas Christensen og Kovacic er meldt tvivlsomme. Det skal dog ikke ændre ved at Chelsea bør være favoritter til at løbe afsted med titlen i finalen, når man ser på de to holds formkurver og tyskeren evner til at forvandle The Blues til en stærk kollektiv enhed. Vi forventer dog ingen målrig affære i finalen, og derfor kan det meget vel blive en kamp, hvor den første scoring kan vise sig afgørende.
I en tæt finale hvor vi godt kan risikere at komme langt frem i kampen for at finde en vinder, forsøger vi os med et spiltips på at kampen ender med en Chelsea sejr på præcis 1 mål til odds 3.60 hos bet365.dk. En ét-måls sejr til Chelsea vil i givet fald være en gentagelse af de to holds seneste møde i FA cuppen tilbage i 2020, hvor The Blues vandt med 1-0 på en scoring af Ross Barkley.
Startopstillinger i FA pokalfinalen 2021
Her ses vores forventede startopstillinger til FA Cup pokalfinalen 2021 i engelsk fodbold, når Chelsea og Leicester tørner sammen på Wembley Stadium i London. De endelige startopstillinger i Chelsea FC vs Leicester vil blive offentliggjort ca. en time før kampstart.
Chelsea | Leicester |
Kepa | Schmeichel |
Azpilicueta | Evans |
Silva | Fofana |
Rudiger | Soyuncu |
James | Pereira |
Jorginho | Ndidi |
Kante | Tielemans |
Chilwell | Castagne |
Ziyech | Maddison |
Mount | Vardy |
Werner | Iheanacho |
Chelsea
Chelseas fem seneste kampe:
- Chelsea - Arsenal: 0-1
- Manchester City - Chelsea 1-2
- Chelsea - Real Madrid 2-0
- Chelsea - Fulham 2-0
- Real Madrid - Chelsea 1-1
Chelsea skader: Andreas Christensen (tvivlsom), Mateo Kovacic (tvivlsom)
Chelsea deltager i deres 15. finale, når de løber ind på banen lørdag aften, hvilken kun Arsenal (21) og Manchester United (20) har præsteret bedre igennem tiderne. I de 14 foregående finaler er det i alt blevet til otte triumfer i turneringen, hvor den seneste sejr faldt tilbage i 2017/18. The Blues har været i finalen i både 2016/17 og i 2019/20 sæsonen, hvorfor det ikke er fremmede for Tuchels mandskab at spille sig langt i turneringen.
Til lørdagens kamp er det et Chelsea hold der går ind til opgøret som favoritter, hvis man kigger på oddsene. Generelt har Andreas Christensen og Co. været godt kørende med fire sejre i deres seneste seks kampe, men så sent som onsdag aften blev det til et dyrt nederlag mod Arsenal, der kan vise sig at koste i jagten på medaljer og en top fire placering.
Det har ellers været et Chelsea hold, der efter Tuchels tiltræden har vist et højt niveau, hvor især defensiven er blevet løftet. Tyskerens stramme disciplin i de bagerste led har betydet, at Chelsea kun i en af de seneste 27 kampe har lukket mere end ét mål ind i en kamp. Nøglen til succes i finalen vil derfor med stor sandsynlighed være med en stram organisation, der skal forsøge at holde Vardy og Co. fra fadet i 90 minutter.
Chelseas vej til finalen har budt på sejre over Morecambe (4-0), Luton (3-1), Barnsley (1-0), Sheffield United (2-0) og Manchester City (1-0). Det er derfor også et Chelsea mandskab, der har lukket et enkelt mål ind i løbet af turneringen, som Lutons Jordan Clark stod for.
Leicester
Leicesters fem seneste kampe:
- Manchester United - Leicester 1-2
- Leicester - Newcastle 2-4
- Southampton - Leicester 1-1
- Leicester - Crystal Palace 2-1
- Leicester - West Brom 3-0
Leicester skader: Jonny Evans (tvivlsom), Wes Morgan (skadet), James Justin (skadet,) Harvey Barnes (skadet)
Mens Chelsea kan skrive otte FA Cup titler på CV'et, så forholder det sig anderledes hos The Foxes, der stadig har deres første sejr til gode, selvom de har stået i fire tidligere finaler. Vi skal dog tilbage til 1969 for at finde den seneste gang, og derfor bør det også være en flok spændte Leicester spillere, der løber ind på Wembley.
Leicester tog et stort skridt mod at sikre sig Champions League i næste sæson med en sejr på 2-1 over Manchester United tirsdag aften. Dermed har The Foxes de bedste kort på hånden for at snuppe bronzemedaljerne, inden de sidste to kampe i ligaen, hvor netop Chelsea venter i den ene kamp. Sæsonens første møde mellem de to hold endte med en 2-0 sejr til Leicester på King Power Stadium, og selvom Chelsea har skiftet træner siden, så har Leicester vist at de kan slå de blåklædte i denne sæson.
Selvom Chelsea på papiret er favoritter hos bookmakerne, så er det Leicester der har haft overtaget i de indbyrdes møder mod Chelsea, hvor de i liga sammenhæng ikke har tabt siden 2017. I finalen kan Leicester se frem til omkring 20.000 tilskuere på lægterne, hvor mange af dem formentlig vil holde med Kasper Schmeichel og Co. i jagten på deres første trofæ i turneringen.
Vejen til finalen for Leicester har budt på sejre over Stoke (4-0), Brentford (3-1), Brighton (1-0), Manchester United (3-1) og Southampton (1-0). Ligesom hos Chelsea har vejen til finalen først og fremmest budt på en stærk defensiv, hvor der kun er blevet scoret to gange på Kasper Schmeichel. Dernæst har man haft en formstærk Iheanacho i angrebet, der er kommet på tavlen fire gange for The Foxes i årets turnering, med blandt andet den afgørende scoring i semifinalen mod Southampton.
Chelsea vs Leicester statistik og FA Cup pokalfinale-historik
Det er 8. gang i klubbernes historie, at de løber ind i hinanden i FA Cuppen. Alle syv foregående gange, er det Chelsea der har trukket det sejrsrige skridt og vundet de samlede sejre. I alt er det blevet til ni indbyrdes kampe mellem de to mandskaber i turneringen, hvor Chelsea har vundet syv gange og to kampe er endt med et remis.
Kun mod Hull City (V8-U3-T0) har Chelsea vundet flere opgør i træk mod en engelsk modstander. Også mod Burnley (V4-U5-T0) har Chelsea haft en flot rekord uden nederlag med ni kampe.
Det er første gang i klubbernes historie, at Chelsea og Leicester møder hinanden senere end kvartfinalerne. De tre seneste gange har alle været i kvartfinalerne (2011/12, 2017/18, 2019/20).
Selvom The Blues har haft overtaget i forbindelse med FA cuppen, så er de blå uden sejr over Leicester i deres seneste seks indbyrdes møder i Premier League (V0-U2-T4).